Du er her:
En folkefiende
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om verket
​
1.utg: [I]
​
HIS: 529
​
HU: 197
EN FOLKEFIENDE
SKUESPIL I FEM AKTER
AF HENRIK IBSEN
KØBENHAVN
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN)
GRÆBES BOGTRYKKERI
1882

 
​
1.utg: [II]
​
1.utg: [III]
EN FOLKEFIENDE
​
1.utg: [IV]
​
HIS: 530
​
HU: 199
Personerne
DOKTOR TOMAS STOCKMANN, badelæge
FRU STOCKMANN, hans hustru
PETRA, deres datter, lærerinde

EJLIF
MORTEN deres sønner, 13 og 10 år gamle
PETER STOCKMANN, doktorens ældre bror, byfogd og politimester, formand i badebestyrelsen o. s. v.
MORTEN KIIL, garvermester, fru Stockmanns plejefar
HOVSTAD, redaktør af «Folkebudet»
BILLING, medarbejder i bladet
SKIBSKAPTEJN HORSTER
BOGTRYKKER ASLAKSEN
DELTAGERE I ET BORGERMØDE, mænd af alle stænder, nogle kvinder og en flok skolegutter
Handlingen foregår i en kystby i det sydlige Norge.
​
​
1.utg: [1]
​
HIS: 531
​
HU: 201
FØRSTE AKT
Aften i doktorens dagligstue, der er tarveligt men net udstyret og møbleret. På sidevæggen til højre er to døre, hvoraf den fjerneste fører ud til forstuen og den nærmeste ind til doktorens arbejdsværelse. På den modsatte væg, lige over for døren til forstuen, er en dør til familjens øvrige værelser. Midt på samme væg står kakkelovnen, og nærmere mod forgrunden en sofa med spejl over og foran sofaen et ovalt bord med tæppe. På bordet en tændt lampe med skærm. I baggrunden en åben dør til spisestuen. Dækket aftensbord med lampe på derinde.
Billing sidder inde ved spisebordet med en serviet under hagen. Fru Stockmann står ved bordet og rækker ham et fad med et stort stykke oksesteg. De øvrige pladse om bordet er forladte, bordtøjet i uorden, som efter et endt måltid.
FRU STOCKMANN
Ja, når De kommer en time for sent, herr Billing, så får De ta’ tiltakke med kold mad.
BILLING spisende
Det smager aldeles fortræffeligt, – ganske udmærket.
FRU STOCKMANN
De ved jo, hvor nøje Stockmann holder på sin bestemte spisetid –
​
1.utg: 2
BILLING
Det gør mig slet ingen ting. Jeg synes næsten det smager bedst, når jeg kan sidde og spise sådan ganske alene og uforstyrret.
​
HIS: 532
FRU STOCKMANN
Ja-ja, når det bare smager Dem, så – (lytter mod forstuen) Der kommer visst Hovstad også.
BILLING
Kanske det.
Byfogd Stockmann i overfrakke med uniformshue og stok kommer ind.
BYFOGDEN
Ærbødigst godaften, svigerinde.
FRU STOCKMANN går ind i dagligstuen
Nej se, godaften; er det Dem? Det var da snildt De vilde se op til os.
BYFOGDEN
Jeg gik just forbi og så – (med et blik mod spisestuen) Å, men De har nok selskab, lader det til.
​
HU: 202
FRU STOCKMANN lidt forlegen
Nej aldeles ikke; det er rent tilfældigt. (hurtigt) Vil De ikke gå ind og ta’ en bid med?
BYFOGDEN
Jeg! Nej, mange tak. Gud bevare mig; ​
1.utg: 3
varm mad om aftenen; det er ikke for min fordøjelse.
FRU STOCKMANN
Å men for én gangs skyld –.
​
HIS: 533
BYFOGDEN
Nej nej, gud velsigne Dem; jeg holder mig til mit thevand og mit smørrebrød. Det er dog sundere i længden, – og også lidt mere økonomisk.
FRU STOCKMANN smiler
De må nu ikke tro, at Tomas og jeg er nogen rene ødelande heller.
BYFOGDEN
Ikke De, svigerinde; det være langt fra mig. (peger mod doktorens arbejdsværelse) Er han kanske ikke hjemme?
FRU STOCKMANN
Nej, han er gåt en liden tur efter maden, – han og gutterne.
BYFOGDEN
Mon tro, det kan være sundt? (lytter) Der kommer han nok.
FRU STOCKMANN
Nej, det er nok ikke ham. (det banker) Vær så god!
Redaktør Hovstad kommer fra forstuen.
​
1.utg: 4
FRU STOCKMANN
Å, er det herr Hovstad, som –?
HOVSTAD
Ja, De får undskylde; men jeg blev opholdt nede i trykkeriet. Godaften, herr byfogd.
BYFOGDEN hilser lidt stivt
Herr redaktør. Kommer formodentlig i forretninger?
​
HIS: 534
HOVSTAD
Tildels. Der er noget, som skulde ind i bladet.
BYFOGDEN
Kan tænke mig det. Min bror skal være en særdeles frugtbar forfatter i «Folkebudet», hører jeg.
HOVSTAD
Ja, han tillader sig at skrive i «Folkebudet», når han har et sandhedens ord at sige om et og andet.
FRU STOCKMANN til Hovstad
Men vil De ikke –? (peger mod spisestuen)
BYFOGDEN
Bevares vel; jeg fortænker ham sletikke i, at han skriver for den læsekreds, hvor han tør vente ​
HU: 203
at finde mest anklang. For øvrigt har jo ​
1.utg: 5
jeg personlig ingen grund til at nære nogen uvilje imod Deres blad, herr Hovstad.
HOVSTAD
Nej, det synes jeg også.
BYFOGDEN
I det hele taget råder der en smuk fordragelighedens ånd i vor by; – en rigtig god borgerånd. Og det kommer deraf, at vi har et stort fælles anliggende at samle os om, – et anliggende, som i lige høj grad vedkommer alle retsindige medborgere –
HOVSTAD
Badeanstalten, ja.
​
HIS: 535
BYFOGDEN
Netop. Vi har vor store, nye, prægtige badeanstalt. Pas på! Badet blir byens fornemste livsbetingelse, herr Hovstad. Utvivlsomt!
FRU STOCKMANN
Det samme siger Tomas også.
BYFOGDEN
Hvilket ganske overordentligt opsving har ikke stedet taget bare i disse par år! Her er kommet penge imellem folk; liv og rørelse. Bygninger og grundejendomme stiger i værdi med hver dag.
​
1.utg: 6
HOVSTAD
Og arbejdsløsheden tar af.
BYFOGDEN
Også det, ja. Fattigbyrden er bleven i en glædelig grad formindsket for de besiddende klasser og vil bli’ det endnu mere, hvis vi blot dette år må få en rigtig god sommer; – rigtig talrigt besøg af fremmede, – brav mange syge, som kan bringe anstalten i ry.
HOVSTAD
Og det er der jo udsigt til, hører jeg.
BYFOGDEN
Det tegner meget lovende. Hver dag indløber der forespørgsler om boliger og sådant noget.
HOVSTAD
Nå, da kommer jo doktorens opsats netop tilpas.
​
HIS: 536
BYFOGDEN
Har han nu skrevet noget igen?
HOVSTAD
Dette her er noget, han skrev ivinter; en anbefaling for badet, en fremstilling af de gunstige sundhedsforholde her hos os. Men dengang lod jeg opsatsen ligge.
​
1.utg: 7
​
HU: 204
BYFOGDEN
Aha, der var formodentlig en eller anden hage ved den?
HOVSTAD
Nej, ikke det; men jeg syntes, det var bedre at bie til nu udover våren; for nu begynder jo folk at ruste sig og tænke på sommerophold –
BYFOGDEN
Meget rigtigt; overmåde rigtigt, herr Hovstad.
FRU STOCKMANN
Ja, Tomas er såmænd utrættelig, når det gælder badet.
BYFOGDEN
Nå, han står jo også i badets tjeneste.
HOVSTAD
Ja, og så er det jo også ham, som har skabt det fra først af.
BYFOGDEN
Er det ham? Ja så? Ja, jeg hører jo undertiden, at visse folk er af den mening. Men jeg trode dog rigtignok, at jeg også havde en beskeden andel i dette foretagende.
​
HIS: 537
FRU STOCKMANN
Ja, det siger Tomas altid.
​
1.utg: 8
HOVSTAD
Ja, hvem nægter det, herr byfogd? De har sat sagen i gang og ført den ud i det praktiske liv; det ved vi jo alle. Men jeg mente bare, at idéen kom fra først af fra doktoren.
BYFOGDEN
Ja, idéer har visselig min bror havt nok af i sin tid – desværre. Men når noget skal sættes iværk, så spørges der om andre slags mænd, herr Hovstad. Og jeg trode rigtignok, at man allermindst her i huset –
FRU STOCKMANN
Men, kære svoger –
HOVSTAD
Hvor kan dog byfogden –
FRU STOCKMANN
Gå så ind og få Dem noget tillivs, herr Hovstad; så kommer visst min mand imens.
HOVSTAD
Tak; en liden bid kanske.
Han går ind i spisestuen.
BYFOGDEN noget dæmpet
Det er mærkeligt med de folk, som stammer direkte fra bønder; aldrig kan de lægge taktløsheden af.
​
1.utg: 9
​
HIS: 538
​
HU: 205
FRU STOCKMANN
Men hvad er nu det værd at bry sig om? Kan ikke De og Tomas dele æren som brødre?
BYFOGDEN
Jo, det skulde jo synes så; men det er nok ikke alle og enhver, som nøjes med at dele, lader det til.
FRU STOCKMANN
Snak om en ting! De og Tomas kommer jo så udmærket ud af det med hinanden. (lytter) Der tror jeg vi har ham.
Hun går hen og åbner døren til forstuen.
DOKTOR STOCKMANN ler og støjer derude
Se, her får du en gæst til, Katrine. Er ikke det morsomt; hvad? Vær så god, kaptejn Horster; hæng frakken der på knaggen. Nå så, De går ikke med overfrakke, De? Tænk, du, Katrine, jeg fanged ham på gaden; han vilde næsten ikke gå op med.
Kaptejn Horster kommer indenfor og hilser på fruen.
DOKTOR STOCKMANN i døren
Ind med jer, gutter. Nu er de skrubsultne igen, du! Kom her, kaptejn Horster; nu skal De få smage en oksesteg –
Han driver Horster ind i spisestuen. Ejlif og Morten går også derind.
​
1.utg: 10
FRU STOCKMANN
Men, Tomas, ser du da ikke –?
​
HIS: 539
DOKTOR STOCKMANN vender sig i døren
Å, er det dig, Peter! (går hen og rækker ham hånden) Nej, det var da inderlig morsomt.
BYFOGDEN
Jeg må desværre gå om et øjeblik –
DOKTOR STOCKMANN
Sniksnak; nu kommer snart toddyen på bordet. Du glemmer vel ikke toddyen, Katrine?
FRU STOCKMANN
Nej visst; vandet står og koger.
Hun går ind i spisestuen.
BYFOGDEN
Toddy også –!
DOKTOR STOCKMANN
Ja, slå dig bare ned, så skal vi ha’ det hyggeligt.
BYFOGDEN
Tak; jeg deltager aldrig i toddygilder.
DOKTOR STOCKMANN
Men dette her er da ikke noget gilde.
​
1.utg: 11
​
HU: 206
BYFOGDEN
Jeg synes dog – (ser mod spisestuen) Det er mærkværdigt, at de kan sætte al den mad tillivs.
​
HIS: 540
DOKTOR STOCKMANN gnider hænderne
Ja, er det ikke velsignet at se unge mennesker spise? Altid madlyst, du! Det er som det skal være. Mad må der til! Kræfter! Det er de folk, som skal rode op i det gærende fremtids-stof, Peter.
BYFOGDEN
Tør jeg spørge, hvad her skulde være at «rode op i», som du udtrykker dig?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det får du spørge ungdommen om – når tiden kommer. Vi ser det naturligvis ikke. Selvfølgelig. Slige to gamle stødere, som du og jeg –
BYFOGDEN
Nå nå da! Det er dog en højst påfaldende benævnelse –
DOKTOR STOCKMANN
Ja, du må ikke ta’ det så nøje med mig, Peter. For jeg er så inderlig glad og fornøjet, skal jeg sige dig. Jeg føler mig så ubeskrivelig lykkelig midt i alt dette spirende, sprættende liv. Det er dog en herlig tid vi lever i! Det ​
1.utg: 12
er som om en hel ny verden var i opkomst omkring en.
BYFOGDEN
Finder du virkelig det?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, du kan naturligvis ikke se det så godt som jeg. Du har jo alle dine dage levet med i dette her; og så sløves indtrykket. Men jeg, som måtte sidde der nordpå i min afkrog i alle disse mange år, næsten aldrig se et fremmed menneske, som havde ​
HIS: 541
et vækkende ord at sige mig, – på mig virker det, som om jeg var flyttet midt ind i en mylrende verdensby –
BYFOGDEN
Hm; verdensby –
DOKTOR STOCKMANN
Ja, jeg ved jo nok, at forholdene er små i sammenligning med mange andre steder. Men her er liv, – forjættelser, en utallighed af ting at virke for og stride for; og det er hovedsagen. (råber) Katrine, har ikke postbudet været her?
​
HU: 207
FRU STOCKMANN i spisestuen
Nej, her har ingen været.
DOKTOR STOCKMANN
Og så det gode udkomme, Peter! Det er ​
1.utg: 13
noget, en lærer at sætte pris på, når man, som vi, har levet på sulteforing –
BYFOGDEN
Gud bevares –
DOKTOR STOCKMANN
Å jo, du kan vel tænke dig, at det var trangt for os mangen gang deroppe. Og nu at kunne leve som en herremand! Idag, for exempel, havde vi oksesteg til middag; ja, vi har havt af den til aftens også. Vil du ikke smage på et stykke? Eller skal jeg ikke vise dig den ialfald? Kom her –
BYFOGDEN
Nej, nej, på ingen måde –
​
HIS: 542
DOKTOR STOCKMANN
Nå, så kom her da. Ser du, vi har fåt bordtæppe?
BYFOGDEN
Ja, jeg har bemærket det.
DOKTOR STOCKMANN
Og så har vi fåt lampeskærm. Ser du? Alt det har Katrine sparet sammen. Og det gør stuen så hyggelig. Synes du ikke det? Stil dig bare her; – nej, nej, nej; ikke så. Så, ja! Ser du; når lyset falder sådan samlet ned –. Jeg finder virkelig, at det ser elegant ud. Hvad?
​
1.utg: 14
BYFOGDEN
Ja, når man kan tillade sig den slags luxus –
DOKTOR STOCKMANN
Å jo, nu kan jeg nok tillade mig det. Katrine siger, at jeg tjener næsten lige så meget, som vi bruger.
BYFOGDEN
Næsten, ja –!
DOKTOR STOCKMANN
Men en videnskabsmand bør dog leve en smule fornemt. Jeg er viss på, at en almindelig amtmand bruger meget mere om året end jeg.
BYFOGDEN
Ja, det tror jeg nok! En amtmand, en overøvrighedsperson –
​
HIS: 543
DOKTOR STOCKMANN
Nå så en simpel grosserer da! En slig en bruger mange gange så meget –
​
HU: 208
BYFOGDEN
Ja, det ligger nu i forholdene.
DOKTOR STOCKMANN
For resten øder jeg sandelig ikke noget til unytte, Peter. Men jeg synes da ikke jeg kan nægte mig den hjertens glæde at se mennesker hos mig. Jeg trænger til det, ser du. Jeg, som ​
1.utg: 15
har siddet så længe udestængt, – for mig er det en livsfornødenhed at være sammen med unge, kække, frejdige mennesker, frisindede mennesker, virkelystne –; og det er de, alle de, som sidder og spiser så godt derinde. Jeg vilde ønske, du kendte lidt til Hovstad –
BYFOGDEN
Ja Hovstad, det er sandt, han fortalte mig, at nu vil han trykke en opsats af dig igen.
DOKTOR STOCKMANN
En opsats af mig?
BYFOGDEN
Ja, om badet. En opsats, som du havde forfattet ivinter.
DOKTOR STOCKMANN
Å den, ja! – Nej, men den vil jeg ikke ha’ ind nu for det første.
BYFOGDEN
Ikke det? Da finder jeg dog, at det netop nu vilde være den belejligste tid.
​
HIS: 544
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det kan du ha’ ret i; under almindelige forholde – (går henover gulvet)
​
1.utg: 16
BYFOGDEN ser efter ham
Hvad ualmindeligt skulde der da være ved forholdene nu?
DOKTOR STOCKMANN standser
Ja, Peter, det kan jeg minsæl ikke sige dig for øjeblikket; ialfald ikke iaften. Der kan være mangt og meget ualmindeligt ved forholdene; eller også kanske slet ingenting. Det kan gerne være, at det bare er en indbildning.
BYFOGDEN
Jeg må tilstå, dette klinger højst gådefuldt. Er der noget påfærde? Noget, som jeg skal holdes udenfor? Jeg skulde dog formene, at jeg, som badebestyrelsens formand –
​
HU: 209
DOKTOR STOCKMANN
Og jeg skulde formene, at jeg –; nå, lad os ikke ryge i håret på hinanden, Peter.
BYFOGDEN
Gud bevares vel; det er ikke min vane at ryge i håret, som du siger. Men jeg må på det bestemteste forlange, at alle foranstaltninger træffes og afgøres på forretningsmæssig vej og gennem de dertil lovlig indsatte myndigheder. Jeg kan ikke tillade, at der betrædes krogveje og bagveje.
​
1.utg: 17
DOKTOR STOCKMANN
Bruger jeg nogensinde at gå krogveje og bagveje!
​
HIS: 545
BYFOGDEN
Du har en indgroet tilbøjelighed til at gå dine egne veje ialfald. Og det er i et vel ordnet samfund omtrent ligeså utilstedeligt. Den enkelte får sandelig finde sig i at indordne sig under det hele, eller, rettere sagt, under de myndigheder, som har at våge over det heles vel.
DOKTOR STOCKMANN
Kan gerne være. Men hvad pokker kommer det mig ved?
BYFOGDEN
Jo, for det er dette, min gode Tomas, som du aldrig synes at ville lære. Men pas på; du kommer nok engang til at bøde for det, – sent eller tidligt. Nu har jeg sagt dig det. Farvel.
DOKTOR STOCKMANN
Men er du da bindegal? Du er rent på vildspor –
BYFOGDEN
Det plejer jeg dog ikke. Forøvrigt må jeg frabede mig – (hilser ind i spisestuen) Farvel, svigerinde. Farvel, mine herrer.
Han går.
​
1.utg: 18
FRU STOCKMANN kommer ind i dagligstuen
Gik han?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, du, og det i fuld arrigskab.
FRU STOCKMANN
Men, kære Tomas, hvad har du da nu gjort ham igen?
​
HIS: 546
DOKTOR STOCKMANN
Ingen verdens ting. Han kan da ikke forlange, at jeg skal gøre ham regnskab, før tiden kommer.
​
HU: 210
FRU STOCKMANN
Hvad skulde du gøre ham regnskab for?
DOKTOR STOCKMANN
Hm; lad mig om det, Katrine. – Det er da besynderligt, at ikke postbudet kommer.
Hovstad, Billing og Horster har rejst sig fra spisebordet og kommer ind i dagligstuen. Ejlif og Morten kommer lidt efter.
BILLING strækker armene
Ah, efter et sligt måltid føler man sig, gud døde mig, som et nyt menneske.
HOVSTAD
Byfogden var nok ikke i det lyse hjørne ikveld.
​
1.utg: 19
DOKTOR STOCKMANN
Det kommer fra maven; han har en dårlig fordøjelse.
HOVSTAD
Det var nok især os i «Folkebudet», han ikke kunde fordøje.
FRU STOCKMANN
De kom da tålelig godt ud af det med ham, synes jeg.
HOVSTAD
Å ja; men det er nu ikke andet end en slags våbenstilstand.
​
HIS: 547
BILLING
Der er det! Det ord udtømmer situationen.
DOKTOR STOCKMANN
Vi må huske på, at Peter er en enslig mand, stakker. Han har ikke noget hjem, hvor han kan hygge sig; bare forretninger, forretninger. Og så alt det fordømte tynde thevand, som han går og tyller i sig. Nå, så sæt dog stole til bordet, gutter! Katrine, får vi så ikke toddyen ind?
FRU STOCKMANN som går mod spisestuen
Nu kommer jeg med den.
DOKTOR STOCKMANN
Og sæt Dem så her i sofaen hos mig, kap​
1.utg: 20
tejn Horster. En sjelden gæst, som De –. Vær så god; ta’ plads, mine venner.
Herrerne sætter sig om bordet. Fru Stockmann bringer et bræt, hvorpå kogemaskine, glasse, karafler og øvrigt tilbehør.
FRU STOCKMANN
Se så; her er arrak, og dette her er rum; og her står kognak. Nu får enhver hjælpe sig selv.
​
HU: 211
DOKTOR STOCKMANN tar et glas
Jo det skal vi nok. (mens toddyen blandes) Og så cigarerne frem. Ejlif, du ved visst, hvor kassen står. Og du, Morten, kan ta’ min pibe. (gutterne går ind i værelset til højre) Jeg har en mistanke om, at Ejlif kniber en cigar en gang imellem; men jeg lader som ingenting. (råber) Og så min kalot, Morten! Katrine, kan ikke du sige ham, hvor jeg har lagt den. Nå, han har den jo! (gutterne bringer det forlangte) Vær så god, mine venner. Jeg holder mig til piben, ved I; denne her har gjort mangen uvejrs-tur ​
HIS: 548
sammen med mig deroppe i Nordland. (klinker) Skål! Ah, det er rigtignok noget bedre at sidde her trygt og lunt.
FRU STOCKMANN som sidder og strikker
Skal De snart sejle, kaptejn Horster?
HORSTER
I næste uge tænker jeg at bli’ færdig.
​
1.utg: 21
FRU STOCKMANN
Og så går De jo til Amerika?
HORSTER
Ja, det er meningen.
BILLING
Men så kan De jo ikke ta’ del i det nye formandsvalg.
HORSTER
Skal her være nyt valg?
BILLING
Ved De ikke det?
HORSTER
Nej, jeg blander mig ikke i de sager.
BILLING
Men De bryr Dem da vel om de offentlige anliggender?
HORSTER
Nej, jeg forstår mig ikke på sligt.
​
HIS: 549
BILLING
Alligevel; en må være med at stemme ialfald.
HORSTER
De, som ikke skønner sig på det, også?
BILLING
Skønner? Ja, hvad mener De med det? ​
1.utg: 22
Samfundet er som et skib; alle mand må være med at styre roret.
HORSTER
Kan hænde det er bra’ på landjorden; men ombord vilde ikke det gå godt.
HOVSTAD
Det er underligt, at de fleste sjøfolk bryr sig så lidet om landets sager.
​
HU: 212
BILLING
Ganske mærkeligt.
DOKTOR STOCKMANN
Sjøfolk er som trækfuglene; de føler sig hjemme både i syd og i nord. Men derfor må vi andre være desto virksommere, herr Hovstad. Kommer der noget almengavnligt i «Folkebudet» imorgen?
HOVSTAD
Ikke noget om byens sager. Men iovermorgen tænkte jeg at ta’ ind Deres opsats –
DOKTOR STOCKMANN
Ja, død og plage, opsatsen! Nej, hør, den må De vente med.
​
HIS: 550
HOVSTAD
Så? Nu havde vi netop så god plads, og jeg synes, det var just den belejligste tid –
​
1.utg: 23
DOKTOR STOCKMANN
Ja ja, det kan De nok ha’ ret i; men De må vente alligevel. Jeg skal siden forklare Dem –
Petra, i hat og kåbe og med en del skrivebøger under armen, kommer ind fra forstuen.
PETRA
Godaften.
DOKTOR STOCKMANN
Godaften, Petra; er du der?
Gensidige hilsener; Petra lægger tøjet og bøgerne fra sig på en stol ved døren.
PETRA
Og her sidder man og gør sig tilgode, mens jeg har været ude og trællet.
DOKTOR STOCKMANN
Nå, så gør dig tilgode, du også.
BILLING
Skal jeg lave et lidet glas til Dem?
PETRA kommer hen til bordet
Tak, jeg vil heller selv; De laver det altid for stærkt. Men det er sandt, far, jeg har et brev til dig. (går hen til stolen, hvor tøjet ligger)
​
HIS: 551
DOKTOR STOCKMANN
Et brev! Fra hvem?
​
1.utg: 24
PETRA søger i kåbelommen
Jeg fik det af postbudet just som jeg gik ud –
DOKTOR STOCKMANN rejser sig og går hen imod hende
Og så bringer du det først nu!
​
HU: 213
PETRA
Jeg havde virkelig ikke tid til at løbe op igen. Værs’god, her er det.
DOKTOR STOCKMANN griber brevet
Lad mig se; lad mig se, barn. (ser på udskriften) Jo, ganske rigtigt –!
FRU STOCKMANN
Er det det, du har ventet så på, Tomas?
DOKTOR STOCKMANN
Ja netop; nu må jeg straks ind –. Hvor skal jeg finde et lys, Katrine? Er der nu ingen lampe i mit værelse igen!
FRU STOCKMANN
Jo, lampen står og brænder på skrivebordet.
DOKTOR STOCKMANN
Godt, godt. Undskyld et øjeblik –
Han går ind i værelset til højre.
​
1.utg: 25
​
HIS: 552
PETRA
Hvad kan det være for noget, mor?
FRU STOCKMANN
Jeg ved ikke; i de sidste dage har han spurgt så tidt efter postbudet.
BILLING
Formodentlig en udenbys patient –
PETRA
Stakkers far; han får snart altfor meget at bestille. (laver sit glas) Ah, det skal smage!
HOVSTAD
Har De læst i aftenskolen idag også?
PETRA nipper til glasset
To timer.
BILLING
Og i formiddags fire timer i institutet –
PETRA sætter sig ved bordet
Fem timer.
FRU STOCKMANN
Og iaften har du stile at rette, ser jeg.
PETRA
En hel bunke, ja.
​
1.utg: 26
​
HIS: 553
HORSTER
De har nok også fuldt op at bestille, lader det til.
PETRA
Ja; men det er bra’. En blir så dejlig træt bagefter.
BILLING
Synes De om det?
PETRA
Ja, for så sover en så godt.
MORTEN
Du må være svært syndig, du, Petra.
PETRA
Syndig?
MORTEN
Ja, når du arbejder så meget. Herr Rørlund siger, at arbejde er en straf for vore synder.
​
HU: 214
EJLIF blæser
Pyh, hvor dum du er, at du tror på sligt noget.
FRU STOCKMANN
Nå, nå, Ejlif!
BILLING ler
Nej, det er udmærket.
​
1.utg: 27
HOVSTAD
Vil ikke du gerne arbejde så meget, Morten?
​
HIS: 554
MORTEN
Nej, det vil jeg ikke.
HOVSTAD
Ja, men hvad vil du da bli’ til i verden?
MORTEN
Jeg vil helst bli’ viking, jeg.
EJLIF
Men så måtte du jo være hedning da.
MORTEN
Ja, så kunde jeg jo bli’ hedning da.
BILLING
Det holder jeg med dig i, Morten! Jeg siger akkurat det samme.
FRU STOCKMANN gør tegn
Nej visst gør De ikke, nej, herr Billing.
BILLING
Jo, gud døde mig –! Jeg er en hedning, og det er jeg stolt af. Pas på, snart blir vi hedninger allesammen.
MORTEN
Og kan vi da få lov at gøre alt det vi vil?
​
1.utg: 28
BILLING
Ja, ser du, Morten –
​
HIS: 555
FRU STOCKMANN
Nu skal I gå ind med jer, gutter; I har visst noget at læse over til imorgen.
EJLIF
Jeg kunde da gerne få bli’ en stund –
FRU STOCKMANN
Ikke du heller; gå så begge to.
Gutterne siger godnat og går ind i værelset til venstre.
HOVSTAD
Tror De virkelig, det kan skade gutterne at høre på sligt?
FRU STOCKMANN
Ja, jeg ved ikke; men jeg synes ikke om det.
PETRA
Ja men, mor, jeg tror det er rent galt af dig.
FRU STOCKMANN
Ja det kan gerne være; men jeg synes ikke om det; ikke her hjemme.
PETRA
Der er så megen usandhed både i hjemmet og i skolen. I hjemmet skal der ties, og i skolen må vi stå og lyve for børnene.
​
1.utg: 29
​
HU: 215
HORSTER
Må De lyve?
​
HIS: 556
PETRA
Ja, tror De ikke, vi må foredrage mangt og meget, som vi ikke selv tror på?
BILLING
Jo, det er nok altfor visst.
PETRA
Havde jeg bare midler til det, så skulde jeg selv oprette en skole, og der skulde det gå anderledes til.
BILLING
Å hvad, midler –
HORSTER
Ja tænker De på det, frøken Stockmann, så skal De gerne få lokale hos mig. Salig fars gamle store hus står jo næsten tomt; der er en svært stor spisesal neden under –
PETRA ler
Ja, ja, tak skal De ha’; men det blir der nok ikke noget af.
HOVSTAD
Å nej, frøken Petra går nok heller over til bladskriverne, tænker jeg. Det er sandt, har ​
1.utg: 30
De fåt tid til at se lidt på den engelske fortælling, som De lovte at oversætte for os?
PETRA
Nej, ikke endnu; men De skal nok få den i rette tid.
Doktor Stockmann kommer fra sit værelse med det åbne brev i hånden.
​
HIS: 557
DOKTOR STOCKMANN svinger brevet
Jo, nu kan I tro, her skal spørges nyt i byen!
BILLING
Nyt?
FRU STOCKMANN
Hvad er det for noget nyt?
DOKTOR STOCKMANN
En stor opdagelse, Katrine!
HOVSTAD
Så?
FRU STOCKMANN
Som du har gjort?
DOKTOR STOCKMANN
Ja netop jeg. (går frem og tilbage) Lad dem nu komme, som de plejer, og sige, at det er griller og gal mands påfund. Men de vogter sig nok! Haha, de vogter sig, tænker jeg!
​
1.utg: 31
PETRA
Men, far, så sig da, hvad det er.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, ja, giv mig bare tid, så skal I få vide det altsammen. Tænk, om jeg nu havde havt ​
HU: 216
Peter her! Ja, der ser man, hvorledes vi mennesker kan gå omkring og dømme som de blindeste muldvarper –
​
HIS: 558
HOVSTAD
Hvad mener De med det, herr doktor?
DOKTOR STOCKMANN standser ved bordet
Er det ikke den almindelige mening, at vor by er et sundt sted?
HOVSTAD
Jo det forstår sig da vel.
DOKTOR STOCKMANN
Et ganske overordentlig sundt sted endogså, – et sted, som fortjener at anbefales på det varmeste både for syge og for friske medmennesker –
FRU STOCKMANN
Ja men, kære Tomas –
DOKTOR STOCKMANN
Og anbefalet det og lovprist det har vi da ​
1.utg: 32
også. Jeg har skrevet og skrevet både i «Folkebudet» og i flyveskrifter –
HOVSTAD
Nu ja, og så?
DOKTOR STOCKMANN
Denne badeanstalt, som kaldes for byens pulsåre, og byens livsnerve og – og fanden ved, hvad det er for noget altsammen –
BILLING
«Byens bankende hjerte» har jeg engang i en festlig stund tilladt mig at –
​
HIS: 559
DOKTOR STOCKMANN
Å ja, det også. Men ved De så, hvad det i virkeligheden er, dette store, prægtige, lovpriste badeanlæg, som har kostet så mange penge, – ved De, hvad det er?
HOVSTAD
Nej, hvad er det da for noget?
FRU STOCKMANN
Ja, hvad er det da?
DOKTOR STOCKMANN
Hele badet er en pesthule.
PETRA
Badet, far!
​
1.utg: 33
FRU STOCKMANN på samme tid
Vort bad!
HOVSTAD ligeså
Men, herr doktor –
BILLING
Aldeles utroligt!
DOKTOR STOCKMANN
Hele badeanstalten er en kalket forgiftig grav, siger jeg. Sundhedsfarlig i allerhøjeste ​
HU: 217
grad! Alle disse uhumskhederne oppe i Mølledalen, – alt dette her, som lugter så fælt, – det inficerer vandet i spisningsrørene til brøndhuset; og dette samme fordømte giftige smuds siver også ud i stranden –
​
HIS: 560
HORSTER
Der, hvor sjøbadene ligger?
DOKTOR STOCKMANN
Netop der.
HOVSTAD
Hvoraf ved De nu alt dette så visst, herr doktor?
DOKTOR STOCKMANN
Jeg har undersøgt forholdene så samvittighedsfuldt, som tænkes kan. Å, jeg gik længe ​
1.utg: 34
og havde en mistanke om noget sligt. Ifjor indtraf her en del påfaldende sygdomstilfælder blandt badegæsterne, – både tyføse og gastriske tilfælder –
FRU STOCKMANN
Ja, det gjorde der jo også.
DOKTOR STOCKMANN
Dengang trode vi, at de fremmede havde ført smitten med sig; men siden, – ivinter, – kom jeg på andre tanker; og så gav jeg mig til at undersøge vandet, så godt det lod sig gøre.
FRU STOCKMANN
Det er altså det, du har havt så travlt med!
DOKTOR STOCKMANN
Ja du kan nok sige jeg har havt travlt, Katrine. Men her mangled jeg jo de fornødne videnskabelige hjælpemidler; og så sendte jeg prøver både af drikkevandet og af sjøvandet ind til universitetet for at få en exakt analyse af en kemiker.
​
HIS: 561
HOVSTAD
Og den har De nu fåt?
DOKTOR STOCKMANN viser brevet
Her har jeg den! Der er påvist tilstedeværelsen af forrådnede organiske stoffer i vandet, ​
1.utg: 35
– infusorier i mængdevis. Det er absolut skadeligt for sundheden enten det nu bruges indvortes eller udvortes.
FRU STOCKMANN
Det var da en guds lykke, at du kom efter det itide.
DOKTOR STOCKMANN
Ja det må du nok sige.
​
HU: 218
HOVSTAD
Og hvad agter De nu at gøre, herr doktor?
DOKTOR STOCKMANN
Naturligvis se at få rettet på sagen.
HOVSTAD
Lar det sig altså gøre?
DOKTOR STOCKMANN
Det må la’ sig gøre. Ellers er hele badeanstalten ubrugelig, – ødelagt. Men det har ingen nød. Jeg er ganske på det rene med, hvad der må foretages.
FRU STOCKMANN
Men, snille Tomas, at du har holdt alt dette her så hemmeligt.
​
HIS: 562
DOKTOR STOCKMANN
Jo, jeg skulde kanske rendt ud i byen og ​
1.utg: 36
snakket om det, før jeg havde fuld visshed? Nej tak; så gal er jeg ikke.
PETRA
Nå, men til os her hjemme –
DOKTOR STOCKMANN
Ikke til nogen levende sjæl. Men imorgen kan du løbe indom til « grævlingen» –
FRU STOCKMANN
Nej men, Tomas –!
DOKTOR STOCKMANN
Nå, nå, til bedstefar da. Jo, nu skal han få noget at forundre sig over, den gamle; han tror jo, jeg er forrykt i hodet; å ja, der er nok flere, som tror det samme, har jeg mærket. Men nu skal de godtfolk få se –; nu skal de bare få se –! (går omkring og gnider hænderne) Her blir et sligt opstyr i byen, Katrine! Du kan aldrig tænke dig det. Hele vandledningen må lægges om.
HOVSTAD rejser sig
Hele vandledningen –?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det forstår sig. Indtaget ligger for lavt; det må flyttes til et sted meget højere oppe.
​
1.utg: 37
PETRA
Så fik du altså dog ret alligevel.
​
HIS: 563
DOKTOR STOCKMANN
Ja, kan du huske det, Petra? jeg skrev imod dem, da de skulde til at bygge. Men dengang var der ingen, som vilde høre på mig. Nå, I kan tro, jeg gir dem det glatte lag; – ja, for jeg har naturligvis skrevet en fremstilling til badebestyrelsen; den ​
HU: 219
har ligget færdig en hel uge; jeg har bare gåt og ventet på dette her. (viser brevet) Men nu skal den afsted straks på timen. (går ind i sit værelse og kommer tilbage med en pakke papirer) Se her! Hele fire tætskrevne ark! Og brevet skal lægges ved. En avis, Katrine! Skaf mig noget til omslag. Godt; se så; giv det til – til –; (stamper) hvad fanden er det nu hun heder? Nå, giv det til pigen da; sig, hun skal straks bringe det ned til byfogden.
Fru Stockmann går med pakken ud gennem spisestuen.
PETRA
Hvad tror du onkel Peter vil sige, far?
DOKTOR STOCKMANN
Hvad skulde han vel sige? Han må da vel sagtens bli’ glad ved, at en så vigtig sandhed kommer for dagen, ved jeg.
HOVSTAD
Må jeg få lov til at bringe en liden notits om Deres opdagelse i «Folkebudet»?
​
1.utg: 38
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det skal De rigtig ha’ tak for.
HOVSTAD
Det er jo ønskeligt, at almenheden får vide besked jo før jo heller.
​
HIS: 564
DOKTOR STOCKMANN
Ja visst er det så.
FRU STOCKMANN kommer tilbage
Nu gik hun med det.
BILLING
De blir, gud døde mig, byens første mand, herr doktor!
DOKTOR STOCKMANN går fornøjet omkring
Å hvad; igrunden har jeg jo ikke gjort andet end min pligt. Jeg har været en heldig skattegraver; det er det hele; men alligevel –
BILLING
Hovstad, synes ikke De, at byen burde bringe doktor Stockmann et fanetog?
HOVSTAD
Det vil jeg ialfald ta’ ordet for.
BILLING
Og jeg skal snakke med Aslaksen om det.
​
1.utg: 39
DOKTOR STOCKMANN
Nej, kære venner, lad slig gøgl fare; jeg vil ikke vide af nogen slags tilstelninger. Og hvis badebestyrelsen skulde falde på at bevilge mig gagetillæg, så tar jeg ikke imod det. Katrine, det siger jeg dig, – jeg tar det ikke.
​
HIS: 565
​
HU: 220
FRU STOCKMANN
Det gør du ret i, Tomas.
PETRA løfter sit glas
Skål, far!
HOVSTAD og BILLING
Skål, skål, herr doktor.
HORSTER klinker med doktoren
Gid De må få bare glæde af dette her.
DOKTOR STOCKMANN
Tak, tak, mine kære venner! Jeg er så hjertelig glad –; å, det er dog velsignet at vide med sig selv, at en har gjort sig fortjent af sin fødeby og af sine medborgere. Hurra, Katrine!
Han griber hende med begge hænder om halsen og snurrer sig rundt med hende. Fru Stockmann skriger og stritter imod. Latter, håndklap og hurraråb for doktoren. Gutterne stikker hodet ind gennem døren.
​
HIS: 566
​
​
1.utg: [40]
​
HIS: 567
​
HU: 221
ANDEN AKT
Doktorens dagligstue. Døren til spiseværelset er lukket. Formiddag.
FRU STOCKMANN med et forseglet brev i hånden kommer fra spiseværelset, går hen til den forreste dør tilhøjre og kiger ind
Er du hjemme, Tomas?
DOKTOR STOCKMANN indenfor
Ja, jeg kom nu netop. (kommer ind) Er der noget?
FRU STOCKMANN
Brev fra din bror. (rækker ham det)
DOKTOR STOCKMANN
Aha, lad os se. (åbner omslaget og læser) «Det oversendte manuskript remitteres herved –» (læser mumlende videre) Hm –
FRU STOCKMANN
Hvad siger han så?
​
1.utg: 41
DOKTOR STOCKMANN stikker papirerne i lommen
Nej, han skriver bare, at han vil selv komme herop henimod middag.
FRU STOCKMANN
Så må du endelig huske på at holde dig hjemme.
DOKTOR STOCKMANN
Ja det kan jeg godt; for jeg er færdig med mine formiddagsbesøg.
​
HIS: 568
FRU STOCKMANN
Jeg er svært nysgærrig efter at vide, hvorledes han tar det.
DOKTOR STOCKMANN
Du skal se, han vil ikke synes rigtig om, at det er mig og ikke ham selv, som har gjort den opdagelse.
FRU STOCKMANN
Ja, er ikke du også bange for det?
DOKTOR STOCKMANN
Nå, igrunden blir han jo glad, kan du skønne. Men alligevel –; Peter er så forbandet ​
HU: 222
ængstelig for, at andre folk, end han, skal udrette noget til byens bedste.
FRU STOCKMANN
Men, ved du hvad, Tomas, – så skulde ​
1.utg: 42
du være snil og dele æren med ham. Kunde det ikke hede sig, at det er ham, som har sat dig på spor –?
DOKTOR STOCKMANN
Jo, det kan det gerne for mig. Når jeg bare får rettet på sagen, så –
GAMLE MORTEN KIIL stikker hodet ind gennem forstuedøren, ser sig forskende om, ler indvendig og spørger polidsk
Er det – er det sandt?
FRU STOCKMANN imod ham
Far, – er det dig!
DOKTOR STOCKMANN
Nej se, svigerfar; godmorgen, godmorgen!
​
HIS: 569
FRU STOCKMANN
Å men så kom da ind.
MORTEN KIIL
Ja, hvis det er sandt; for ellers går jeg igen.
DOKTOR STOCKMANN
Hvad for noget er sandt?
MORTEN KIIL
Denne galskaben med vandværket. Er det sandt, det?
​
1.utg: 43
DOKTOR STOCKMANN
Ja visst er det sandt. Men hvorledes har De fåt vide det?
MORTEN KIIL kommer ind
Petra fløj indom, da hun gik til skolen –
DOKTOR STOCKMANN
Nej gjorde hun det?
MORTEN KIIL
Jaha; og så fortæller hun –. Jeg tænkte hun bare vilde holde mig for nar; men det ligner ikke Petra heller.
DOKTOR STOCKMANN
Nej, hvor kunde De tænke sligt!
MORTEN KIIL
Å, en skal aldrig lide på nogen; en kan bli’ gjort til nar, før en ved af det. Men så er det altså sandt alligevel?
​
HIS: 570
DOKTOR STOCKMANN
Ja tilforladelig er det så. Sæt Dem nu bare, svigerfar. (nøder ham ned på sofaen) Og er det ikke en sand lykke for byen –?
​
HU: 223
MORTEN KIIL kæmper med latteren
Lykke for byen?
​
1.utg: 44
DOKTOR STOCKMANN
Ja, at jeg gjorde den opdagelse så betimelig –
MORTEN KIIL som før
Jo, jo, jo! – Men aldrig havde jeg da tænkt, at De vilde drive abespil med Deres egen kødelige bror.
DOKTOR STOCKMANN
Abespil!
FRU STOCKMANN
Nej men, kære far –
MORTEN KIIL hviler hænderne og hagen på stokkeknappen og blinker polidsk til doktoren
Hvorledes var det nu? Var det ikke så, at der var kommet nogen dyr ind i vandrørene?
DOKTOR STOCKMANN
Å ja, infusionsdyr.
MORTEN KIIL
Og der skulde jo være kommet mange slige dyr derind, sa’ Petra. En rent ustyrtelig mængde.
​
HIS: 571
DOKTOR STOCKMANN
Ja vel; de kan være der i hundrede-tusendvis.
MORTEN KIIL
Men der er ingen, som kan se dem, – var det ikke så?
​
1.utg: 45
DOKTOR STOCKMANN
Jo; se dem kan man ikke.
MORTEN KIIL med stille klukkende latter
Dette her er, fan’ flytte mig, det bedste, jeg har hørt af Dem endnu.
DOKTOR STOCKMANN
Hvorledes, mener De?
MORTEN KIIL
Men aldrig i verden får De bildt byfogden sligt noget ind.
DOKTOR STOCKMANN
Nå, det skal vi nok få se.
MORTEN KIIL
Tror De, han kunde være så gal?
DOKTOR STOCKMANN
Jeg håber hele byen vil være så gal.
MORTEN KIIL
Hele byen! Ja det kan sgu’ gerne være, det. Men det er tilpas for dem; det har de godt af. De skulde nu være så meget klogere end vi gamle. De hundsvoterte mig ud af formandskabet. Ja, jeg siger så; for de voterte mig ud som en hund, ​
HIS: 572
gjorde de. Men nu får de det igen. Driv bare abespil med dem, Stockmann.
​
1.utg: 46
​
HU: 224
DOKTOR STOCKMANN
Ja men, svigerfar –
MORTEN KIIL
Bare abespil, siger jeg. (rejser sig) Kan De få det til det, at byfogden og hans venner render med næsen i en klud, så gir jeg straks på timen hundrede kroner til de fattige.
DOKTOR STOCKMANN
Se, det var jo snildt af Dem.
MORTEN KIIL
Ja, jeg har jo ikke stort at rutte med, kan De vide; men får De det til det, så skal jeg betænke de fattige med halvhundrede kroner til julaften.
Redaktør Hovstad kommer fra forstuen.
HOVSTAD
Godmorgen! (standser) Å undskyld –
DOKTOR STOCKMANN
Nej kom De; kom De.
MORTEN KIIL klukker igen
Han! Er han også med på det?
HOVSTAD
Hvad mener De?
​
1.utg: 47
​
HIS: 573
DOKTOR STOCKMANN
Ja visst er han med.
MORTEN KIIL
Kunde jeg ikke næsten tænke det! Det skal stå i aviserne. Jo, De er rigtignok den rette, Stockmann. Men læg nu bare over; nu vil jeg gå.
DOKTOR STOCKMANN
Å nej, bliv nu lidt, svigerfar.
MORTEN KIIL
Nej, nu vil jeg gå. Og find så på alt det abespil, De kan; De skal fan’ ikke ha’ gjort det for ingenting.
Han går; fru Stockmann følger ud med ham.
DOKTOR STOCKMANN ler
Tænk Dem bare, De, – den gamle tror ikke et ord af dette her med vandværket.
HOVSTAD
Nå, var det den sagen –?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det var den, vi talte om. Og det er kanske for det samme, De kommer også?
HOVSTAD
Ja det er det. Har De tid en liden stund, herr doktor?
​
1.utg: 48
DOKTOR STOCKMANN
Så længe De vil, kære.
​
HIS: 574
HOVSTAD
Har De hørt noget fra byfogden?
DOKTOR STOCKMANN
Endnu ikke. Han kommer herhen siden.
​
HU: 225
HOVSTAD
Jeg har tænkt en del på sagen siden igår-kveld.
DOKTOR STOCKMANN
Nå ja?
HOVSTAD
For Dem, som er læge og som er en videnskabsmand, står dette tilfælde med vandværket som noget for sig. Jeg mener, det falder ikke Dem ind, at dette hænger ihob med mange andre ting.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, hvorledes –? Lad os sætte os, kære. – Nej, der i sofaen.
Hovstad sætter sig i sofaen, doktoren i en lænestol på den anden side af bordet.
DOKTOR STOCKMANN
Nå? De mener altså –?
​
1.utg: 49
HOVSTAD
De sagde igår, at det fordærvede vand kom af urenligheder i jordbunden.
​
HIS: 575
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det kommer ganske utvilsomt fra denne forgiftige sump oppe i Mølledalen.
HOVSTAD
Undskyld, herr doktor, men jeg tror, det kommer fra en ganske anden sump.
DOKTOR STOCKMANN
Hvad skulde det være for en sump?
HOVSTAD
Den sump, som hele vort kommunale liv står og rådner i.
DOKTOR STOCKMANN
Nej men for pokker, herr Hovstad, hvad er nu det for snak?
HOVSTAD
Alle byens sager er lidt efter lidt kommet i hænderne på en flok embedsmænd –
DOKTOR STOCKMANN
Nå, embedsmænd er de da ikke allesammen.
HOVSTAD
Nej, men de, som ikke er embedsmænd, de ​
1.utg: 50
er ialfald embedsmændenes venner og tilhængere; det er alle de rige, alle dem med de gamle ansete navne i byen; dem er det, som styrer og råder over os.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, men de folk har da virkelig både dygtighed og indsigt.
​
HIS: 576
HOVSTAD
Viste de dygtighed og indsigt, da de lagde vandledningen der, hvor den nu ligger?
​
HU: 226
DOKTOR STOCKMANN
Nej, det var naturligvis en stor dumhed af dem. Men det blir der jo nu rettet på.
HOVSTAD
Tror De, det vil gå så glat?
DOKTOR STOCKMANN
Glat eller ikke glat, – gå skal det ialfald.
HOVSTAD
Ja, dersom pressen får gribe ind.
DOKTOR STOCKMANN
Blir aldrig nødvendigt, kære. Jeg er viss på, at min bror –
HOVSTAD
Undskyld mig, herr doktor, men jeg vil ​
1.utg: 51
sige Dem, at jeg agter at ta’ sagen under behandling.
DOKTOR STOCKMANN
I avisen?
HOVSTAD
Ja. Da jeg overtog «Folkebudet», var det min tanke, at jeg skulde få sprængt denne ring af gamle envise stivstikkere, som sad inde med al magten.
​
HIS: 577
DOKTOR STOCKMANN
Men De har jo selv fortalt mig, hvad ende det tog; De havde jo nær ødelagt bladet på det.
HOVSTAD
Ja, dengang måtte vi stikke piben i sæk, det er ganske sandt. For der var fare for, at badeanstalten ikke skulde komme istand, hvis de mænd faldt. Men nu står den der, og nu kan de høje herrerne undværes.
DOKTOR STOCKMANN
Undværes, ja; men vi skylder dem dog stor tak.
HOVSTAD
Det skal også bli’ erkendt, i al pyntelighed. Men en bladskriver af min folkelige retning kan ikke la’ en slig lejlighed, som denne her, gå fra sig. Der må rygges ved den fabelen om de ​
1.utg: 52
styrendes ufejlbarhed. Sligt noget må ryddes ud ligesom al anden slags overtro.
DOKTOR STOCKMANN
Det er jeg enig med Dem i af hele mit hjerte, herr Hovstad; er det en overtro, så væk med det!
HOVSTAD
Byfogden vilde jeg nu så nødig røre ved, siden han er Deres bror. Men De synes da visst som jeg, at sandheden går foran alle andre hensyn.
​
HU: 227
DOKTOR STOCKMANN
Det forstår sig jo af sig selv. – (udbrydende) Ja men –! Ja men –!
​
HIS: 578
HOVSTAD
De skal ikke tro ilde om mig. Jeg er hverken mere egennyttig eller mere magtbegærlig end de fleste mennesker.
DOKTOR STOCKMANN
Men kære, – hvem falder også på det?
HOVSTAD
Jeg er kommen af ringe folk, som De ved; og jeg har havt anledning nok til at se, hvad som mest trænges til i de lavere samfundslag. Og det er, at få være med på at styre de almene anliggender, herr doktor. Det er det, ​
1.utg: 53
som udvikler evnerne og kundskaben og selvfølelsen –
DOKTOR STOCKMANN
Det kan jeg så overmåde godt forstå –
HOVSTAD
Ja, – og så synes jeg, en journalist tar et tungt ansvar på sig, om han forsømmer en gunstig lejlighed til frigørelse for de mange, for de små, for de undertrykte. Jeg ved nok, – i de stores lejr vil de kalde det for opvigleri og sligt noget; men det får de gøre som de lyster. Når jeg bare har min samvittighed fri, så –
DOKTOR STOCKMANN
Just det, ja! Just det, kære herr Hovstad. Men alligevel – for fanden –! (det banker) Kom ind!
Bogtrykker Aslaksen i forstuedøren. Han er tarveligt men anstændigt klædt, i sort, med et hvidt, noget krøllet halstørklæde, handsker og floshat i hånden.
​
HIS: 579
ASLAKSEN bukker
Om forladelse, herr doktor, at jeg er så dristig –
DOKTOR STOCKMANN rejser sig
Se, se, – der har vi jo bogtrykker Aslaksen!
ASLAKSEN
Ja såmænd, herr doktor.
​
1.utg: 54
HOVSTAD står op
Er det mig, De vil ha’ fat på, Aslaksen?
​
HU: 228
ASLAKSEN
Nej, det er ikke det; jeg vidste ikke vi skulde træffes her. Nej, det var nok doktoren selv –
DOKTOR STOCKMANN
Nå, hvad står til tjeneste?
ASLAKSEN
Er det sandt, som jeg hørte af herr Billing, at doktoren tænker på at skaffe os et bedre vandværk?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, til badeanstalten.
ASLAKSEN
Ja vel; det skønner jeg nok. Nå, så kommer jeg for at sige, at den sagen vil jeg støtte af alle mine kræfter.
HOVSTAD til doktoren
Ser De!
​
HIS: 580
DOKTOR STOCKMANN
Det skal De ha’ så hjertelig tak for; men –
ASLAKSEN
For det kunde kanske nok trænges at ha’ ​
1.utg: 55
os småborgere i ryggen. Vi danner nu ligesom en kompakt majoritet her i byen, – når vi rigtig vil da. Og det er altid bra’, at ha’ majoriteten med sig, herr doktor.
DOKTOR STOCKMANN
Det er unægtelig sandt; men jeg kan bare ikke begribe, at nogen særlige anstalter skulde være nødvendige her. Jeg synes da, at en så grej og ligefrem sag –
ASLAKSEN
Å jo, det kunde nok være bra’ alligevel; for jeg kender de lokale myndighederne så godt; magthaverne går ikke gerne godvilligt ind på forslag, som kommer fra andre folk. Og derfor mener jeg, det kunde ikke være afvejen, om vi demonstrerte lidt.
HOVSTAD
Netop det, ja.
DOKTOR STOCKMANN
Demonstrerte, siger De? Ja, hvorledes vilde De da egentlig demonstrere?
ASLAKSEN
Naturligvis med stort mådehold, herr doktor; jeg beflitter mig altid på mådehold; for mådehold, det er en statsborgers første dyd, – efter min mening da.
​
1.utg: 56
​
HIS: 581
DOKTOR STOCKMANN
Det er De jo også kendt for, herr Aslaksen.
​
HU: 229
ASLAKSEN
Ja, jeg tror nok jeg tør sige det. Og denne sagen med vandværket, den er så svært vigtig for os småborgere. Badet tegner jo til at bli’ ligesom en liden guldgrube for byen. Det er badet, vi skal leve af allesammen, og mest da vi husejere. Derfor vil vi jo gerne støtte anstalten alt det vi kan. Og da jeg nu er formand i husejerforeningen –
DOKTOR STOCKMANN
Ja –?
ASLAKSEN
– og da jeg desforuden er agent for mådeholdsselskabet, – ja, doktoren ved vel, at jeg virker for mådeholdssagen?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det forstår sig.
ASLAKSEN
Nå, – så er det jo begribeligt, at jeg kommer sammen med en hel del mennesker. Og da jeg er kendt for at være en sindig og lovlydig statsborger, som doktoren selv sa’, så har jeg jo en viss indflydelse i byen, – en liden slags magtstilling, – om jeg selv skal sige det.
​
1.utg: 57
DOKTOR STOCKMANN
Det ved jeg meget godt, herr Aslaksen.
​
HIS: 582
ASLAKSEN
Ja se – derfor vilde det være en smal sag for mig at få en adresse istand, om det skulde knibe.
DOKTOR STOCKMANN
En adresse, siger De?
ASLAKSEN
Ja, en slags takadresse fra byens borgere for at De har båret denne samfundsvigtige sag frem. Det siger sig selv, at den måtte være affattet med sømmeligt mådehold, så den ikke støder myndighederne og dem, som har magten forresten. Og passer vi bare nøje på det, så kan da vel ingen ta’ os det ilde op, ved jeg?
HOVSTAD
Nå, selv om de ikke likte det så svært godt, så –
ASLAKSEN
Nej, nej, nej; ikke nogen nærgåenhed imod øvrigheden, herr Hovstad. Ikke nogen opposition imod folk, som står os så tæt indpå livet. Det har jeg ​
HU: 230
fåt nok af i mine dage; og det kommer der aldrig noget godt ud af heller. Men en statsborgers sindige og frimodige ytringer må ikke være nogen mand forment.
​
1.utg: 58
DOKTOR STOCKMANN ryster hans hånd
Jeg kan ikke sige Dem, kære herr Aslaksen, hvor inderligt det glæder mig at finde al denne tilslutning blandt mine medborgere. Jeg er så glad, – så glad! Hør; skal det ikke være et lidet glas sherry? Hvad!
​
HIS: 583
ASLAKSEN
Nej mange tak; jeg nyder aldrig den slags spirituosa.
DOKTOR STOCKMANN
Nå, men et glas øl da; hvad siger De til det?
ASLAKSEN
Tak, ikke det heller, herr doktor; jeg nyder ingenting så tidligt på dagen. Men nu vil jeg gå ud i byen og snakke med en del af husejerne og forberede stemningen.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det er så overmåde snildt af Dem, herr Aslaksen; men jeg kan umulig få i mit hode, at alle disse anstalter skulde bli’ nødvendige; jeg synes sagen må kunne gå ganske af sig selv.
ASLAKSEN
Autoriteterne arbejder noget tungvindt, herr doktor. Ja, gudbevar’s, jeg siger ikke det for at laste dem –
​
1.utg: 59
HOVSTAD
Imorgen skal vi køre dem ivej i bladet, Aslaksen.
ASLAKSEN
Men bare ikke voldsomt, herr Hovstad. Far frem med mådehold, ellers får De dem ikke af flækken; De kan lide på mit råd; for jeg har sanket erfaringer i livets skole. – Nu ja, så vil jeg sige doktoren farvel. De ved nu, at vi småborgere ialfald står bag Dem som en mur. De har den kompakte majoritet på Deres side, herr doktor.
​
HIS: 584
DOKTOR STOCKMANN
Tak for det, min kære herr Aslaksen. (rækker ham hånden) Farvel, farvel!
​
HU: 231
ASLAKSEN
Går De med indom på trykkeriet, herr Hovstad?
HOVSTAD
Jeg kommer bagefter; jeg har endnu lidt at afgøre.
ASLAKSEN
Godt, godt.
Han hilser og går; doktor Stockmann følger ham ud i forstuen.
HOVSTAD idet doktoren kommer ind igen
Nå, hvad siger De så, herr doktor? Synes ​
1.utg: 60
De ikke, det er på tiden, at her luftes ud og rystes op i al denne slaphed og halvhed og fejghed?
DOKTOR STOCKMANN
Sigter De til bogtrykker Aslaksen?
HOVSTAD
Ja jeg gør. Han er en af dem, som står i sumpen – så bra’ en mand han end kan være forresten. Og slig er de fleste her hos os; de går og vipper og svingler til begge siderne; af bare hensyn og betænkeligheder tør de aldrig ta’ fuldt skridt.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, men Aslaksen var da så inderlig velsindet, synes jeg.
​
HIS: 585
HOVSTAD
Der er en ting, som jeg sætter højere; og det er at stå som en tryg, selvsikker mand.
DOKTOR STOCKMANN
Det gir jeg Dem så fuldstændig ret i.
HOVSTAD
Derfor er det jeg nu vil gribe lejligheden og prøve, om jeg ikke skulde kunne få de velsindede til at mande sig op engang. Autoritetsdyrkelsen må udryddes her i byen. Dette uforsvarlig store fejlgreb med vandværket må ​
1.utg: 61
gøres indlysende for alle stemmeberettigede borgere.
DOKTOR STOCKMANN
Godt; når De mener, det er til almenhedens bedste, så lad så ske; men ikke førend jeg har talt med min bror.
HOVSTAD
Jeg skriver ialfald en redaktionsartikkel færdig imens. Og hvis byfogden så ikke vil fremme sagen –
​
HU: 232
DOKTOR STOCKMANN
Å men hvor kan De tænke Dem sligt?
HOVSTAD
Det kunde nok tænkes. Og da –?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, da lover jeg Dem –; hør, – da kan De trykke min afhandling, – ta’ den ind hel og holden.
​
HIS: 586
HOVSTAD
Må jeg det? Er det et ord?
DOKTOR STOCKMANN rækker ham manuskriptet
Her har De den; ta’ den med Dem; det kan jo ikke skade, at De læser den igennem; og så gir De mig den igen siden.
​
1.utg: 62
HOVSTAD
Godt, godt; det skal jeg nok gøre. Og så farvel, herr doktor.
DOKTOR STOCKMANN
Farvel, farvel. Ja, for De skal se, det går så glat, herr Hovstad, – så glat!
HOVSTAD
Hm, – vi får se.
Han hilser og går ud gennem forstuen.
DOKTOR STOCKMANN går hen og ser ind i spisestuen
Katrine –! Nå, er du kommen hjem, Petra?
PETRA kommer ind
Ja, nu kom jeg netop fra skolen.
FRU STOCKMANN kommer
Har han ikke været her endnu?
DOKTOR STOCKMANN
Peter? Nej. Men jeg har snakket en hel del med Hovstad. Han er ganske betaget af den opdagelse, jeg har gjort. Ja, for den har en langt større rækkevidde, end jeg tænkte i førstningen, ​
HIS: 587
ser du. Og så har han stillet sit blad til min rådighed, hvis det skulde behøves.
​
1.utg: 63
FRU STOCKMANN
Men tror du da det behøves?
DOKTOR STOCKMANN
Å sletikke. Men det er ialfald en stolt bevidsthed, at man har den frisindede, uafhængige presse på sin side. Ja, og tænk – så har jeg havt besøg af formanden i husejerforeningen.
FRU STOCKMANN
Så? Og hvad vilde han?
DOKTOR STOCKMANN
Også støtte mig. De vil støtte mig allesammen, ifald det skulde knibe. Katrine, – ved du, hvad jeg har for noget bag mig?
​
HU: 233
FRU STOCKMANN
Bag dig? Nej; hvad har du for noget bag dig da?
DOKTOR STOCKMANN
Den kompakte majoritet.
FRU STOCKMANN
Ja så. Er det godt for dig, det, Tomas?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det skulde jeg mene, det er godt! (gnider hænderne og går op og ned) Ja, herregud, hvor fornøjeligt det er at stå således i broderlig forening sammen med sine medborgere!
​
1.utg: 64
​
HIS: 588
PETRA
Og så at udrette så meget godt og nyttigt, far!
DOKTOR STOCKMANN
Ja, og det ovenikøbet for ens egen fødeby, du!
FRU STOCKMANN
Nu ringte det.
DOKTOR STOCKMANN
Så har vi ham visst. – – (det banker) Vær så god!
BYFOGD STOCKMANN kommer fra forstuen
Godmorgen.
DOKTOR STOCKMANN
Velkommen, Peter!
FRU STOCKMANN
Godmorgen, svoger. Hvorledes står det til?
BYFOGDEN
Jo tak; så-så. (til doktoren) Jeg modtog igår efter kontortid en afhandling fra dig betræffende vandforholdene ved badeanstalten.
DOKTOR STOCKMANN
Ja. Har du læst den?
BYFOGDEN
Jo, jeg har.
​
1.utg: 65
​
HIS: 589
DOKTOR STOCKMANN
Og hvad siger du så til den sag?
BYFOGDEN med et sideblik
Hm –
FRU STOCKMANN
Kom, Petra.
Hun og Petra går ind i værelset tilvenstre.
BYFOGDEN efter et ophold
Har det været nødvendigt at drive alle disse undersøgelser bag min ryg?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, så længe jeg ikke havde absolut visshed, så –
BYFOGDEN
Og den, mener du altså, du nu har?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det har du da vel selv overbevist dig om.
​
HU: 234
BYFOGDEN
Er det din hensigt at fremlægge dette aktstykke for badebestyrelsen, som et slags officielt dokument?
DOKTOR STOCKMANN
Ja vel. Noget må der jo gøres ved sagen; og det fort.
​
1.utg: 66
BYFOGDEN
Du bruger, som sædvanligt, stærke talemåder i din afhandling. ​
HIS: 590
Du siger blandt andet, at det, vi byder vore badegæster, er en permanent forgiftelse.
DOKTOR STOCKMANN
Ja men, Peter, kan det da betegnes anderledes? Tænk dig bare, – forgiftet vand både til indvortes og udvortes! Og det til stakkers sygelige mennesker, som tyr til os i god tro, og som betaler os i dyre domme for at få sin sundhed igen!
BYFOGDEN
Og så kommer du i din deduktion til det resultat, at vi må bygge en kloak, som kan optage de postulerede uhumskheder fra Mølledalen, og at vandledningen må lægges om.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, ved du da nogen anden udvej? Jeg ved ingen.
BYFOGDEN
Jeg gjorde mig i formiddag et ærend ind til stadsingeniøren. Og så bragte jeg – sådan halvt i spøg – disse foranstaltninger på bane som noget, vi kanske burde tage under overvejelse engang i fremtiden.
DOKTOR STOCKMANN
Engang i fremtiden!
​
1.utg: 67
BYFOGDEN
Han smilte af min formentlige extravagance – naturligvis. Har du gjort dig den ulejlighed at tænke på, hvad de foreslåede forandringer vilde komme til at koste? Efter de oplysninger, jeg modtog, vilde udgifterne rimeligvis løbe op i flere hundrede tusend kroner.
​
HIS: 591
DOKTOR STOCKMANN
Skulde det bli’ så dyrt?
BYFOGDEN
Ja. Og så kommer det værste. Arbejdet vilde medtage et tidsrum af mindst to år.
DOKTOR STOCKMANN
To år, siger du? To hele år?
​
HU: 235
BYFOGDEN
Mindst. Og hvad skal vi så gøre med badet imens? Skal vi lukke det? Ja, det vilde vi bli’ nødt til. Eller tror du kanske nogen vilde søge hid til os, når det rygte kom ud, at vandet skulde være sundhedsfarligt?
DOKTOR STOCKMANN
Ja men, Peter, det er det jo.
BYFOGDEN
Og så alt dette nu, – netop nu, da anstalten er i opkomst. Nabobyerne har også visse ​
1.utg: 68
betingelser for at kunne bli’ søgte som badesteder. Tror du ikke, at de straks vilde sætte sig i aktivitet for at drage hele strømmen af fremmede til sig? Jo, ganske upåtvilelig. Og så stod vi der; vi måtte rimeligvis nedlægge hele den kostbare anstalt; og så havde du ruineret din fødeby.
DOKTOR STOCKMANN
Jeg – ruineret –!
BYFOGDEN
Det er blot og bart gennem badet, at byen har nogen nævneværdig fremtid for sig. Det indser du visst lige så godt som jeg.
​
HIS: 592
DOKTOR STOCKMANN
Men hvad har du da tænkt, at der skulde gøres?
BYFOGDEN
Jeg har ikke af din afhandling kunnet overbevise mig om, at vandforholdene ved badet er så betænkelige, som du fremstiller dem.
DOKTOR STOCKMANN
De er snarere værre, du! Eller de blir det ialfald til sommeren, når varmen kommer i vejret.
BYFOGDEN
Som sagt, jeg tror, du overdriver betydeligt. En duelig læge må vide at træffe sine forholds​
1.utg: 69
regler, – han må forstå at forebygge skadelige indvirkninger og at afhjælpe dem, hvis de aldeles øjensynligt skulde gøre sig gældende.
DOKTOR STOCKMANN
Og så –? Hvad videre –?
BYFOGDEN
Den etablerede vandforsyning ved badet er nu engang et faktum og må selvfølgelig behandles som et sådant. Men rimeligvis vil direktionen i sin tid ikke ​
HU: 236
være utilbøjelig til at ta’ under overvejelse, hvorvidt det med overkommelige pekuniære offere skulde være muligt at få indført visse forbedringer.
DOKTOR STOCKMANN
Og en sådan underfundighed, tror du, jeg nogensinde går ind på!
​
HIS: 593
BYFOGDEN
Underfundighed?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det vilde være en underfundighed, – et bedrageri, en løgn, en ligefrem forbrydelse imod almenheden, imod hele samfundet!
BYFOGDEN
Jeg har, som før bemærket, ikke kunnet tilegne mig den overbevisning, at der er nogen egentlig overhængende fare påfærde.
​
1.utg: 70
DOKTOR STOCKMANN
Jo, du har! Det er umuligt andet. Min fremstilling er så slående sand og rigtig, det ved jeg! Og du skønner det meget godt, Peter; men du vil bare ikke være ved det. Det var dig, som fik drevet igennem, at både badebygningerne og vandværket blev lagt, hvor de nu ligger; og det er det, – det er dette forbandede misgreb, som du ikke vil indrømme. Pyt, – tror du ikke, jeg gennemskuer dig?
BYFOGDEN
Og selv om så var? Dersom jeg måske med en viss ængstelighed våger over min anseelse, så sker det til gavn for byen. Uden moralsk autoritet kan jeg ikke styre og lede sagerne således, som jeg eragter det tjenligst for det heles vel. Derfor, – og af diverse andre grunde, – er det mig magtpåliggende, at din forestilling ikke indleveres til badedirektionen. Den må holdes tilbage for almenvellets skyld. Jeg skal så senere bringe sagen under diskussion og vi skal gøre vort bedste i stilhed; men der må ingenting, – ikke et eneste ord, komme til offentlighedens kundskab i dette fatale anliggende.
​
HIS: 594
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det vil nu ikke kunne forhindres, min kære Peter.
​
1.utg: 71
​
HU: 237
BYFOGDEN
Det må og det skal forhindres.
DOKTOR STOCKMANN
Det går ikke, siger jeg; der er altfor mange, som ved om det.
BYFOGDEN
Ved om det! Hvem? Det er dog vel aldrig disse herrer i «Folkebudet», som –?
DOKTOR STOCKMANN
Å jo; de også. Den frisindede, uafhængige presse vil nok sørge for, at I gør eders skyldighed.
BYFOGDEN efter et kort ophold
Du er en overmåde ubesindig mand, Tomas. Har du ikke betænkt, hvad følger dette kan drage efter sig for dig selv?
DOKTOR STOCKMANN
Følger? Følger for mig?
BYFOGDEN
For dig og dine, ja.
DOKTOR STOCKMANN
Hvad fanden skal det sige?
BYFOGDEN
Jeg tror, at jeg al min tid har vist mig som en tjenstvillig og hjælpsom bror imod dig.
​
1.utg: 72
​
HIS: 595
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det har du; og det takker jeg dig for.
BYFOGDEN
Forlanges ikke. Jeg har jo også for en del været nødt til det – for min egen skyld. Det var altid mit håb, at jeg skulde kunne holde dig nogenlunde i ave, når jeg hjalp til at forbedre din økonomiske stilling.
DOKTOR STOCKMANN
Hvad for noget? Det var altså bare for din egen skyld –!
BYFOGDEN
Tildels, siger jeg. Det er penibelt for en embedsmand, når hans nærmeste pårørende går hen og kompromitterer sig gang efter gang.
DOKTOR STOCKMANN
Og det synes du, at jeg gør?
BYFOGDEN
Ja, desværre, det gør du, uden at du selv ved af det. Du har et uroligt, stridbart, oprørsk sind. Og så din ulyksalige hang til at skrive offentligt om alle mulige og umulige sager. Aldrig så snart får du et indfald, – straks skal du skrive en avisartikel eller en hel brochure om det.
​
HU: 238
DOKTOR STOCKMANN
Ja, men er det da ikke en statsborgers pligt ​
1.utg: 73
at meddele sig til almenheden, når han har fanget en ny tanke!
​
HIS: 596
BYFOGDEN
Å, almenheden behøver slet ingen nye tanker. Almenheden er bedst tjent med de gamle, gode, anerkendte tanker, den allerede har.
DOKTOR STOCKMANN
Og det siger du sådan ligefrem!
BYFOGDEN
Ja, engang må jeg dog tale ligefrem med dig. Hidtil har jeg søgt at undgå det, da jeg ved, hvor irritabel du er; men nu må jeg sige dig sandheden, Tomas. Du gør dig ingen forestilling om, hvormeget du skader dig selv ved din fremfusenhed. Du beklager dig over autoriteterne, ja, over selve regeringen, – river ned på den sågar, – påstår, at du er bleven tilsidesat, forfulgt. Men kan du vente dig andet, – en så besværlig mand, som du er.
DOKTOR STOCKMANN
Hvad nu, – er jeg besværlig også?
BYFOGDEN
Ja, Tomas, du er en meget besværlig mand at arbejde sammen med. Det har jeg fåt føle. Du sætter dig ud over alle hensyn; du synes rent at glemme, at det er mig, du kan takke for posten her som badelæge –
​
1.utg: 74
DOKTOR STOCKMANN
Den var jeg selvskreven til! Jeg og ingen anden! Jeg var den første, som så, at byen kunde bli’ et blomstrende badested; og jeg var den eneste, som så det dengang. Jeg stod alene og stred for tanken gennem mange år; og jeg skrev og skrev –
​
HIS: 597
BYFOGDEN
Unægtelig. Men dengang var endnu ikke det rette tidspunkt forhånden; nå, det kunde jo du deroppe i din afkrog ikke bedømme. Men da så det betimelige øjeblik kom, da tog jeg – og de andre – sagen i vor hånd –
DOKTOR STOCKMANN
Ja, og så forkludred I hele min herlige plan. Å jo, det viser sig rigtignok nu, hvilke kløgtige fyre I var!
​
HU: 239
BYFOGDEN
Efter min formening viser det sig kun, at du igen trænger til et afløb for din stridslyst. Du vil dine foresatte tillivs; – det er jo din gamle vane. Du kan ikke tåle nogen autoritet over dig; du ser skævt til enhver, der beklæder en overordnet embedsstilling; du betragter ham som en personlig fiende, – og straks er det ene angrebsvåben dig ligeså godt som det andet. Men nu har jeg gjort dig opmærksom på, hvilke interesser der står på spil for hele byen, – og ​
1.utg: 75
følgelig for mig også. Og derfor siger jeg dig, Tomas, at jeg er ubønhørlig i den fordring, jeg nu agter at stille til dig.
DOKTOR STOCKMANN
Hvad er det for en fordring?
BYFOGDEN
Da du har været åbenmundet nok til at omtale dette kildne anliggende for uvedkommende, omendskønt det burde ha’ været bevaret som en direktionshemmelighed, så kan sagen naturligvis ikke dysses ned. Allehånde rygter vil sprede sig vidt omkring, og de ildesindede iblandt os vil nære rygterne ved alskens tilsætninger. Det vil derfor være nødvendigt, at du offentlig imødegår deslige rygter.
​
HIS: 598
DOKTOR STOCKMANN
Jeg! Hvorledes? Jeg forstår dig ikke.
BYFOGDEN
Det tør forventes, at du ved fornyede undersøgelser kommer til det resultat, at sagen ikke på langt nær er så farlig eller betænkelig, som du i første øjeblik indbildte dig.
DOKTOR STOCKMANN
Aha, – så det forventer du!
BYFOGDEN
Endvidere forventer man, at du nærer og ​
1.utg: 76
offentlig udtaler den tillid til bestyrelsen, at den grundigt og samvittighedsfuldt vil foranstalte det fornødne for at afhjælpe mulige ulæmper.
DOKTOR STOCKMANN
Ja men det vil I aldrig i verden kunne gøre, sålænge I farer med fusk og flikværk. ​
HU: 240
Jeg siger dig det, Peter; og det er min fuldeste og rammeste overbevisning –!
BYFOGDEN
Som funktionær har du ikke lov til at nære nogen separat overbevisning.
DOKTOR STOCKMANN studser
Ikke lov til at –?
BYFOGDEN
Som funktionær, siger jeg. Som privatperson, – gudbevar’s, det er en anden sag. Men som underordnet tjenestemand ved badet har du ikke lov til at udtale nogen overbevisning, som står i strid med dine foresattes.
​
HIS: 599
DOKTOR STOCKMANN
Dette går for vidt! Jeg, som læge, som videnskabsmand, skulde ikke ha’ lov til –!
BYFOGDEN
Det anliggende, her handles om, er ikke noget rent videnskabeligt; det er et kombineret ​
1.utg: 77
anliggende; det er både et teknisk og et økonomisk anliggende.
DOKTOR STOCKMANN
Å lad det være for mig, hvad fanden det være vil! Jeg vil ha’ frihed til at udtale mig om alle mulige anliggender i hele verden!
BYFOGDEN
Vær så god. Men bare ikke om badets – Det forbyder vi dig.
DOKTOR STOCKMANN skriger
I forbyder –! I! Slige nogen –!
BYFOGDEN
Jeg forbyder dig det, – jeg, din øverste foresatte; og når jeg forbyder dig noget, så har du at lystre.
DOKTOR STOCKMANN betvinger sig
Peter, – var du såsandt ikke min bror –
PETRA river døren op
Far, dette skal du ikke tåle!
FRU STOCKMANN efter hende
Petra, Petra!
​
1.utg: 78
​
HIS: 600
BYFOGDEN
Ah, man har ståt på lur.
FRU STOCKMANN
Der er så lydt; vi kunde ikke undgå at –
PETRA
Jo, jeg stod og hørte efter.
BYFOGDEN
Nå, det er mig igrunden kært –
​
HU: 241
DOKTOR STOCKMANN går nærmere
Du talte til mig om at forbyde og at lystre –?
BYFOGDEN
Du har nødsaget mig til at tale i den tone.
DOKTOR STOCKMANN
Og så skal jeg i en offentlig erklæring slå mig selv på munden?
BYFOGDEN
Vi eragter det uomgængelig nødvendigt, at du offentliggør en erklæring, således, som jeg har forlangt den.
DOKTOR STOCKMANN
Og hvis jeg nu ikke – lystrer?
​
1.utg: 79
BYFOGDEN
Så udsteder vi selv en erklæring til beroligelse for publikum.
​
HIS: 601
DOKTOR STOCKMANN
Godt og vel; men så skriver jeg imod jer. Jeg holder på mit; jeg skal bevise, at jeg har ret og at I har uret. Og hvad vil I så gøre?
BYFOGDEN
Da vil jeg ikke kunne forhindre, at du får din afsked.
DOKTOR STOCKMANN
Hvad –!
PETRA
Far, – afsked!
FRU STOCKMANN
Afsked!
BYFOGDEN
Afsked som badelæge. Jeg vil se mig foranlediget til at andrage om øjeblikkelig opsigelse, fjerne dig fra enhver befatning med badets anliggender.
DOKTOR STOCKMANN
Og det skulde I vove!
BYFOGDEN
Det er dig selv, som her spiller det vovelige spil.
​
1.utg: 80
PETRA
Onkel, dette er en oprørende fremfærd imod en mand som far!
​
HIS: 602
FRU STOCKMANN
Vil du bare tie stille, Petra!
BYFOGDEN ser på Petra
Aha, man indlader sig allerede på opinionsytringer. Ja naturligvis. (til fruen) Svigerinde, De er formentlig den besindigste her i huset. Anvend den indflydelse, De måtte ha’ over Deres mand; få ham til at indse, hvad dette vil drage efter sig både for hans familje –
​
HU: 242
DOKTOR STOCKMANN
Min familje kommer ingen anden ved end mig selv!
BYFOGDEN
– både for hans familje, siger jeg, og for den by, han lever i.
DOKTOR STOCKMANN
Det er mig, som vil byens sande vel! Jeg vil afsløre de mangler, som sent eller tidligt må komme for dagens lys. Å, det skal nok vise sig, at jeg elsker min fødeby.
BYFOGDEN
Du, som i forblindet trods går hen og afskærer byens vigtigste næringskilde.
​
1.utg: 81
DOKTOR STOCKMANN
Den kilde er forgiftet, menneske! Er du gal! Vi lever her af at høkre med uhumskhed og råddenskab! Hele vort opblomstrende samfundsliv suger sin næring af en løgn!
BYFOGDEN
Indbildninger – eller noget endnu værre. Den mand, der udslynger ​
HIS: 603
så nærgående insinuationer imod sit eget hjemsted, han må være samfundets fiende.
DOKTOR STOCKMANN imod ham
Og det vover du –!
FRU STOCKMANN kaster sig imellem
Tomas!
PETRA griber sin far om armen
Bare rolig, far!
BYFOGDEN
Jeg vil ikke udsætte mig for voldsomheder. Du er nu advaret. Betænk så, hvad du skylder dig og dine. Farvel.
Han går.
DOKTOR STOCKMANN går op og ned
Og en sådan behandling må jeg tåle! I mit eget hus, Katrine! Hvad siger du til det!
​
1.utg: 82
FRU STOCKMANN
Ja visst er det både skam og spot, Tomas –
PETRA
Kunde jeg såsandt komme onkel tillivs –!
DOKTOR STOCKMANN
Det er min egen skyld; jeg skulde ha’ rejst børster imod dem for længe siden, – vist tænder, – bidt fra mig! – Og så kalde mig for en ​
HU: 243
samfundsfiende! Mig! Det lar jeg, min sæl og salighed, ikke sidde på mig!
​
HIS: 604
FRU STOCKMANN
Men, snille Tomas, din bror har nu engang magten –
DOKTOR STOCKMANN
Ja, men jeg har retten, du!
FRU STOCKMANN
Ak ja, retten, retten; hvad hjælper det, at du har retten, når du ikke har nogen magt?
PETRA
Nej men mor da, – hvor kan du snakke slig?
DOKTOR STOCKMANN
Så det skulde ikke hjælpe noget i et frit samfund at ha’ retten på sin side? Du er løjerlig, Katrine. Og desuden, – har jeg da ikke den frisindede uafhængige presse foran mig, – og ​
1.utg: 83
den kompakte majoritet bag mig? Det er vel magt god nok, det, skulde jeg mene!
FRU STOCKMANN
Men herregud, Tomas, du tænker da vel aldrig på –?
DOKTOR STOCKMANN
Hvad for noget tænker jeg ikke på?
FRU STOCKMANN
– at sætte dig op imod din bror, mener jeg.
DOKTOR STOCKMANN
Hvad fanden vilde du, jeg ellers skulde gøre, når jeg ikke skulde holde på det, som ret og sandt er?
​
HIS: 605
PETRA
Ja, det spør’ jeg rigtignok også om?
FRU STOCKMANN
Men det nytter dig jo ingen verdens ting; når de ikke vil, så vil de ikke.
DOKTOR STOCKMANN
Hoho, Katrine, giv du bare tid, så skal du se, jeg driver nok min krig igennem.
FRU STOCKMANN
Ja, du driver kanske igennem, at du får din afsked, – det gør du.
​
1.utg: 84
DOKTOR STOCKMANN
Så har jeg ialfald gjort min pligt imod almenheden, – imod samfundet. Jeg, som kaldes for en samfundsfiende!
FRU STOCKMANN
Men imod din familje, Tomas? Imod ​
HU: 244
os herhjemme? Synes du, det er at gøre din pligt imod dem, du skal forsørge?
PETRA
Å tænk da ikke altid først og fremst på os, mor.
FRU STOCKMANN
Ja, du har let for at snakke; du kan i nødsfald stå på egne ben. – Men husk på gutterne, Tomas; og tænk lidt på dig selv også, og på mig –
DOKTOR STOCKMANN
Men jeg tror du er rent gal, Katrine! Hvis jeg så jammerlig ​
HIS: 606
fejgt faldt tilfode for denne Peter og for hans fordømte slæng, – vilde jeg da nogensinde få en lykkelig stund mere i mit liv?
FRU STOCKMANN
Ja det ved jeg ikke; men vorherre bevare os for den lykke, vi vil få, allesammen, hvis du blir ved at trodse. Så står du der igen uden levebrød, uden faste indtægter. Jeg synes, vi ​
1.utg: 85
har fåt nok af det i gamle dage; husk på det, Tomas; tænk på, hvad det har på sig.
DOKTOR STOCKMANN vrider sig kæmpende og knytter hænderne
Og sligt noget kan disse kontortrælle føre ned over en fri ærlig mand! Er det ikke forfærdeligt, Katrine?
FRU STOCKMANN
Jo, det er syndigt handlet imod dig, det er visst og sandt. Men, herregud, der er så meget uretfærdigt, en får bøje sig under her i verden. – Der er gutterne, Tomas! Se på dem! Hvad skal der bli’ af dem? Å nej, nej, du kan da aldrig nænne –
Ejlif og Morten, med skolebøger, er imidlertid kommet ind.
DOKTOR STOCKMANN
Gutterne –! (står med engang fast og fattet) Ikke, om så hele verden faldt ned, bøjer jeg nakken under åget.
Han går imod sit værelse.
FRU STOCKMANN efter ham
Tomas, – hvad vil du gøre!
​
HIS: 607
DOKTOR STOCKMANN ved døren
Jeg vil ha’ ret til at se mine gutter i øjnene, når de engang blir voksne fri mænd.
Han går ind.
​
1.utg: 86
​
HU: 245
FRU STOCKMANN brister i gråd
Å gud hjælpe og trøste os allesammen!
PETRA
Far er bra’, han! Han gir sig ikke.
Gutterne spør’ forundret, hvad det er for noget; Petra gir dem tegn til at tie.
​
HIS: 608
​
​
1.utg: [87]
​
HIS: 609
​
HU: 246
TREDJE AKT
«Folkebudet»s redaktionskontor. Til venstre i baggrunden er indgangsdøren; til højre på samme væg er en anden dør med glasruder, hvorigennem man ser ind i trykkeriet. På væggen til højre en dør. Midt på gulvet et stort bord bedækket med papirer, aviser og bøger. Foran til venstre et vindu og ved dette en skrivepult med høj stol. Et par lænestole står ved bordet, nogle andre stole langs væggene. Værelset er skummelt og uhyggeligt, bohavet gammelt, lænestolene smudsige og forrevne. Inde i trykkeriet ses et par sættere i arbejde; længere borte er en håndpresse igang.
Redaktør Hovstad sidder ved pulten og skriver. Lidt efter kommer Billing ind fra højre med doktorens manuskript i hånden.
BILLING
Nå, det må jeg sige –!
HOVSTAD skrivende
Har De læst det igennem?
BILLING lægger manuskriptet på pulten
Ja, det har jeg da rigtignok.
HOVSTAD
Synes De ikke doktoren er bra’ hvas?
​
1.utg: 88
​
HIS: 610
BILLING
Hvas? Han er, gud døde mig, knusende, er han. Hvert ord falder vægtfuldt, som – jeg vil sige – som slaget af en øksehammer.
HOVSTAD
Ja, men de folk falder nu ikke for første slaget heller.
BILLING
Det er sandt; men så blir vi ved at slå, – slag i slag, indtil hele stormandsvældet ramler sammen. Da jeg sad derinde og læste dette der, var det ligesom jeg øjned revolutionen komme på afstand.
HOVSTAD vender sig
Hys; sig bare ikke det så Aslaksen hører det.
BILLING dæmper stemmen
Aslaksen er en knæhøne, en fejg karl; der er ikke mands mod i ham. Men dennegang ​
HU: 247
sætter De da vel Deres vilje igennem? Hvad? Doktorens opsats kommer da vel ind?
HOVSTAD
Ja, hvis bare ikke byfogden gir sig med det gode, så –
BILLING
Det vilde være fanden så kedeligt.
​
1.utg: 89
HOVSTAD
Nå, vi kan heldigvis gøre os stillingen nyttig, hvad der så sker. Går byfogden ikke ind på doktorens forslag, så får han alle småborgerne på nakken, – hele husejerforeningen og de andre. Og går han ind på det, så lægger han sig ud med en hel ​
HIS: 611
hob af de store aktionærer i badet, som hidtildags har været hans bedste støtter –
BILLING
Ja, ja vel; for de kommer visst til at punge ud med en svær mængde penge –
HOVSTAD
Ja, det kan De bande på. Og så er ringen brudt, ser De, og så skal vi i bladet dag ud og dag ind gøre det indlysende for almenheden, at byfogden er ukyndig både i det ene og det andet, og at alle tillidsposterne i byen, hele kommunalstyret, bør lægges over i frisindede folks hænder.
BILLING
Det er, gud døde mig, så slående sandt! Jeg ser det, – jeg ser det; vi står lige ved begyndelsen til en revolution!
Det banker.
HOVSTAD
Hys! (råber) Kom ind!
Doktor Stockmann kommer gennem døren til venstre i baggrunden.
​
1.utg: 90
HOVSTAD går imod ham
Å, der har vi doktoren. Nå?
DOKTOR STOCKMANN
Tryk væk, herr Hovstad!
HOVSTAD
Blev det altså til det?
​
HIS: 612
BILLING
Hurra!
DOKTOR STOCKMANN
Tryk væk, siger jeg. Ja visst blev det til det. Men nu skal de få det, som de vil ha’ det. Nu blir her krig i byen, herr Billing!
​
HU: 248
BILLING
Krig på kniven, vil jeg håbe! Kniven på struben, herr doktor!
DOKTOR STOCKMANN
Afhandlingen er bare en begyndelse. Jeg går allerede med hodet fuldt af udkast til en fire–fem andre opsatser. Hvor har De Aslaksen henne?
BILLING råber ind i trykkeriet
Aslaksen, å kom her et øjeblik!
​
1.utg: 91
HOVSTAD
Fire–fem andre opsatser, sa’ De? Om den samme sag?
DOKTOR STOCKMANN
Nej, – å langtfra, kære. Nej, det blir om ganske andre ting. Men det kommer altsammen fra vandværket og fra kloaken. Det ene drager det andet efter sig, skønner De. Det er som når en begynder at rive på en gammel bygning, – akkurat så.
BILLING
Det er, gud døde mig, sandt; en synes aldrig en blir færdig, før en har revet ned hele skramlet.
​
HIS: 613
ASLAKSEN fra trykkeriet
Revet ned! Doktoren tænker da vel ikke på at rive ned badehuset?
HOVSTAD
Langt ifra; vær bare ikke ræd.
DOKTOR STOCKMANN
Nej, det gælder ganske andre ting. Nå, hvad siger De så om min afhandling, herr Hovstad?
HOVSTAD
Jeg synes, den er et rent mesterstykke –
​
1.utg: 92
DOKTOR STOCKMANN
Ja, ikke sandt –? Nå, det glæder mig; det glæder mig.
HOVSTAD
Den er så grej og så ligetil; en behøver sletikke at være fagmand for at skønne sammenhængen. Jeg tør sige, De vil få hver eneste oplyst mand på Deres side.
ASLAKSEN
Og så alle besindige vel?
BILLING
Både besindige og ubesindige, – ja, jeg mener næsten hele byen.
ASLAKSEN
Nå, så tør vi nok trykke den.
​
HIS: 614
DOKTOR STOCKMANN
Ja det skulde jeg mene!
HOVSTAD
Den skal ind imorgen tidlig.
​
HU: 249
DOKTOR STOCKMANN
Ja, død og plage, der må ikke spildes en eneste dag. Hør, herr Aslaksen, det var det, jeg vilde be’ Dem om: De må ta’ Dem personlig af manuskriptet.
​
1.utg: 93
ASLAKSEN
Det skal jeg nok.
DOKTOR STOCKMANN
Pas på det, som om det var guld. Ingen trykfejl; hvert ord er vigtigt. Og så kommer jeg indom igen siden; kanske jeg kunde få se lidt korrektur. – Ja, jeg kan ikke sige, hvor jeg tørster efter at få den sag på tryk, – slynget ud –
BILLING
Slynget, – ja, som et lyn!
DOKTOR STOCKMANN
– underkastet alle kyndige medborgeres dom. Å, De kan aldrig forestille Dem, hvad jeg har været udsat for idag. Man har truet mig både med dit og med dat; man har villet ta’ ifra mig mine soleklareste menneskerettigheder –
BILLING
Hvad! Deres menneskerettigheder!
​
HIS: 615
DOKTOR STOCKMANN
– man har villet fornedre mig, gøre mig til en usling, forlangt, at jeg skulde sætte personlig fordel over min inderste, helligste overbevisning –
BILLING
Det er, gud døde mig, for grovt.
​
1.utg: 94
HOVSTAD
Å ja, en kan vente sig noget af hvert fra den kant.
DOKTOR STOCKMANN
Men med mig skal de komme tilkort; det skal de få sort på hvidt for. Nu vil jeg hver evig eneste dag lægge mig ligesom for anker i «Folkebudet» og bestryge dem med den ene exploderende opsats efter den anden –
ASLAKSEN
Ja, men hør nu –
BILLING
Hurra; det blir krig, det blir krig!
DOKTOR STOCKMANN
– jeg skal slå dem til jorden, jeg skal knuse dem, rasere deres fæstningsværker for hele den retsindige almenheds øjne! Det skal jeg gøre!
​
HU: 250
ASLAKSEN
Men gør det endelig moderat, herr doktor; skyd med mådehold –
​
HIS: 616
BILLING
Nej da; nej da! Spar ikke på dynamiten!
DOKTOR STOCKMANN vedbliver uforstyrret
For nu er det ikke bare dette med vand​
1.utg: 95
værket og kloaken alene, ser De. Nej, det er hele samfundet, som skal renskes, desinficeres –
BILLING
Der lød det forløsende ord!
DOKTOR STOCKMANN
Alle flikværks-gubberne må føjses væk, forstår De. Og det på alle mulige områder! Der har åbnet sig så uendelige synsvidder for mig idag. Det står ikke rigtig klart for mig endnu; men jeg skal nok få rede i det. Det er unge friske fanebærere, vi må ud og lede efter, mine venner; vi må ha’ nye befalingsmænd på alle forposterne.
BILLING
Hør, hør!
DOKTOR STOCKMANN
Og lad os bare holde sammen, så går det så glat, så glat! Hele omvæltningen vil løbe af stabelen som et skib. Ja, tror De ikke det?
HOVSTAD
Jeg for min del tror, at nu har vi al udsigt til at få lagt det kommunale styre der, hvor det rettelig bør ligge.
ASLAKSEN
Og når vi bare farer frem med mådehold, så kan jeg da aldrig ​
HIS: 617
tænke mig, at dette her kunde være farligt.
​
1.utg: 96
DOKTOR STOCKMANN
Hvem fanden bryr sig om enten det er farligt eller ikke! Det, jeg gør, det gør jeg i sandhedens navn og for min samvittigheds skyld.
HOVSTAD
De er en mand, som fortjener at støttes, herr doktor.
ASLAKSEN
Ja, det står fast, doktoren er byens sande ven; en rigtig samfundsven er han.
BILLING
Doktor Stockmann er, gud døde mig, en folkeven, Aslaksen!
​
HU: 251
ASLAKSEN
Jeg tænker, husejerforeningen snart gør brug af det udtryk.
DOKTOR STOCKMANN bevæget, trykker deres hænder
Tak, tak, mine kære, trofaste venner; – dette her er mig så kvægende at høre; – min herr bror kaldte mig for noget ganske andet. Nå, det skal han min sæl få igen med renter! Men nu må jeg op og se til en stakkers djævel –. Jeg kommer igen, som sagt. Tag endelig godt vare på manuskriptet, herr Aslaksen; – og, for alt i verden, stryg ikke nogen af udråbstegnene! ​
1.utg: 97
Sæt heller et par stykker til! Godt, godt; farvel sålænge; farvel, farvel!
Gensidige hilsener idet han følges til døren og går.
​
HIS: 618
HOVSTAD
Han kan bli’ en ubetalelig nyttig mand for os.
ASLAKSEN
Ja, så længe han bare vil holde sig til dette her med badeanstalten. Men går han videre, så er det ikke rådeligt at slå følge med ham.
HOVSTAD
Hm, det kommer nu alt an på –
BILLING
De er da også så forbandet ræd, Aslaksen.
ASLAKSEN
Ræd? Ja, når det gælder de lokale magthavere, så er jeg ræd, herr Billing; det er noget, jeg har lært i erfaringens skole, skal jeg sige Dem. Men sæt mig op i den store politik, ligeover for regeringen selv, og se så, om jeg er ræd.
BILLING
Nej visst er De ikke, nej; men det er jo netop modsigelsen hos Dem.
ASLAKSEN
Jeg er en mand med samvittighed, det er ​
1.utg: 98
sagen. Ryger en løs på regeringen, så gør en ikke samfundet nogen skade ialfald; for de mænd bryr sig ikke om det, ser De; – de blir stående ligegodt, de. Men de lokale myndighederne, de kan kastes, og så kan en kanske få ukyndigheden ved roret, til ubodelig skade både for husejere og andre.
​
HIS: 619
HOVSTAD
Men borgeropdragelsen gennem selvstyret da, – tænker De ikke på den?
​
HU: 252
ASLAKSEN
Når en mand har fåt noget mellem hænderne, som skal skøttes, så kan en ikke tænke på alting, herr Hovstad.
HOVSTAD
Da gid jeg aldrig må få noget mellem hænderne!
BILLING
Hør, – hør!
ASLAKSEN smiler
Hm. (peger mod pulten) På den redaktør-krakken der har stiftamtmand Stensgård siddet før Dem.
BILLING spytter
Tvi! Slig en overløber.
​
1.utg: 99
HOVSTAD
Jeg er ingen slingringsmand – og blir det heller aldrig.
ASLAKSEN
En politiker skal ikke forsværge nogen ting i verden, herr Hovstad. Og De, herr Billing, skulde også ta’ et rev eller to i sejlet nu om dagene, synes jeg; for De søger jo sekretærposten i magistraten.
BILLING
Jeg –!
​
HIS: 620
HOVSTAD
Gør De, Billing!
BILLING
Nå ja, – De kan da for fanden skønne, at det bare er for at ærgre de velvise herrerne.
ASLAKSEN
Ja, mig kommer det jo sletikke ved. Men når jeg sigtes for fejghed og for modsigelser i min holdning, så er det det, jeg vil ha’ betonet: bogtrykker Aslaksens politiske fortid ligger åben for alle og enhver. Jeg har ikke undergåt anden forandring, end at jeg er ble’t mere mådeholden, ser De. Mit hjerte er fremdeles hos folket; men jeg nægter ikke for, at min forstand hælder noget over til magthaverne, – ja, til de lokale da.
Han går ind i trykkeriet.
​
1.utg: 100
BILLING
Skulde vi ikke se at bli’ af med ham, Hovstad?
HOVSTAD
Kender De nogen anden, som vil stå i forskud både for papir og trykningsomkostninger?
BILLING
Det er forbandet, at vi ikke skal ha’ den fornødne driftskapital.
​
HU: 253
HOVSTAD sætter sig ved pulten
Ja, havde vi bare den, så –
BILLING
End om De henvendte Dem til doktor Stockmann?
​
HIS: 621
HOVSTAD blader i papirerne
Å, hvad kan det nytte? Han ejer jo ingenting.
BILLING
Nej; men han har en god mand i baghånden, gamle Morten Kiil, – «grævlingen», som de kalder ham.
HOVSTAD skrivende
Ved De da så sikkert, at han ejer noget?
​
1.utg: 101
BILLING
Ja, gud døde mig, gør han da vel det! Og en del af det må da vel tilfalde Stockmanns familje. Han må da vel tænke på at udstyre – børnene ialfald.
HOVSTAD vender sig halvt om
Bygger De på det?
BILLING
Bygger? Jeg bygger naturligvis ikke på nogenting.
HOVSTAD
Det gør De ret i. Og denne posten i magistraten skulde De nu sletikke bygge på; for jeg kan forsikre Dem, – De får den ikke.
BILLING
Nej, tror De ikke jeg ved det meget godt? Men det er mig netop kært, at jeg ikke får den. En sådan tilsidesættelse ildner ens stridsmod; – en får ligesom en tilførsel af frisk galde, og det kan vel behøves i en ravnekrog som her, hvor der så sjelden sker noget rigtig æggende.
​
HIS: 622
HOVSTAD som skriver
Å ja; å ja.
BILLING
Nå, – de skal snart få høre fra mig! – ​
1.utg: 102
Nu går jeg ind og skriver opråbet til husejerforeningen.
Han går ind i værelset til højre.
HOVSTAD sidder ved pulten, tygger på penneskaftet og siger langsomt
Hm, – ja så da. – (det banker) Kom ind!
Petra kommer gennem døren til venstre i baggrunden.
HOVSTAD rejser sig
Nej, er det Dem? Kommer De her?
PETRA
Ja, De må undskylde –
HOVSTAD rykker en lænestol frem
Vil De ikke sætte Dem ned?
​
HU: 254
PETRA
Nej tak; jeg går straks igen.
HOVSTAD
Er det kanske noget fra Deres far, som –?
PETRA
Nej, det er fra mig selv. (tar en bog op af kåbelommen) Her er den engelske fortælling.
​
HIS: 623
HOVSTAD
Hvorfor gir De den tilbage?
​
1.utg: 103
PETRA
Jo, for jeg vil ikke oversætte den.
HOVSTAD
Men De lovte mig da så visst –
PETRA
Ja, dengang havde jeg ikke læst den. Og De har da visst heller ikke læst den?
HOVSTAD
Nej; De ved jo, jeg forstår ikke engelsk; men –
PETRA
Nej vel; derfor vilde jeg sige Dem, at De må se Dem om efter noget andet. (lægger bogen på bordet) Denne her kan sletikke bruges i «Folkebudet».
HOVSTAD
Hvorfor ikke det?
PETRA
Fordi den står aldeles i strid med Deres egne meninger.
HOVSTAD
Nå, for den sags skyld –
PETRA
De forstår mig nok ikke. Den handler om, hvorledes en overnaturlig styrelse tar sig af de ​
1.utg: 104
såkaldte gode mennesker her i ​
HIS: 624
verden og leder alting til det bedste for dem til slut, – og at alle de såkaldte onde mennesker får sin straf.
HOVSTAD
Ja men det er jo bare bra’, det. Det er jo netop sligt noget, folk vil ha’.
PETRA
Vil da De være den, som gir folk sligt noget? Selv tror De jo ikke et ord af det. De ved jo meget godt, at det ikke går så til i virkeligheden.
HOVSTAD
De har så fuldkommen ret; men en redaktør kan ikke altid handle, som han helst vilde. En får ofte bøje sig for folks mening i det mindre vigtige. Politiken er jo dog hovedsagen i livet – eller for et blad ialfald; og vil jeg få folk med mig på frigørelse og fremskridt, så må jeg ikke skræmme dem ifra mig. Når de finder en slig moralsk fortælling nedenunder i blad​
HU: 255
kælderen, så går de villigere med på det, vi trykker ovenfor; – de blir ligesom mere trygge.
PETRA
Fy; så lumsk går ikke De og stiller snarer for Deres læsere; De er ikke nogen ædderkop.
HOVSTAD smiler
Tak, fordi De tror så godt om mig. Nej, ​
1.utg: 105
det er jo rigtignok også bare Billings tankegang og ikke min.
PETRA
Billings!
​
HIS: 625
HOVSTAD
Ja, ialfald snakked han så her en af dagene. Det er jo Billing, som er så hidsig på at få den fortællingen ind; jeg kender jo ikke bogen.
PETRA
Men hvor kan da Billing med sine frigjorte anskuelser –!
HOVSTAD
Å, Billing er mangfoldig, han. Nu søger han sekretærposten i magistraten også, hører jeg.
PETRA
Det tror jeg ikke, Hovstad. Hvor skulde han kunne bekvemme sig til sligt?
HOVSTAD
Ja, det må De spørge ham om.
PETRA
Aldrig havde jeg da tænkt det om Billing.
HOVSTAD ser fastere på hende
Ikke? Kommer det Dem så rent uventet?
​
1.utg: 106
PETRA
Ja. Eller kanske nej alligevel. Å, jeg ved igrunden ikke –.
HOVSTAD
Vi avisskrivere duer ikke stort, frøken.
PETRA
Siger De virkelig det?
​
HIS: 626
HOVSTAD
En gang imellem tænker jeg det.
PETRA
Ja, under det vanlige hverdags-kævl; det kan jeg nok forstå. Men nu, da De har taget hånd i en stor sag –.
HOVSTAD
Dette her med Deres far, mener De?
PETRA
Netop det, ja. Nu synes jeg, De må føle Dem som en mand, der duer fremfor de fleste.
HOVSTAD
Ja, idag føler jeg noget sligt.
PETRA
Ja, ikke sandt; gør De ikke det? Å, det er et herligt livskald, De har valgt. Således at bane vejen ​
HU: 256
for miskendte sandheder og for nye modige ​
1.utg: 107
synsmåder –; ja bare det, at stå frygtløst frem og ta’ ordet for en forurettet mand –
HOVSTAD
Allerhelst når denne forurettede mand er –, hm, – jeg ved ikke rigtig, hvorledes jeg skal –
PETRA
Når han er så retskaffen og så grundærlig, mener De?
HOVSTAD sagtere
Allerhelst når han er Deres far, mente jeg.
​
HIS: 627
PETRA pludselig slået
Det?
HOVSTAD
Ja, Petra, – frøken Petra.
PETRA
Er det det, som står for Dem, som det første og fremste? Ikke sagen selv? Ikke sandheden; ikke fars store varme hjertelag?
HOVSTAD
Jo, – jo begribeligvis, det også.
PETRA
Nej tak; nu forsnakked De Dem, Hovstad; og nu tror jeg aldrig mere på Dem i nogen ting.
​
1.utg: 108
HOVSTAD
Kan De da ta’ mig så ilde op, at det mest er for Deres skyld –?
PETRA
Det, jeg er vred på Dem for, det er, at De ikke har været ærlig imod far. De har talt til ham, som om sandheden og samfundets vel lå Dem nærmest på sinde; De har narret både far og mig; De er ikke den mand, De gav Dem ud for. Og det tilgir jeg Dem aldrig – aldrig!
HOVSTAD
Det skulde De ikke sige så hvast, frøken Petra; og allermindst nu.
​
HIS: 628
PETRA
Hvorfor ikke ligeså godt nu?
HOVSTAD
Fordi Deres far ikke kan undvære min hjælp.
PETRA ser nedad ham
Er De en slig en også? Fy da!
HOVSTAD
Nej, nej, jeg er ikke; det kom bare så uforvarendes over mig; De skal ikke tro det.
PETRA
Jeg ved, hvad jeg skal tro. Farvel.
​
1.utg: 109
ASLAKSEN fra trykkeriet, hurtigt og hemmelighedsfuldt
Død og plage, herr Hovstad – (ser Petra) Au, det var slemt –
​
HU: 257
PETRA
Der ligger altså bogen; De får gi’ den til en anden. (går mod udgangsdøren)
HOVSTAD følger efter
Men, frøken –
PETRA
Farvel.
Hun går.
ASLAKSEN
Herr Hovstad, hør her!
​
HIS: 629
HOVSTAD
Nå, nå da; hvad er det så?
ASLAKSEN
Byfogden står ude i trykkeriet.
HOVSTAD
Byfogden, siger De?
ASLAKSEN
Ja, han vil tale med Dem; han kom ind bagvejen, – vilde ikke ses, kan De skønne.
​
1.utg: 110
HOVSTAD
Hvad kan det være for noget? Nej vent, jeg skal selv –
Han går til trykkeridøren, åbner, hilser og byder byfogden komme ind.
HOVSTAD
Hold udkig, Aslaksen, så at ingen –
ASLAKSEN
Forstår – (går ud i trykkeriet)
BYFOGDEN
Herr Hovstad havde nok ikke ventet at se mig her.
HOVSTAD
Nej, jeg havde egentlig ikke det.
BYFOGDEN ser sig om
Her har De jo indrettet Dem ganske hyggeligt; virkelig net.
​
HIS: 630
HOVSTAD
Å –
BYFOGDEN
Og nu kommer jeg sådan uden videre og lægger beslag på Deres tid.
HOVSTAD
Vær så god, herr byfogd; jeg er til tje​
1.utg: 111
neste. Men må jeg ikke skille Dem af med –? (lægger byfogdens hue og stok hen på en stol) Og vil så ikke byfogden sidde ned?
BYFOGDEN sætter sig ved bordet
Tak.
Hovstad sætter sig ligeledes ved bordet.
BYFOGDEN
Jeg har havt en – rigtig en stor fortrædelighed idag, herr Hovstad.
​
HU: 258
HOVSTAD
Så? Å ja; så mange gøremål, som byfogden har, så –
BYFOGDEN
Dette her idag hidrører fra badelægen.
HOVSTAD
Ja så; fra doktoren?
BYFOGDEN
Han har forfattet en slags forestilling til badebestyrelsen angående en del formentlige mangler ved badet.
​
HIS: 631
HOVSTAD
Nej, har han det?
BYFOGDEN
Ja, har han ikke sagt Dem –? Jeg syntes, han fortalte –
​
1.utg: 112
HOVSTAD
Å jo, det er sandt, han lod nogen ord falde –
ASLAKSEN fra trykkeriet
Jeg skulde nok ha’ manuskriftet –
HOVSTAD ærgerlig
Hm; det ligger jo der på pulten.
ASLAKSEN finder det
Godt.
BYFOGDEN
Men se, der er jo netop –
ASLAKSEN
Ja, det er doktorens opsats, herr byfogd.
HOVSTAD
Nå, det er den, De taler om?
BYFOGDEN
Den selvsamme. Hvad synes De om den?
HOVSTAD
Jeg er jo ikke fagmand, og jeg har bare læst den så flygtigt.
​
HIS: 632
BYFOGDEN
Men De lar den dog trykke?
​
1.utg: 113
HOVSTAD
En navngiven mand kan jeg ikke godt nægte –
ASLAKSEN
Jeg har ingenting at sige i bladet, herr byfogd –
BYFOGDEN
Forstår sig.
ASLAKSEN
Jeg bare trykker, hvad jeg får i hænderne.
BYFOGDEN
Ganske i sin orden.
ASLAKSEN
Og derfor så må jeg – (går mod trykkeriet)
BYFOGDEN
Nej bliv et øjeblik, herr Aslaksen. Med Deres tilladelse, herr Hovstad –
HOVSTAD
Jeg ber, herr byfogd –
BYFOGDEN
De er en besindig og tænksom mand, herr Aslaksen.
​
HU: 259
ASLAKSEN
Det glæder mig, at byfogden synes det.
​
1.utg: 114
​
HIS: 633
BYFOGDEN
Og en mand med indflydelse i vide kredse.
ASLAKSEN
Det er nu mest iblandt småfolk, det.
BYFOGDEN
De små skatteydere er de talrigste – her som andetsteds.
ASLAKSEN
Det er de rigtignok.
BYFOGDEN
Og jeg tviler ikke på, at De kender stemningen blandt de fleste af dem. Gør De ikke det?
ASLAKSEN
Jo, det tør jeg nok sige, jeg gør, herr byfogd.
BYFOGDEN
Ja, – når der altså råder en så prisværdig offervillighed hos byens mindre bemidlede borgere, så –
ASLAKSEN
Hvorledes det?
HOVSTAD
Offervillighed?
BYFOGDEN
Det er et smukt tegn på samfundsånd; et ​
1.utg: 115
overmåde smukt tegn. Jeg havde nær sagt, jeg havde ikke ventet det. Men De kender jo stemningen grundigere end jeg.
​
HIS: 634
ASLAKSEN
Ja men, herr byfogd –
BYFOGDEN
Og det blir sandelig ikke noget ringe offer, byen kommer til at bringe.
HOVSTAD
Byen?
ASLAKSEN
Men jeg skønner ikke –. Det er jo badet –!
BYFOGDEN
Efter et foreløbigt overslag vil de forandringer, badelægen formener ønskelige, løbe op til et par hundrede tusend kroner.
ASLAKSEN
Det er jo svære penge; men –
BYFOGDEN
Naturligvis blir det nødvendigt, at vi optar et kommunallån.
HOVSTAD rejser sig
Det er da vel aldrig meningen, at byen –?
​
1.utg: 116
ASLAKSEN
Skulde det gå af bykassen! Af småborgernes fattige lommer!
BYFOGDEN
Ja, ærede herr Aslaksen, hvor skulde midlerne ellers komme fra?
​
HIS: 635
​
HU: 260
ASLAKSEN
Det får de herrer sørge for, som ejer badet.
BYFOGDEN
Bade-ejerne ser sig ikke istand til at strække sig videre end sket er.
ASLAKSEN
Er det ganske sikkert, det, herr byfogd?
BYFOGDEN
Jeg har forvisset mig om det. Ønsker man altså disse omfattende forandringer, så får byen selv bekoste dem.
ASLAKSEN
Men guds død og pine – om forladelse! – men dette her er jo en ganske anden sag, herr Hovstad!
HOVSTAD
Ja det er det rigtignok.
BYFOGDEN
Det fataleste er, at vi blir nødt til at lukke badet et par års tid.
​
1.utg: 117
HOVSTAD
Lukke? Helt lukke!
ASLAKSEN
I to år!
BYFOGDEN
Ja, så længe vil arbejdet vare – mindst.
​
HIS: 636
ASLAKSEN
Nej men død og plage, det står vi aldrig ud, herr byfogd! Hvad skal da vi husejere leve af imens?
BYFOGDEN
Det er desværre overmåde vanskeligt at svare på, herr Aslaksen. Men hvad vil De, vi skal gøre? Tror De vi får en eneste badegæst hid, når man går hen og bilder dem ind, at vandet er bedærvet, at vi lever på en pestgrund, at hele byen –
ASLAKSEN
Og det er alt ihob bare en indbildning?
BYFOGDEN
Jeg har med min bedste vilje ikke kunnet overbevise mig om andet.
ASLAKSEN
Ja men så er det da også rent uforsvarligt af doktor Stockmann –; ber om forladelse, herr byfogd, men –
​
1.utg: 118
BYFOGDEN
Det er en beklagelig sandhed, De der udtaler, herr Aslaksen. Min bror har desværre altid været en fremfusende mand.
ASLAKSEN
Og endda så vil De støtte ham i sligt noget, herr Hovstad!
HOVSTAD
Men hvem kunde da også tænke sig, at –?
​
HIS: 637
​
HU: 261
BYFOGDEN
Jeg har affattet en kort redegørelse for sagforholdet, således, som det fra et nøkternt synspunkt bør opfattes; og derhos har jeg antydet, hvorledes de mulige ulemper bør kunne forventes afhjulpne på en for badekassen overkommelig måde.
HOVSTAD
Har De den opsats hos Dem, herr byfogd?
BYFOGDEN famler i lommen
Ja; jeg tog den med for det tilfælde, at De –
ASLAKSEN hurtigt
Død og plage, der er han!
BYFOGDEN
Hvem? Min bror?
​
1.utg: 119
HOVSTAD
Hvor, – hvor?
ASLAKSEN
Han går gennem trykkeriet.
BYFOGDEN
Fatalt. Jeg vilde nødig støde sammen med ham her, og jeg havde endnu adskilligt at tale med Dem om.
HOVSTAD peger mod døren tilhøjre
Gå derind sålænge.
​
HIS: 638
BYFOGDEN
Men –?
HOVSTAD
De træffer bare Billing.
ASLAKSEN
Fort, fort, herr byfogd; nu kommer han.
BYFOGDEN
Ja, ja da; men se at få ham snart afsted igen.
Han går ud gennem døren tilhøjre, som Aslaksen åbner og lukker for ham.
HOVSTAD
Giv Dem noget at bestille, Aslaksen.
Han sætter sig og skriver. Aslaksen roder i en bunke aviser på en stol tilhøjre.
​
1.utg: 120
DOKTOR STOCKMANN kommer fra trykkeriet
Her har De mig igen. (sætter hat og stok fra sig)
HOVSTAD skrivende
Allerede, herr doktor? Skynd Dem med det, vi talte om, Aslaksen. Tiden er svært knap for os idag.
DOKTOR STOCKMANN til Aslaksen
Ingen korrektur at få endnu, hører jeg.
ASLAKSEN uden at vende sig
Nej, hvor kunde da doktoren tænke det?
​
HIS: 639
​
HU: 262
DOKTOR STOCKMANN
Nej, nej; men jeg er utålmodig, kan De vel begribe. Jeg har ikke rist eller ro, før jeg ser det på tryk.
HOVSTAD
Hm; det vil visst vare en god stund endnu. Tror De ikke det, Aslaksen?
ASLAKSEN
Jo, jeg er næsten ræd for det.
DOKTOR STOCKMANN
Godt, godt, mine kære venner; så kommer ​
1.utg: 121
jeg igen; jeg kommer gerne to gange, om det behøves. En så stor sag, – hele byens velfærd –; det er minsæl ikke tid at lægge sig på ladsiden. (vil gå, men standser og kommer tilbage) Nej hør, – der er endnu en ting, jeg må tale med Dem om.
HOVSTAD
Undskyld; men kunde vi ikke en anden gang –?
DOKTOR STOCKMANN
Det er sagt i to ord. Det var bare det, ser De, – når man nu imorgen læser min opsats i bladet og altså får vide, at jeg har gåt her hele vinteren i stilhed og virket for byens bedste –
HOVSTAD
Ja men, herr doktor –
DOKTOR STOCKMANN
Jeg ved, hvad De vil sige. De synes ikke, det var mere end min forbandede skyldighed, – simpel borgerpligt. Nej, naturligvis; det ved jeg lige så godt som De. Men mine medborgere, ​
HIS: 640
ser De –; herregud, de velsignede mennesker, de holder jo så meget af mig –
ASLAKSEN
Ja, borgerne har holdt svært af Dem til denne dag, herr doktor.
​
1.utg: 122
DOKTOR STOCKMANN
Ja, og just derfor er det jeg frygter, at –; det er det, jeg vilde sige: når nu dette kommer til dem – nærmest til de ubemidlede klasser – som et manende opråb om for fremtiden at ta’ byens sager i egen hånd –
HOVSTAD rejser sig
Hm, herr doktor, jeg vil ikke dølge for Dem –
​
HU: 263
DOKTOR STOCKMANN
Aha, – kunde jeg ikke tænke der var noget igære! Men det vil jeg ikke vide af. Hvis man går og forbereder sig på noget sligt –
HOVSTAD
Hvilket da?
DOKTOR STOCKMANN
Nå, på det ene eller det andet, – et fanetog eller en festmiddag eller en subskription til en hædersgave – eller hvad det nu kan være, så skal De love mig helligt og dyrt at få det forpurret. Og De også, herr Aslaksen; hører De det!
HOVSTAD
Om forladelse, herr doktor; vi kan lige så godt først som sidst sige Dem rene sandheden –
​
HIS: 641
Fru Stockmann, i hat og kåbe, kommer ind gennem døren tilvenstre i baggrunden.
​
1.utg: 123
FRU STOCKMANN ser doktoren
Jo, ganske rigtig!
HOVSTAD går hende imøde
Nej se, kommer fruen også?
DOKTOR STOCKMANN
Hvad fanden vil du her, Katrine?
FRU STOCKMANN
Det kan du da vel tænke dig, hvad jeg vil.
HOVSTAD
Skal De ikke sætte Dem? Eller kanske –
FRU STOCKMANN
Tak; bry’ Dem ikke. Og De må ikke fortryde på, at jeg kommer og henter Stockmann; for jeg er mor til tre børn, skal jeg sige Dem.
DOKTOR STOCKMANN
Snak, snak; det ved vi jo så godt.
FRU STOCKMANN
Nå, det lader såmænd ikke til, at du tænker stort på kone og børn idag; for ellers gik du vel ikke således hen og styrted os allesammen i ulykke.
DOKTOR STOCKMANN
Men er du da rent gal, Katrine! Skal en ​
1.utg: 124
mand med kone og ​
HIS: 642
børn ikke få lov til at forkynde sandheden, – ikke få lov til at være en nyttig og virksom statsborger, – ikke få lov til at tjene den by, han lever i!
FRU STOCKMANN
Alting med måde, Tomas!
ASLAKSEN
Det siger jeg også. Mådehold i alting.
​
HU: 264
FRU STOCKMANN
Og derfor gør De synd imod os, herr Hovstad, når De lokker min mand bort fra hus og hjem og narrer ham ind i alt dette her.
HOVSTAD
Jeg narrer såvisst ingen ind –
DOKTOR STOCKMANN
Narrer! Tror du, jeg lar mig narre!
FRU STOCKMANN
Ja, det gør du. Jeg ved nok, du er den klogeste mand i byen; men du er så svært let at narre, Tomas. (til Hovstad) Og tænk bare på, at han mister sin post ved badet, dersom De trykker det, han har skrevet –
ASLAKSEN
Hvad for noget!
​
1.utg: 125
HOVSTAD
Ja men ved De hvad, herr doktor –
​
HIS: 643
DOKTOR STOCKMANN ler
Haha, lad dem bare prøve –! Å nej, du, – de varer sig nok. For jeg har den kompakte majoritet bag mig, ser du!
FRU STOCKMANN
Ja, det er just ulykken, at du har sådant noget fælt bag dig.
DOKTOR STOCKMANN
Sniksnak, Katrine; – gå hjem og tag dig af dit hus og lad mig ta’ mig af samfundet. Hvor kan du være så ræd, når jeg er så tryg og glad? (gnider hænderne og går op og ned) Sandheden og folket skal vinde slaget, det kan du bande på. Å, jeg ser hele den frisindede borgerstand fylke sig til en sejrende hær –! (standser ved en stol) Hvad – hvad fanden er det der for noget?
ASLAKSEN ser derhen
Au da!
HOVSTAD ligeså
Hm –
​
1.utg: 126
DOKTOR STOCKMANN
Her ligger jo autoritetens toppunkt.
Han tar byfogdens hue varligt i fingerspidsene og holder den ivejret.
FRU STOCKMANN
Byfogdens hue!
DOKTOR STOCKMANN
Og her er kommandostaven også. Hvordan i pokkers skind og ben –?
​
HIS: 644
HOVSTAD
Nu vel da –
DOKTOR STOCKMANN
Ah, jeg forstår! Han har været her for at besnakke Dem. Haha, der kom han til den ​
HU: 265
rette! Og da han så fik øje på mig i trykkeriet –. (brister i latter) Løb han, herr Aslaksen?
ASLAKSEN hurtigt
Ja-gu’ løb han, herr doktor.
DOKTOR STOCKMANN
Løb ifra både stokken og –. Sliddersladder; Peter løber ikke ifra nogenting. Men hvor fanden har I gjort af ham? Ah, – derinde naturligvis. Nu skal du få se, Katrine!
FRU STOCKMANN
Tomas, – jeg ber dig –!
​
1.utg: 127
ASLAKSEN
Tag Dem ivare, herr doktor!
Doktor Stockmann har sat byfogdens hue på hodet og taget hans stok; derpå går han hen, slår døren op og hilser med hånden til hueskyggen.
Byfogden kommer ind, rød af vrede. Bag ham kommer Billing.
BYFOGDEN
Hvad skal de optøjer betyde?
​
HIS: 645
DOKTOR STOCKMANN
Respekt, min gode Peter. Nu er det mig, som er autoriteten i byen.
Han spadserer frem og tilbage.
FRU STOCKMANN næsten grædende
Nej men Tomas da!
BYFOGDEN følger efter ham
Giv mig min hue og min stok!
DOKTOR STOCKMANN som før
Er du politimester, så er jeg borgermester, – jeg er mester for hele byen, jeg, ser du!
BYFOGDEN
Læg huen fra dig, siger jeg. Husk på, det er en reglementeret uniformshue!
​
1.utg: 128
DOKTOR STOCKMANN
Pyt; tror du den vågnende folkeløve lar sig skræmme af uniformshuer? Ja, for vi gør revolution i byen imorgen, skal du vide. Du trued med at afsætte mig; men nu afsætter jeg dig, – afsætter dig fra alle dine tillidsposter –. Tror du ikke jeg kan det? Jo, du; jeg har de sejrende samfundsmagter med mig. Hovstad og Billing vil tordne i «Folkebudet», og bogtrykker Aslaksen rykker ud i spidsen for hele husejerforeningen –
ASLAKSEN
Det gør jeg ikke, herr doktor.
​
HIS: 646
DOKTOR STOCKMANN
Jo visst gør De så –
​
HU: 266
BYFOGDEN
Aha; herr Hovstad vælger kanske alligevel at slutte sig til agitationen?
HOVSTAD
Nej, herr byfogd.
ASLAKSEN
Nej, herr Hovstad er ikke så gal, at han skulde gå hen og ødelægge både sig selv og bladet for en indbildnings skyld.
DOKTOR STOCKMANN ser sig om
Hvad skal dette her sige?
​
1.utg: 129
HOVSTAD
De har fremstillet Deres sag i et falskt lys, herr doktor; og derfor så kan jeg ikke støtte den.
BILLING
Nej, efter det, herr byfogden var så artig at fortælle mig derinde, så –
DOKTOR STOCKMANN
Falskt! Lad De mig om det. Bare tryk De min opsats; jeg skal nok være mand for at forsvare den.
HOVSTAD
Jeg trykker den ikke. Jeg kan ikke og vil ikke og tør ikke trykke den.
​
HIS: 647
DOKTOR STOCKMANN
Tør De ikke? Hvad er det for snak? De er jo redaktør; og det er da vel redaktørerne, som regerer pressen, skulde jeg tro!
ASLAKSEN
Nej, det er abonnenterne, herr doktor.
BYFOGDEN
Heldigvis, ja.
ASLAKSEN
Det er den offentlige mening, den oplyste almenhed, husejerne og alle de andre; dem er det, som regerer bladene.
​
1.utg: 130
DOKTOR STOCKMANN fattet
Og alle disse magter har jeg imod mig?
ASLAKSEN
Ja, det har De. Det vilde være borgerskabets rene ruin, om Deres opsats blev trykt.
DOKTOR STOCKMANN
Ja så. –
BYFOGDEN
Min hue og min stok!
Doktor Stockmann tar huen af og lægger den på bordet tilligemed stokken.
BYFOGDEN tar begge dele til sig
Din borgermesterværdighed fik en brat ende.
​
HIS: 648
​
HU: 267
DOKTOR STOCKMANN
Enden er ikke endnu. (til Hovstad) Det er altså aldeles umuligt at få min opsats ind i «Folkebudet»?
HOVSTAD
Aldeles umuligt; også af hensyn til Deres familje.
FRU STOCKMANN
Å, De skal såmænd sletikke bry’ Dem om familjen, herr Hovstad.
​
1.utg: 131
BYFOGDEN tar et papir op af lommen
Til vejledning for publikum vil det være tilstrækkeligt, når dette kommer ind; det er en autentisk forklaring. Vær så god.
HOVSTAD tar papiret
Godt; det skal bli’ besørget indrykket.
DOKTOR STOCKMANN
Men mit ikke. Man bilder sig ind, man kan tie mig og sandheden ihjæl! Men det går ikke så glat som I tror. Herr Aslaksen, vil De straks ta’ mit manuskript og trykke det som flyveblad – på min egen bekostning, – på mit forlag. Jeg vil ha’ fire hundrede exemplarer; nej, fem–sex hundrede vil jeg ha’.
ASLAKSEN
Ikke, om De så bød mig guld for det, tør jeg låne mit officin til sligt noget, herr doktor. Jeg tør det ikke for den offentlige menings skyld. De får det ikke trykt noget steds i hele byen.
DOKTOR STOCKMANN
Så giv mig det igen.
​
HIS: 649
HOVSTAD rækker ham manuskriptet
Vær så god.
​
1.utg: 132
DOKTOR STOCKMANN henter hat og stok
Ud skal det nu alligevel. Jeg vil læse det op i en stor folkeforsamling; alle mine medborgere skal få høre sandhedens røst!
BYFOGDEN
Ingen forening i hele byen låner dig lokale til sådant brug.
ASLAKSEN
Ikke en eneste en; det ved jeg så visst.
BILLING
Nej, gud døde mig, om de gør!
FRU STOCKMANN
Det vilde dog være altfor skammeligt! Men hvorfor står de da således imod dig, alle mand?
DOKTOR STOCKMANN arrig
Jo, det skal jeg sige dig. Det er fordi at her i byen er alle mand kærringer – ​
HU: 268
ligesom du; alle tænker de bare på familjen og ikke på samfundet.
FRU STOCKMANN griber ham i armen
Så skal jeg vise dem en – en kærring, som kan være mand – for engangs skyld. For nu holder jeg med dig, Tomas!
​
1.utg: 133
DOKTOR STOCKMANN
Det var bra’ sagt, Katrine. Og ud skal det, min sæl og salighed! Kan jeg ikke få lejet noget lokale, så hyrer jeg en tambur til ​
HIS: 650
at gå igennem byen med mig, og så læser jeg det op på alle gadehjørnerne.
BYFOGDEN
Så topmålt gal er du da vel ikke!
DOKTOR STOCKMANN
Jo, jeg er!
ASLAKSEN
De får ikke en eneste mand i hele byen til at gå med Dem.
BILLING
Nej, gud døde mig, om De får!
FRU STOCKMANN
Bare ikke gi’ dig, Tomas. Jeg skal be’ gutterne gå med dig.
DOKTOR STOCKMANN
Det er et ypperligt indfald!
FRU STOCKMANN
Morten gør det så gerne; og Ejlif, han går nok med, han også.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, og så Petra da! Og du selv, Katrine!
​
1.utg: 134
FRU STOCKMANN
Nej, nej, ikke jeg selv; men jeg skal stå i vinduet og se på dig; det skal jeg gøre.
​
HIS: 651
DOKTOR STOCKMANN slår armene om hende og kysser hende
Tak for det! Jo, nu skal vi prøve en dyst, I gode herrer! Jeg vil dog se, om usseldommen har magt til at binde munden på den patriot, som vil renske samfundet!
Han og fruen går ud gennem døren tilvenstre i baggrunden.
BYFOGDEN ryster betænkelig på hodet
Nu har han gjort hende gal også.
​
HIS: 652
​
​
1.utg: [135]
​
HIS: 653
​
HU: 269
FJERDE AKT
En stor gammeldags sal i skibskaptejn Horsters hus. En åben fløjdør i baggrunden fører til et forværelse. På den venstre langvæg er tre vinduer; midt på den modsatte væg er hensat en forhøjning og på denne et lidet bord med to lys, vandkaraffel, et glas og en klokke. Salen er forøvrigt oplyst med lampetter mellem vinduerne. Til venstre i forgrunden står et bord med lys på og en stol. Forrest tilhøjre er en dør og ved denne et par stole.
Stor forsamling af byens borgere af alle stænder. Enkelte kvinder og nogle skolegutter ses blandt mængden. Flere og flere mennesker strømmer efterhånden ind fra baggrunden, så at salen fyldes.
EN BORGER til en anden, som han støder på
Er du også her ikveld, Lamstad?
DEN TILTALTE
Jeg er med ved alle folkemøder, jeg.
EN HOSSTÅENDE
De har da vel ta’t pibe med, ved jeg?
DEN ANDEN BORGER
Jagu’ har jeg da det. Har ikke De?
​
1.utg: 136
DEN TREDJE
Jo da. Og skipper Evensen vilde ta’ med sig en svær diger lur, sa’ han.
​
HIS: 654
DEN ANDEN BORGER
Han er god, Evensen.
Latter i klyngen.
EN FJERDE BORGER kommer til
Hør, sig mig, hvad er det for noget, som skal gå for sig her ikveld?
DEN ANDEN BORGER
Det er jo doktor Stockmann, som vil holde et foredrag imod byfogden.
DEN NYKOMNE
Men byfogden er jo hans bror.
DEN FØRSTE BORGER
Det er det samme; doktor Stockmann er ikke ræd, han.
DEN TREDJE BORGER
Men han har jo uret; det stod i «Folkebudet».
DEN ANDEN BORGER
Ja, han må visst ha’ uret denne​
HU: 270
gang; for de vilde ikke låne ham sal hverken i husejerforeningen eller i borgerklubben.
​
1.utg: 137
DEN FØRSTE BORGER
Ikke engang badesalen kunde han få overladt.
DEN ANDEN
Nej, det kan du vel vide.
​
HIS: 655
EN MAND i en anden klynge
Hvem skal en nu holde med i denne her sagen, De?
EN ANDEN MAND sammesteds
Bare pas på bogtrykker Aslaksen, og gør, som han gør.
BILLING med en mappe under armen, baner sig vej gennem mængden
Om forladelse, mine herrer! Måtte jeg kanske få slippe frem? Jeg skal referere for «Folkebudet». Tusend tak!
Han sætter sig ved bordet tilvenstre.
EN ARBEJDER
Hvem var han der?
EN ANDEN ARBEJDER
Kender du ikke han da? Det er jo den Billingen, som går for Aslaksens avis.
Skibskaptejn Horster fører fru Stockmann og Petra ind gennem døren tilhøjre i forgrunden. Ejlif og Morten følger med dem.
​
1.utg: 138
HORSTER
Her havde jeg tænkt familjen kunde sidde; en slipper så nemt ud her, om der skulde komme noget på.
FRU STOCKMANN
Tror De da her blir allarm?
HORSTER
En kan aldrig vide –; mellem så mange mennesker –. Men sæt De Dem ganske rolig.
​
HIS: 656
FRU STOCKMANN sætter sig
Hvor det var snildt af Dem, at De tilbød Stockmann salen.
HORSTER
Når ingen anden vilde, så –
PETRA som også har sat sig
Og modigt var det også, Horster.
HORSTER
Å, der skulde nu ikke så stort mod til det, synes jeg.
Redaktør Hovstad og bogtrykker Aslaksen kommer samtidigt men hver for sig fremover gennem mængden.
ASLAKSEN går hen til Horster
Er ikke doktoren kommet endnu?
​
1.utg: 139
​
HU: 271
HORSTER
Han venter derinde.
Bevægelse oppe ved døren i baggrunden.
HOVSTAD til Billing
Der har vi byfogden. Ser De!
BILLING
Ja, gud døde mig, møder han ikke frem alligevel!
​
HIS: 657
Byfogd Stockmann baner sig med lempe vej mellem de forsamlede, hilser høfligt og stiller sig ved væggen tilvenstre. Lidt efter kommer doktor Stockmann ind gennem døren tilhøjre i forgrunden. Han er sortklædt, i frakke, med hvidt halstørklæde. Enkelte klapper usikkert, men mødes af en dæmpet hyssen. Det blir stille.
DOKTOR STOCKMANN halvhøjt
Hvorledes har du det, Katrine?
FRU STOCKMANN
Jo, jeg har det godt. ( sagtere) Bliv nu endelig ikke hidsig, Tomas.
DOKTOR STOCKMANN
Å, jeg ved nok at styre mig, du. (ser på sit uhr, stiger op på forhøjningen og bukker) Klokken er et kvarter over, – og så vil jeg da begynde – (tar sit manuskript frem)
ASLAKSEN
Først må der vel vælges en ordstyrer.
​
1.utg: 140
DOKTOR STOCKMANN
Nej; det er sletikke nødvendigt.
NOGLE HERRER råber
Jo, jo!
BYFOGDEN
Jeg skulde også formene, at der bør vælges en dirigent.
​
HIS: 658
DOKTOR STOCKMANN
Men jeg har tillyst dette møde for at holde et foredrag, Peter!
BYFOGDEN
Badelægens foredrag turde muligens gi’ anledning til divergerende opinionsytringer.
FLERE STEMMER fra mængden
En ordstyrer! En dirigent!
HOVSTAD
Den almene borgervilje synes at kræve en ordstyrer.
DOKTOR STOCKMANN behersket
Nu godt og vel; lad borgerviljen få sin vilje da.
ASLAKSEN
Skulde ikke herr byfogden ville påtage sig det hverv?
​
1.utg: 141
TRE HERRER klapper
Bravo! Bravo!
​
HU: 272
BYFOGDEN
Af flere let forståelige grunde må jeg undslå mig. Men heldigvis har vi i vor midte en mand, som jeg tror alle kan akceptere. Jeg sigter til formanden i husejerforeningen, herr bogtrykker Aslaksen.
MANGE STEMMER
Ja, ja! Aslaksen leve! Hurra for Aslaksen!
​
HIS: 659
Doktor Stockmann tar sit manuskript og går ned fra forhøjningen.
ASLAKSEN
Når mine medborgeres tillid kalder mig, så skal jeg ikke være uvillig –
Håndklap og bifaldsråb. Aslaksen stiger op på forhøjningen.
BILLING skriver
Altså – «herr bogtrykker Aslaksen valgt med akklamation –»
ASLAKSEN
Og da jeg nu står på denne plads, må jeg få lov til at sige et par kortfattede ord. Jeg er en stilfærdig og fredsommelig mand, som holder på besindig moderation og på – og på moderat besindighed; det ved hver og en, som kender mig.
​
1.utg: 142
MANGE RØSTER
Ja! Ja da, Aslaksen!
ASLAKSEN
Jeg har i livets og erfaringens skole lært, at mådehold er den dyd, som båder en statsborger bedst –
BYFOGDEN
Hør!
ASLAKSEN
– og at sindighed og mådehold er det, som samfundet er bedst tjent med også. Jeg skulde derfor henstille til den agtede medborger, som har kaldt mødet sammen, at han beflitter sig på at holde sig indenfor mådeholdets grænser.
​
HIS: 660
EN MAND oppe ved døren
Mådeholdsforeningens skål!
EN STEMME
Fy for fan’ da!
MANGE
Hys, hys!
ASLAKSEN
Ingen afbrydelser, mine herrer! – Er der nogen, som forlanger ordet?
BYFOGDEN
Herr dirigent!
​
1.utg: 143
ASLAKSEN
Herr byfogd Stockmann har ordet.
​
HU: 273
BYFOGDEN
I betragtning af det nære slægtskabsforhold, jeg, som formentlig bekendt, står i til den fungerende badelæge, skulde jeg helst ønsket, ikke at ytre mig her iaften. Men min stilling til badeanstalten og hensynet til byens allervigtigste interesser tvinger mig til at fremsætte et forslag. Jeg tør vel supponere, at ikke en eneste af de her tilstedeværende borgere finder det ønskeligt at upålidelige og overdrevne fremstillinger af badets og byens sanitære forholde spredes ud i videre kredse.
MANGE STEMMER
Nej, nej, nej! Ikke det! Vi protesterer!
​
HIS: 661
BYFOGDEN
Jeg vil derfor foreslå, at forsamlingen ikke tilsteder badelægen at oplæse eller foredrage sin fremstilling af sagen.
DOKTOR STOCKMANN opbrusende
Ikke tilsteder –! Hvad for noget!
FRU STOCKMANN hoster
Hm – hm!
​
1.utg: 144
DOKTOR STOCKMANN fatter sig
Nå; ikke tilsteder altså.
BYFOGDEN
Jeg har i min redegørelse i «Folkebudet» gjort almenheden bekendt med de væsentligste fakta, så alle velsindede borgere med lethed kan opgøre sin dom. Man vil deraf se, at badelægens forslag, – foruden et mistillidsvotum imod stedets ledende mænd, – i grunden går ud på at påbyrde byens skattepligtige indvånere en ufornøden udgift af mindst hundrede tusend kroner.
Uvilje og nogle piber.
ASLAKSEN ringer med klokken
Silentium, mine herrer! Jeg må få lov at støtte byfogdens forslag. Det er også min mening, at doktorens agitation har en bagtanke. Han taler om badet; men det er en revolution, han efterstræber; han vil lægge styrelsen over i andre hænder. Ingen tviler om doktorens redelige hensigter; gud bevares, dem kan der ikke være to meninger om. Jeg ​
HU: 274
er også en ven af folkeligt selvstyre, når det bare ikke falder for dyrt for skatteborgerne. Men det vilde bli’ tilfældet her; og derfor så –; nej ​
HIS: 662
guds død – med forlov – om jeg kan være med doktor ​
1.utg: 145
Stockmann dennegang. En kan også købe guld for dyrt; det er nu min mening.
Livlig tilslutning fra alle sider.
HOVSTAD
Også jeg føler mig opfordret til at gøre rede for min stilling. Doktor Stockmanns agitation lod til at vinde adskillig stemning for sig i førstningen, og jeg støtted den så upartisk jeg kunde. Men så kom vi undervejr med, at vi havde ladt os vildlede af en falsk fremstilling –
DOKTOR STOCKMANN
Falsk –!
HOVSTAD
En mindre pålidelig fremstilling da. Byfogdens redegørelse har påvist det. Jeg håber, ingen her på stedet mistænker mit liberale sindelag; «Folkebudets» holdning i de store politiske spørsmål er vel kendt af enhver. Men jeg har af erfarne og sindige mænd lært, at i rent lokale sager bør et blad gå frem med en viss varsomhed.
ASLAKSEN
Fuldkommen enig med taleren.
HOVSTAD
Og i den foreliggende sag er det nu aldeles utvilsomt, at doktor Stockmann har den almene vilje imod sig. Men hvad er en redaktørs første ​
1.utg: 146
og fornemste skyldighed, mine herrer? Er det ikke at virke i overensstemmelse med sine læsere? Har han ikke fåt ligesom et stiltiende mandat til ihærdigt og ufortrødent ​
HIS: 663
at fremme sine meningsfællers velfærd? Eller skulde jeg kanske ta’ fejl i dette?
MANGE STEMMER
Nej, nej, nej! Redaktør Hovstad har ret!
HOVSTAD
Det har kostet mig en tung kamp at bryde med en mand, i hvis hus jeg i den senere tid har været ​
HU: 275
en hyppig gæst, – en mand, som indtil denne dag har kunnet glæde sig ved sine medborgeres udelte velvilje, – en mand, hvis eneste – eller ialfald væsentligste fejl er, at han mere spør’ sit hjerte end sit hode tilråds.
NOGLE SPREDTE RØSTER
Det er sandt! Hurra for doktor Stockmann!
HOVSTAD
Men min pligt imod samfundet bød mig at bryde med ham. Og så er der et hensyn til, som driver mig til at bekæmpe ham og, om muligt, standse ham på den skæbnesvangre vej, han er slåt ind på; det er hensynet til hans familje –
DOKTOR STOCKMANN
Hold Dem til vandledningen og kloaken!
​
1.utg: 147
HOVSTAD
– hensynet til hans ægtefælle og hans uforsørgede børn.
MORTEN
Er det os, det, mor?
​
HIS: 664
FRU STOCKMANN
Hys!
ASLAKSEN
Jeg vil altså sætte herr byfogdens forslag under afstemning.
DOKTOR STOCKMANN
Behøves ikke! Ikveld agter jeg ikke at tale om alt det svineriet nede i badehuset. Nej; I skal få noget ganske andet at høre.
BYFOGDEN halvhøjt
Hvad er nu det for noget igen?
EN DRUKKEN MAND oppe ved udgangsdøren
Jeg er skatteberettiget! Og derfor så er jeg meningsberettiget også! Og jeg har den fulde – faste – ubegribelige mening, at –
FLERE STEMMER
Vær stille derborte!
​
1.utg: 148
ANDRE
Han er drukken! Kast ham ud!
Den drukne mand sættes udenfor.
DOKTOR STOCKMANN
Har jeg ordet?
ASLAKSEN ringer med klokken
Herr doktor Stockmann har ordet!
DOKTOR STOCKMANN
Det skulde bare ha’ været for nogen få dage siden, at man ​
HIS: 665
havde vovet et sligt forsøg, ​
HU: 276
som her ikveld, på at målbinde mig! Som en løve skulde jeg da ha’ værget om mine hellige menneskerettigheder! Men nu kan det være mig det samme; for nu har jeg større ting at udtale mig om.
Mængden trænger sig tættere sammen om ham. Morten Kiil kommer tilsyne mellem de omstående.
DOKTOR STOCKMANN fortsætter
Jeg har tænkt og jeg har grublet meget i disse sidste dage, – grublet så mangfoldigt, så det tilslut begyndte ligesom at løbe surr i mit hode –
BYFOGDEN hoster
Hm –!
​
1.utg: 149
DOKTOR STOCKMANN
– men så fik jeg rede i tingene; da øjned jeg sammenhængen så grangiveligt. Og derfor står jeg her iaften. Jeg vil gøre store afsløringer, mine medborgere! Jeg vil meddele eder en opdagelse af ganske anden rækkevidde, end den småting, at vor vandledning er forgiftet og at vort sundhedsbad ligger på en pestsvanger grund.
MANGE STEMMER skrigende
Ikke tal om badet! Vi vil ikke høre det. Ingenting om det.
DOKTOR STOCKMANN
Jeg har sagt, jeg vil tale om den store opdagelse, jeg har gjort i disse sidste dage, – den opdagelse, at alle vore åndelige livskilder er forgiftede og at hele vort borgersamfund hviler på løgnens pestsvangre grund.
​
HIS: 666
FORBLØFFEDE RØSTER halvhøjt
Hvad er det han siger?
BYFOGDEN
En sådan insinuation –!
ASLAKSEN med hånden på klokken
Taleren opfordres til at moderere sig.
​
1.utg: 150
DOKTOR STOCKMANN
Jeg har elsket min fødeby så højt, som nogen mand kan elske sine unge års hjemstavn. Jeg var ikke gammel, da jeg rejste herfra, og afstanden, savnet og erindringen kasted ligesom en øget glans både over stedet og over menneskene.
​
HU: 277
Nogle håndklap og bifaldsråb høres.
DOKTOR STOCKMANN
Så sad jeg i mange år inde i en forskrækkelig afkrog langt der nordpå. Når jeg kom sammen med nogen af de folk, som leved hist og her mellem stenrøsene, så syntes jeg mangen gang, det havde været tjenligere for de stakkers forkomne skabninger, om de havde fåt en dyrlæge derop istedetfor en mand som jeg.
Mumlen i salen.
BILLING lægger pennen
Nu har jeg da gud døde mig aldrig hørt –!
HOVSTAD
Dette er forhånelser imod en agtværdig almue!
​
HIS: 667
DOKTOR STOCKMANN
Bi bare lidt! – Jeg tror ikke nogen skal kunne sige mig på, at jeg glemte min fødeby deroppe. Jeg lå på æg ligesom en ærfugl; og ​
1.utg: 151
det, jeg ruged ud, – det var planen til badeanstalten her.
Håndklap og indsigelser.
DOKTOR STOCKMANN
Og da så skæbnen endelig langt om længe føjed det så godt og velsignet for mig, at jeg kunde komme hjem igen, – ja, mine medborgere, da syntes jeg ikke jeg havde flere ønsker i verden. Jo, jeg havde det ønske, ivrigt, utrættelig, brændende at være virksom til hjemmets og til almenhedens bedste.
BYFOGDEN ser hen i luften
Måden er noget underlig – hm.
DOKTOR STOCKMANN
Og så gik jeg her og svælged i forblindelsens lykke. Men igår formiddag – nej, det var egentlig iforgårs aftes – da åbned sig mine åndelige øjne på vid væg, og det første, jeg fik syn på, det var autoriteternes umådelige dumhed –
Larm, råb og latter. Fru Stockmann hoster ivrigt.
BYFOGDEN
Herr dirigent!
ASLAKSEN ringer
I kraft af min myndighed –!
​
1.utg: 152
​
HIS: 668
DOKTOR STOCKMANN
Det er småligt at hænge sig i et ord, herr Aslaksen! Jeg mener bare, at jeg kom under​
HU: 278
vejr med det umådelige svineri, som de ledende mænd havde gjort sig skyldige i dernede i badet. Ledende mænd kan jeg ikke udstå for min død; – jeg har fåt nok af den slags folk i mine dage. De er som gedebukker i en ung træplantning; de gør ugagn overalt; de står en fri mand ivejen, hvor han så snor og vender sig, – og jeg skulde helst se, vi kunde få dem udryddet ligesom andre skadedyr –
Uro i salen.
BYFOGDEN
Herr dirigent, kan sådanne ytringer passere?
ASLAKSEN med hånden på klokken
Herr doktor –!
DOKTOR STOCKMANN
Jeg begriber ikke, at jeg først nu har fåt et rigtig årvågent syn på de herrer; for jeg har dog næsten dagstøt havt et så ypperligt exemplar for øje her i byen, – min bror Peter, – sen i vendingen og sejg i fordomme –
Latter, larm og piber. Fru Stockmann sidder og hoster.
Aslaksen ringer voldsomt.
​
1.utg: 153
DEN DRUKNE MAND som er kommen ind igen
Er det mig De sigter til? Ja, for rigtignok heder jeg Pettersen; men nej så fan’ hente mig –
​
HIS: 669
VREDE STEMMER
Ud med den drukne mand! På døren med ham!
Manden kastes atter ud.
BYFOGDEN
Hvem var den person?
EN NÆRSTÅENDE
Kendte ham ikke, herr byfogd.
EN ANDEN
Han er ikke her fra byen.
EN TREDJE
Det skal nok være en lasthandler borte fra – (resten uhørligt)
ASLAKSEN
Manden var øjensynlig beruset af bajerøl. – Bliv ved, herr doktor; men beflit Dem endelig på mådehold.
DOKTOR STOCKMANN
Nu vel da, mine medborgere; jeg skal ikke nærmere udtale mig om vore ledende mænd. ​
HU: 279
Dersom nogen, af det, jeg nys har sagt, skulde ​
1.utg: 154
indbilde sig, at jeg vil disse herrer tillivs her iaften, så tar han fejl, – ganske betydeligt fejl. For jeg nærer den velgørende fortrøstning, at efterliggerne, alle disse gamlinger fra en hendøende tankeverden, de besørger så ypperligt sig selv taget afdage; der behøves ingen doktors hjælp til at påskynde deres dødelige afgang. Og det er heller ikke den slags folk, som er samfundets overhændigste fare; det er ikke dem, som er de virksomste til at forgifte vore åndelige livskilder og til at forpeste grunden under os; det er ikke ​
HIS: 670
dem, som er sandhedens og frihedens farligste fiender i vort samfund.
RÅB FRA ALLE KANTER
Hvem da? Hvem er det? Nævn dem!
DOKTOR STOCKMANN
Ja, I kan lide på, at jeg skal nævne dem! For det er netop den store opdagelse, jeg har gjort igår. (hæver stemmen) Sandhedens og frihedens farligste fiender iblandt os, det er den kompakte majoritet. Ja, den forbandede, kompakte, liberale majoritet, – den er det! Nu ved I det.
Umådelig larm i salen. De fleste skriger, tramper og piber. Nogle ældre herrer veksler stjålne øjekast og lader til at gotte sig. Fru Stockmann rejser sig ængstelig; Ejlif og Morten går truende hen til skolegutterne, der gør optøjer. Aslaksen ringer med klokken og formaner til ro. Hovstad og Billing taler begge, men kan ikke høres. Endelig blir der stilhed.
​
1.utg: 155
ASLAKSEN
Ordstyreren forventer, at taleren kalder sine ubesindige ytringer tilbage.
DOKTOR STOCKMANN
Aldrig i verden, herr Aslaksen. Det er det store flertal i vort samfund, som berøver mig min frihed og som vil forbyde mig at udtale sandheden.
HOVSTAD
Flertallet har altid retten på sin side.
​
HIS: 671
BILLING
Og det har sandheden også; gud døde mig!
DOKTOR STOCKMANN
Flertallet har aldrig retten på sin side. Aldrig, siger jeg! Det er en af disse samfundsløgne, som en fri, tænkende mand må gøre oprør imod. ​
HU: 280
Hvem er det, som udgør flertallet af beboerne i et land? Er det de kloge folk, eller er det de dumme? Jeg tænker, vi får være enige om, at dumme mennesker er tilstede i en ganske forskrækkelig overvældende majoritet rundt omkring på den hele vide jord. Men det kan da vel, for fanden, aldrig i evighed være ret, at de dumme skal herske over de kloge!
Larm og skrig.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, ja; I kan nok overskrige mig; men I ​
1.utg: 156
kan ikke modsige mig. Flertallet har magten – desværre –; men retten har det ikke. Retten har jeg og de andre få, de enkelte. Minoriteten har altid retten.
Stor larm igen.
HOVSTAD
Haha; doktor Stockmann er altså ble’t aristokrat siden iforgårs!
DOKTOR STOCKMANN
Jeg har sagt, at jeg ikke gider spilde et ord på den lille, trangbrystede, stakåndede flok, som ligger agterud. Med dem har det pulserende liv ikke længer noget at bestille. Men jeg tænker på de få, de enkelte iblandt os, som har tilegnet sig alle ​
HIS: 672
de unge fremspirende sandheder. Disse mænd står ligesom ude mellem forposterne, så langt fremskudt, at den kompakte majoritet endnu ikke har rukket did, – og der kæmper de for sandheder, som endnu er for nybårne i bevidsthedens verden til at ha’ fåt noget flertal for sig.
HOVSTAD
Nå, så er doktoren ble’t revolutionsmand da!
DOKTOR STOCKMANN
Ja, så pine død er jeg så, herr Hovstad! Jeg agter at gøre revolution imod den løgn, at flertallet sidder inde med sandheden. Hvad er ​
1.utg: 157
det for sandheder, som flertallet plejer flokke sig om? Det er de sandheder, som er så vidt tilårs, at de er på vejen til at bli’ affældige. Men når en sandhed er ble’t så gammel, så er den også på gode veje til at bli’ en løgn, mine herrer.
Latter og udtryk af hån.
​
HU: 281
DOKTOR STOCKMANN
Ja ja, De kan tro mig, om De vil; men sandhederne er sletikke nogen sådanne sejglivede Metusalemmer, som folk bilder sig ind. En normalt bygget sandhed lever – lad mig sige – i regelen en 17–18, højst 20 år; sjelden længer. Men slige alderstegne sandheder er altid forskrækkelig skindmagre. Og alligevel er det først da, at flertallet gir sig ifærd med dem og anbefaler dem til samfundet som sund åndelig føde. Men der er ikke stor næringsværdi i den slags kost, kan jeg forsikre jer; og det må jeg som læge forstå. Alle disse flertals-sandheder er at ligne med fjorgammel spegemad; de er ligesom harske, ulne, grønsaltede ​
HIS: 673
skinker. Og deraf kommer al den moralske skørbug, som grasserer rundt om i samfundene.
ASLAKSEN
Det forekommer mig, at den ærede taler skejer vel langt ud fra teksten.
​
1.utg: 158
BYFOGDEN
Jeg må i det væsentlige tiltræde dirigentens mening.
DOKTOR STOCKMANN
Nej, men jeg tror du er rent gal, Peter! Jeg holder mig jo så tæt ind til teksten, som jeg kan. For det, jeg vil tale om, det er jo netop det, at massen, flertallet, denne fandens kompakte majoritet, – at det er den, siger jeg, som forgifter vore åndelige livskilder og forpester grunden under os.
HOVSTAD
Og det gør folkets store frisindede flertal, fordi det er sindigt nok til bare at hylde de sikre og godkendte sandheder?
DOKTOR STOCKMANN
Ak, min snille herr Hovstad, snak ikke om sikre sandheder! De sandheder, som massen og mængden godkender, det er de sandheder, som forpostfægterne holdt for sikre i vore bedstefædres dage. Vi forpostfægtere, som lever nutildags, vi godkender dem ikke længer; og jeg tror sletikke, der er nogen anden sikker sandhed til, end den, at intet ​
HU: 282
samfund kan leve et sundt liv på slige gamle margløse sandheder.
HOVSTAD
Men istedetfor at stå her og tale sådan hen i det blå, så kunde ​
HIS: 674
det være morsomt at få ​
1.utg: 159
høre, hvad det er for nogen gamle margløse sandheder, vi lever på.
Tilslutning fra flere kanter.
DOKTOR STOCKMANN
Å, jeg kunde regne op en hel hob af sligt noget styggetøj; men for det første vil jeg holde mig til en godkendt sandhed, som igrunden er en fæl løgn, men som alligevel både herr Hovstad og «Folkebudet» og alle «Folkebudet»s tilhængere lever på.
HOVSTAD
Og det er –?
DOKTOR STOCKMANN
Det er den lære, som I har taget i arv fra forfædrene og som I tankeløst forkynder både vidt og bredt, – den lære, at almuen, hoben, massen, er folkets kærne, – at den er folket selv, – at menigmand, at disse ukyndige og ufærdige i samfundet, har den samme ret til at fordømme og godkende, til at styre og råde, som de enkelte åndeligt fornemme personligheder.
BILLING
Nu har jeg da, gud døde mig –
HOVSTAD samtidigt, råber
Borgere, læg mærke til dette her!
​
1.utg: 160
FORBITTREDE STEMMER
Hoho, er ikke vi folket? Er det bare de fornemme, som skal styre!
EN ARBEJDER
Ud med den manden, som står og snakker så!
​
HIS: 675
ANDRE
Hiv ham på porten!
EN BORGER skriger
Tud i luren, Evensen!
Vældige lurtoner høres; piber og rasende larm i salen.
DOKTOR STOCKMANN når støjen har lagt sig noget
Men så vær da rimelige! Kan I da ikke tåle at høre sandhedens røst for en gangs skyld? Jeg forlanger jo sletikke, at I allesammen straks på timen skal være enige med mig. Men jeg havde jo rigtignok ventet, at herr Hovstad ​
HU: 283
vilde gi’ mig ret, når han bare fik summet sig lidt. Herr Hovstad gør jo fordring på at være fritænker –
STUDSENDE SPØRSMÅL dæmpet
Fritænker, sa’ han? Hvad? Er redaktør Hovstad fritænker?
​
1.utg: 161
HOVSTAD råber
Bevis det, doktor Stockmann! Når har jeg sagt det på tryk?
DOKTOR STOCKMANN tænker sig om
Nej, det har De død og plage ret i; – den frimodighed har De aldrig havt. Nå, jeg vil såmænd ikke sætte Dem i kattepine, herr Hovstad. Lad det være mig selv, som er fritænkeren da. For nu vil jeg af naturvidenskaben gøre det indlysende for jer allesammen, at «Folkebudet» trækker jer skammelig efter næsen, når det fortæller jer, at I, at almuen, at massen og mængden er folkets rette kerne. Det er bare en avisløgn, ser I! Almuen er ikke andet end det råstof, som folket skal gøre folk af.
Knurren, latter og uro i salen.
​
HIS: 676
DOKTOR STOCKMANN
Ja, er det da ikke så det går til i hele den øvrige levende verden? Hvilken forskel er der ikke mellem en kultiveret og en ukultiveret dyrefamilje? Se bare på en gemen bondehøne. Hvad kødværdi har slig en forkrøblet hønseskrot? Det er ikke stort, det! Og hvad er det for slags æg den lægger? En nogenlunde ordentlig kråke eller korp kan værpe omtrent ligeså gode æg. Men tag så for jer en kultiveret spansk eller japanesisk ​
1.utg: 162
høne, eller tag en fornem fasan eller kalkun; – jo, da ser I nok forskellen! Og så vil jeg nævne hundene, som vi mennesker er så overmåde nær i slægt med. Tænk jer nu først en simpel almuehund, – jeg vil sige, slig en ækkel, ragget, pøbelagtig køter, som bare render gadelangs og sviner husvæggene til. Og stil så køteren sammen med en puddelhund, som gennem flere slægtsled stammer fra et fornemt hus, hvor den har fåt fin føde og havt anledning til at ​
HU: 284
høre harmoniske stemmer og musik. Tror I ikke, at kraniet hos puddelen er ganske anderledes udviklet end hos køteren? Jo, det kan I lide på! Det er slige kultiverte puddelhvalpe, som gøglerne afretter til at gøre de allerutroligste kunststykker. Sligt noget kan en gemen bondekøter aldrig lære, om den så stod på sit hode.
Larm og løjer høres rundt omkring.
EN BORGER råber
Vil De nu gøre os til hunde også?
EN ANDEN MAND
Vi er ikke dyr, herr doktor!
DOKTOR STOCKMANN
Jo så min sæl og salighed er vi dyr, far! Vi er så gode dyr, allesammen, som nogen mand vil forlange. Men fornemme ​
HIS: 677
dyr findes der rigtignok ikke mange af iblandt os. Å, der er en ​
1.utg: 163
ganske forskrækkelig afstand mellem puddelmennesker og køtermennesker. Og det er det løjerlige ved tingen, at redaktør Hovstad er ganske enig med mig, sålænge talen er om de firbenede dyr –
HOVSTAD
Ja lad dem gå for dem de er.
DOKTOR STOCKMANN
Ja vel; men såsnart jeg udvider loven til de tobenede, så stopper herr Hovstad op; så tør han ikke mene sine egne meninger længer, ikke tænke sine egne tanker tilende; så stiller han hele læren på hodet og forkynder i «Folkebudet», at bondehanen og gadekøteren – det er just de rigtige pragtexemplarer i menageriet. Men slig går det altid, så længe det almueagtige sidder i kroppen på en, og så længe en ikke har arbejdet sig ud til åndelig fornemhed.
HOVSTAD
Jeg gør ikke fordring på nogen slags fornemhed. Jeg stammer fra simple bønder; og jeg er stolt af, at jeg har min rod dybt nede i den almue, som her forhånes.
MANGE ARBEJDERE
Hurra for Hovstad! Hurra, hurra!
​
1.utg: 164
​
HIS: 678
DOKTOR STOCKMANN
Den slags almue, som jeg taler om, den findes ikke dybt nede alene; den kryr og ​
HU: 285
mylrer rundt omkring os, – lige op til samfundshøjderne. Se bare på jeres egen pene, pyntelige byfogd! Min bror Peter er såmænd så god en almuesmand, som nogen, der går i to sko –
Latter og hyssen.
BYFOGDEN
Jeg protesterer mod deslige personlige henvisninger.
DOKTOR STOCKMANN uforstyrret
– og det er han ikke, fordi han, ligesom jeg, stammer ned fra en gammel, fæl sjørøver nede fra Pommern eller deromkring, – ja, for det gør vi –
BYFOGDEN
Absurde traditioner. Benægtes!
DOKTOR STOCKMANN
– men han er det, fordi han tænker sine foresattes tanker og fordi han mener sine foresattes meninger. De folk, som det gør, de er åndelige almuesmænd; se, derfor er min stadselige bror Peter så forskrækkelig lidet fornem igrunden, – og følgelig også så lidet frisindet.
​
1.utg: 165
BYFOGDEN
Herr dirigent –!
​
HIS: 679
HOVSTAD
Så det er de fornemme, som er frisindede hertillands? Det var en ganske ny oplysning.
Latter i forsamlingen.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det hører også med til min nye opdagelse. Og der hører også det med, at frisind er omtrent præcist det samme som moralitet. Og derfor så siger jeg, at det er rent uforsvarligt af «Folkebudet», når det dag ud og dag ind forkynder den vranglære, at det er massen og mængden, den kompakte majoritet, som sidder inde med frisindet og moralen, – og at laster og fordærvelse og alskens åndeligt svineri, det er noget, som siver ud af kulturen, ligesom alle uhumskhederne siver ned til badet fra garverierne oppe i Mølledalen!
Larm og afbrydelser.
​
HU: 286
DOKTOR STOCKMANN uforstyrret, ler i sin ivrighed
Og endda så kan dette samme «Folkebudet» præke om, at massen og mængden skal løftes op til højere livsvilkår! Men, i pokkers skind og ben, – dersom «Folkebudet»s lære holdt stik, så vilde jo det, at løfte massen, være akkurat det samme, som at vippe den lige lukt ind i for​
1.utg: 166
dærvelsen! Men heldigvis så er det bare en gammel arvtagen folkeløgn, dette, at kulturen demoraliserer. Nej, det er fordummelsen, fattigdommen, styghed over livsvilkårene, som forretter den fandens gerning! I et hus, hvor der ikke luftes og fejes gulv hver dag –; min hustru Katrine påstår, at gulvet bør skylles også; men det kan der nu disputeres om; – nå, – i et ​
HIS: 680
sligt hus, siger jeg, dér mister folk inden en 2–3 år evnen til at tænke og handle moralsk. Mangel på surstof afkræfter samvittigheden. Og det er nok svare knapt med surstoffet i mange, mange huse her i byen, lader det til, siden hele den kompakte majoritet kan være samvittighedsløs nok til at ville bygge byens opkomst på et hængedynd af løgn og bedrag.
ASLAKSEN
En så grov beskyldning må ikke udslynges mod et helt borgersamfund.
EN HERRE
Jeg henstiller til dirigenten at ta’ ordet fra taleren.
IVRIGE RØSTER
Ja, ja! Det er rigtigt! Ta’ ordet fra ham!
DOKTOR STOCKMANN opbrusende
Så skriger jeg sandheden ud på alle gade​
1.utg: 167
hjørner! Jeg skriver i udenbys aviser! Hele landet skal få vide, hvorledes det her er fat!
HOVSTAD
Det lader næsten til, at doktoren har til hensigt at ødelægge byen.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, så meget holder jeg af min fødeby, at jeg heller vil ødelægge den end se den blomstre op på en løgn.
​
HIS: 681
ASLAKSEN
Det er stærkt sagt.
​
HU: 287
Larm og piber. Fru Stockmann hoster forgæves; doktoren hører det ikke længer.
HOVSTAD råber under larmen
Den mand må være en borgerfiende, som kan ville ødelægge et helt samfund!
DOKTOR STOCKMANN i stigende ophidselse
Der ligger ingen magt på, at et løgnagtigt samfund ødelægges! Det bør jævnes med jorden, siger jeg! Udryddes som skadedyr bør de, alle de, som lever i løgnen! I forpester hele landet tilslut; I bringer det derhen, at hele landet fortjener at lægges øde. Og kommer det så vidt, da siger jeg af mit fulde inderste hjerte: lad ​
1.utg: 168
hele landet lægges øde; lad hele dette folk udryddes!
EN MAND i mængden
Det er at snakke som en ren folkefiende!
BILLING
Der lød, gud døde mig, folkets røst!
HELE MÆNGDEN skriger
Ja, ja, ja! Han er en folkefiende! Han hader sit land! Han hader hele folket!
ASLAKSEN
Jeg er både som statsborger og som menneske dybt rystet ved hvad jeg her har måttet høre på. Doktor Stockmann har afsløret sig på en måde, som jeg aldrig havde drømt om. Jeg ​
HIS: 682
må desværre tiltræde den mening, som nys blev udtalt af agtværdige borgere; og jeg holder for, at vi bør gi’ denne mening udtryk i en resolution. Jeg foreslår følgende: «Forsamlingen udtaler, at den anser badelægen, doktor Tomas Stockmann for en folkefiende».
Stormende hurraråb og bifald. Mange slår kreds om doktoren og piber imod ham. Fru Stockmann og Petra har rejst sig. Morten og Ejlif slås med de andre skolegutter, som også har pebet. Nogle voksne skiller dem ad.
DOKTOR STOCKMANN til piberne
Å I dårer, som I er, – jeg siger jer, at –
​
1.utg: 169
ASLAKSEN ringer
Doktoren har ikke ordet længer. En formelig afstemning bør finde sted; men for at skåne personlige følelser bør det ske skriftligt og uden navn. Har De noget rent papir, herr Billing?
​
HU: 288
BILLING
Her er både blåt og hvidt papir –
ASLAKSEN stiger ned
Det er bra’; på den vis går det fortere. Klip istykker –; se så, ja. (til forsamlingen) Blåt betyder nej; hvidt betyder ja. Jeg vil selv gå omkring og samle stemmerne.
Byfogden forlader salen. Aslaksen og et par andre borgere går med papirstykkerne i hatte omkring i forsamlingen.
EN HERRE til Hovstad
Hvorledes er det fat med doktoren, De? Hvad skal en tænke om sligt?
​
HIS: 683
HOVSTAD
De ved jo, hvor fremfusende han er.
EN ANDEN HERRE til Billing
Hør; De vanker jo der i huset. Har De mærket om manden drikker?
​
1.utg: 170
BILLING
Jeg ved, gud døde mig, ikke hvad jeg skal sige. Toddyen er altid på bordet, når der kommer nogen.
EN TREDJE HERRE
Nej, jeg tror heller, han er forrykt iblandt.
DEN FØRSTE HERRE
Ja, mon der ikke er nogen arvelig galskab i familjen?
BILLING
Det kan s’gu gerne være, det.
EN FJERDE HERRE
Nej, det er bare pure ondskaben, er det; det er hævn over et eller andet.
BILLING
Han talte rigtignok en af dagene om gagetillæg; men det fik han da ikke.
ALLE HERRERNE istemmer
Aha; da er det jo let at forstå!
DEN DRUKNE MAND inde i mængden
Jeg vil ha’ en blå en, jeg! Og så vil jeg ha’ en hvid en også!
​
1.utg: 171
​
HIS: 684
RÅB
Der er den drukne mand igen! Ud med ham!
MORTEN KIIL nærmer sig doktoren
Nå, Stockmann, ser De nu, hvad der kommer ud af sligt noget abespil?
DOKTOR STOCKMANN
Jeg har gjort min skyldighed.
MORTEN KIIL
Hvad var det, De sa’ om garverierne i Mølledalen?
DOKTOR STOCKMANN
Det hørte De jo; jeg sa’, at det var fra dem alt griseriet kom.
​
HU: 289
MORTEN KIIL
Fra mit garveri også?
DOKTOR STOCKMANN
Desværre, Deres garveri er nok det allerværste.
MORTEN KIIL
Vil De sætte det på tryk i aviserne?
DOKTOR STOCKMANN
Jeg stikker ingenting under stol.
​
1.utg: 172
MORTEN KIIL
Det kan bli’ Dem dyrt, det, Stockmann.
Han går.
​
HIS: 685
EN FED HERRE går hen til Horster, hilser ikke på damerne
Nå, kaptejn, De låner altså Deres hus ud til folkefiender?
HORSTER
Jeg tænker, jeg kan gøre med min ejendom, hvad jeg vil, herr grosserer.
GROSSEREREN
Så har De vel ikke noget imod, at jeg gør det samme med min.
HORSTER
Hvad mener grossereren?
GROSSEREREN
Imorgen skal De høre fra mig.
Han vender sig og går.
PETRA
Var ikke det Deres reder, Horster?
HORSTER
Jo, det var grosserer Vik.
ASLAKSEN med stemmesedlerne i hånden, stiger op på forhøjningen og ringer
Mine herrer, må jeg gøre Dem bekendt med udfaldet. Med alle stemmer imod én –
​
1.utg: 173
EN YNGRE HERRE
Den ene er den drukne mands!
​
HIS: 686
ASLAKSEN
Med alle stemmer imod en beskænket mands har denne borgerforsamling erklæret badelægen, doktor Tomas Stockmann for en folkefiende. (råb og bifaldstegn) Leve vort gamle hæderlige borgersamfund! (atter bifaldsråb) Leve vor dygtige og virksomme byfogd, som så lojalt har undertrykt blodets røst! (hurra) Mødet er hævet.
Han stiger ned.
BILLING
Leve dirigenten!
HELE MÆNGDEN
Hurra for bogtrykker Aslaksen!
DOKTOR STOCKMANN
Min hat og min frakke, Petra! Kaptejn, har De plads for passagerer til den nye verden?
​
HU: 290
HORSTER
For Dem og Deres skal der skaffes plads, herr doktor.
DOKTOR STOCKMANN mens Petra hjælper ham frakken på
Godt. Kom, Katrine! Kom, gutter!
Han tar sin hustru under armen.
​
1.utg: 174
FRU STOCKMANN sagte
Snille Tomas, lad os gå bagvejen.
​
HIS: 687
DOKTOR STOCKMANN
Ingen bagveje, Katrine. (med hævet røst) I skal få høre fra folkefienden, før han ryster støvet af sine fødder! Jeg er ikke så godslig som en viss person; jeg siger ikke: jeg tilgiver eder; thi I ved ikke, hvad I gør.
ASLAKSEN råber
Det er en bespottelig sammenligning, doktor Stockmann!
BILLING
Det er, gud dø – –. Sligt er drøjt at høre på for en alvorlig mand.
EN GROV STEMME
Og så truer han også!
OPHIDSENDE RÅB
Lad os slå ruderne ind hos ham! Dyp ham i fjorden!
EN MAND i mængden
Blæs i luren, Evensen! Tud, tud!
Lurtoner, piber og vilde skrig. Doktoren går med sine mod udgangen. Horster baner vej for dem.
​
1.utg: 175
HELE MÆNGDEN hyler efter de bortgående
Folkefiende! Folkefiende! Folkefiende!
​
HIS: 688
BILLING idet han ordner sine notitser
Nej gud døde mig, om jeg vilde drikke toddy hos Stockmanns ikveld!
De forsamlede stimler mod udgangen; larmen forplanter sig udenfor; fra gaden høres råbet: «Folkefiende! Folkefiende!»
​
​
1.utg: [176]
​
HIS: 689
​
HU: 291
FEMTE AKT
Doktor Stockmanns arbejdsværelse. Boghylder og skabe med forskellige præparater langs væggene. I baggrunden er udgang til forstuen; i forgrunden tilvenstre dør til dagligstuen. På væggen tilhøjre er to vinduer, hvori alle ruderne er knuste. Midt i værelset står doktorens skrivebord, bedækket med bøger og papirer. Værelset er i uorden. Det er formiddag.
Doktor Stockmann, i slåbrok og tøfler og med kalot, står krumbøjet og rager med en paraply under et af skabene; tilsidst haler han en sten frem.
DOKTOR STOCKMANN taler gennem den åbne dagligstuedør
Katrine, her fandt jeg en til.
FRU STOCKMANN inde i dagligstuen
Å, du finder visst en hel del endnu.
DOKTOR STOCKMANN lægger stenen hen til en hob andre på bordet
De stenene skal jeg gemme som en helligdom. Ejlif og Morten skal få se på dem hver dag, og når de er ble’t voksne, skal de få dem i arv efter mig. (rager under en boghylde) Har ikke – hvad ​
1.utg: 177
fanden heder hun nu, – hun, tøsen, – har hun ikke været efter glasmesteren endnu?
FRU STOCKMANN kommer ind
Jo, men han svarte, han vidste ikke, om han kunde komme idag.
​
HIS: 690
DOKTOR STOCKMANN
Du skal gerne se, han tør ikke.
FRU STOCKMANN
Nej, Randine trode også, han tør ikke for naboerne. (taler ind i dagligstuen) Hvad er det du vil, Randine? Nå så. (går ind og kommer straks tilbage) Her er et brev til dig, Tomas.
DOKTOR STOCKMANN
Lad mig se. (åbner det og læser) Ja så.
FRU STOCKMANN
Hvem er det fra?
DOKTOR STOCKMANN
Fra husværten. Han siger os op.
​
HU: 292
FRU STOCKMANN
Er det virkelig sandt? Han, som er så skikkelig en mand –
​
1.utg: 178
DOKTOR STOCKMANN ser i brevet
Han tør ikke andet, siger han. Han gør det så nødig; men han tør ikke andet – for sine medborgeres skyld – af hensyn til den offentlige mening – er afhængig – tør ikke støde visse formående mænd for hodet –
FRU STOCKMANN
Der kan du bare se, Tomas.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, ja, jeg ser det nok; de er fejge, allesammen, her i byen; intet menneske tør noget af hensyn til alle de andre mennesker. ​
HIS: 691
(slænger brevet på bordet) Men det kan jo være os det samme, Katrine. Nu rejser vi til den nye verden, og så –
FRU STOCKMANN
Ja men, Tomas, er det rigtig vel betænkt, dette med at rejse?
DOKTOR STOCKMANN
Skulde jeg kanske bli’ her, hvor de har sat mig i gabestokken som en folkefiende, brændemærket mig, slåt mine vinduer istykker! Og vil du se her, Katrine; de har revet en flænge i mine sorte buxer også.
FRU STOCKMANN
Å nej da; og det er de bedste du har!
​
1.utg: 179
DOKTOR STOCKMANN
En skulde aldrig ha’ sine bedste buxer på, når en er ude og strider for frihed og sandhed. Ja, jeg bryr mig ikke så stort om buxerne, skønner du; for de kan du altid snurpe sammen for mig. Men det er det, at mobben og massen vover at gå mig ind på livet, som om de var mine ligemænd, – det er det, som jeg ikke kan fordøje for min død!
FRU STOCKMANN
Ja, de har været svært grove imod dig her i byen, Tomas; men behøver vi da at rejse helt ud af landet for det?
DOKTOR STOCKMANN
Tror du kanske ikke plebejerne er ligeså næsevise i de andre byer som her? Å jo, du, det blir nok omtrent hip som hap. Nå, skidt; lad køterne ​
HU: 293
glæfse; det er ikke det værste; det værste er, at alle mennesker er parti-trælle hele landet udover. Ikke for det, – det er kanske ikke ligere i det fri vesten heller; der ​
HIS: 692
grasserer jo også den kompakte majoritet og den liberale offentlige mening og alt det andet djævelskab. Men forholdene er storslagne der, ser du; de kan dræbe, men de sejgpiner ikke; de klyper ikke en fri sjæl med skruestikker ligesom herhjemme. Og i nødsfald så kan en jo holde sig undaf. (går henad gulvet) Dersom jeg bare vidste, hvor der ​
1.utg: 180
var en urskog eller en liden sydhavsø at få købt for en billig pris –
FRU STOCKMANN
Ja men gutterne da, Tomas?
DOKTOR STOCKMANN standser
Hvor du er underlig, Katrine! Vilde du heller, at gutterne skulde vokse op i et sligt samfund som vort? Du så jo selv igåraftes, at halvparten af befolkningen er bindegal; og når den anden halvpart ikke har mistet forstanden, så er det, fordi de er fæhunde, som ikke har nogen forstand at miste.
FRU STOCKMANN
Nej men, snille Tomas, du er da også så uforsigtig i din mund.
DOKTOR STOCKMANN
Nå! Er det kanske ikke sandt, hvad jeg siger? Vender de ikke op og ned på alle begreber? Rører de ikke ret og uret sammen i én vælling? Kalder de ikke alt det for løgn, som jeg véd er sandhed? Men det aller ravgaleste er, at her går voksne liberale mennesker omkring i hobetal og indbilder både sig selv og andre, at de er frisindede! Skulde du ha’ hørt sligt, Katrine!
​
1.utg: 181
FRU STOCKMANN
Ja, ja, det er visst rent galt, men –
​
HIS: 693
Petra kommer ind fra dagligstuen.
FRU STOCKMANN
Er du alt kommen fra skolen nu?
PETRA
Ja; jeg er ble’t opsagt.
FRU STOCKMANN
Opsagt!
DOKTOR STOCKMANN
Du også!
​
HU: 294
PETRA
Fru Busk sa’ mig op; og så syntes jeg, det var bedst, jeg gik straks.
DOKTOR STOCKMANN
Det gjorde du, min sæl, ret i!
FRU STOCKMANN
Hvem skulde da tænkt, at fru Busk var et så slet menneske!
PETRA
Å, mor, fru Busk er såmænd ikke slet; jeg så tydeligt, hvor ondt det gjorde hende. Men hun turde ikke andet, sa’ hun; og så blev jeg opsagt.
​
1.utg: 182
DOKTOR STOCKMANN ler og gnider hænderne
Hun turde ikke andet, hun, heller! Å, det er dejligt.
​
HIS: 694
FRU STOCKMANN
Å nej, efter de fæle spektakler igåraftes, så –
PETRA
Det var ikke det alene. Nu skal du bare høre, far!
DOKTOR STOCKMANN
Nå da?
PETRA
Fru Busk viste mig ikke mindre end tre breve, som hun havde fåt imorges –
DOKTOR STOCKMANN
Uden navn vel?
PETRA
Ja.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, for de tør ikke vove navnet, Katrine!
PETRA
Og i to af dem stod der, at en herre, som vanker her i huset, havde fortalt i klubben inat, at jeg havde sådanne overmåde frie meninger om forskellige ting –
DOKTOR STOCKMANN
Og det nægted du da vel ikke for?
​
1.utg: 183
PETRA
Nej, det kan du jo vide. Fru Busk har selv så temmelig fri meninger, når vi er på tomandshånd; men da nu dette var kommet ud om mig, så turde hun ikke beholde mig.
​
HIS: 695
FRU STOCKMANN
Og tænk, – det er en, som vanker her i huset! Der ser du, hvad du har for din gæstfrihed, Tomas.
DOKTOR STOCKMANN
Sligt griseri vil vi ikke leve i længer. Pak ind så fort du kan, Katrine; lad os komme væk jo før jo heller.
​
HU: 295
FRU STOCKMANN
Vær stille; jeg synes, der er nogen ude i gangen. Se efter, Petra.
PETRA åbner døren
Å, er det Dem, kaptejn Horster? Vær så god og kom ind.
KAPTEJN HORSTER fra forstuen
Goddag. Jeg syntes, jeg måtte indom og høre hvorledes det står til.
DOKTOR STOCKMANN ryster hans hånd
Tak; det var rigtig snildt af Dem.
​
1.utg: 184
FRU STOCKMANN
Og tak, fordi De hjalp os igennem, kaptejn Horster.
PETRA
Men hvorledes slap De så hjem igen?
HORSTER
Å jo, det gik; jeg har jo så temmelige kræfter; og de folk er nu mest for at bruge munden.
​
HIS: 696
DOKTOR STOCKMANN
Ja, er det ikke mærkeligt, De, med denne svinagtige fejgheden? Kom, her skal jeg vise Dem noget! Se, her ligger alle stenene, som de hev ind til os. Se bare på dem! Der er, min sæl, ikke mere end to ordentlige, digre kampestene i hele haugen; resten er ikke andet end puksten, – rent småpluk. Og endda så stod de derude og skråled og svor på, at de vilde slå mig fordærvet; men handling – handling – nej, det ser en ikke stort til her i byen!
HORSTER
Det var nu også det bedste for Dem dennegang, herr doktor.
DOKTOR STOCKMANN
Visst var det så. Men det er ærgerligt alligevel; for kommer det engang til et alvorligt, landsvigtigt håndgemæng, så skal De se, den ​
1.utg: 185
offentlige mening vil være for at ta’ benene på nakken, og så sætter den kompakte majoritet tilskogs som en saueflok, kaptejn Horster. Det er det, som er så sørgeligt at tænke på; det gør mig så inderlig ondt –. Nej, men for fanden, – igrunden så er det jo bare dumheder, dette her. Har de sagt, at jeg er en folkefiende, så lad mig være en folkefiende da.
​
HU: 296
FRU STOCKMANN
Det blir du såmænd aldrig, Tomas.
DOKTOR STOCKMANN
Det skal du sletikke bande på, Katrine. Et stygt ord kan virke som et knappenålsrisp i lungen. Og dette fordømte ord –; jeg kan ikke bli’ det kvit; det har sat sig fast her under hjertekulen; det ligger og graver og suger ligesom sure safter. Og det hjælper der ingen magnesia imod.
​
HIS: 697
PETRA
Pyt; du skal bare le af dem, far.
HORSTER
Folk kommer nok engang på andre tanker, herr doktor.
FRU STOCKMANN
Ja, Tomas, det kan du være så sikker på, som du står her.
​
1.utg: 186
DOKTOR STOCKMANN
Ja, kanske når det er forsent. Men så kan de ha’ det så godt! Så kan de gå her i sit griseri og angre på, at de har drevet en patriot i landflygtighed. Når sejler De, kaptejn Horster?
HORSTER
Hm, – det var egentlig det, jeg kom for at tale med Dem om –
DOKTOR STOCKMANN
Nå, er der kommet noget ivejen med skibet?
HORSTER
Nej; men det blir nok så, at jeg ikke går med.
PETRA
De er da vel ikke ble’t opsagt?
HORSTER smiler
Jo, jeg er rigtignok det.
PETRA
De også.
​
HIS: 698
FRU STOCKMANN
Der ser du bare, Tomas.
DOKTOR STOCKMANN
Og det for sandhedens skyld! Å, dersom jeg havde kunnet tænkt mig noget sligt –
​
1.utg: 187
HORSTER
Det skal De ikke ta’ Dem videre nær af; jeg finder nok en post hos et eller andet udenbys rederi.
DOKTOR STOCKMANN
Og det er denne grosserer Vik, – en formuende mand, uberoende af alle og enhver –! Tvi, for fanden!
HORSTER
Han er ellers ganske retsindig; og han sa’ selv, han vilde gerne ha’ beholdt mig, hvis han bare turde –
​
HU: 297
DOKTOR STOCKMANN
Men han turde ikke? Nej, det forstår sig!
HORSTER
Det er ikke så grejt, sa’ han, når en hører til et parti –
DOKTOR STOCKMANN
Det var et sandt ord af den hædersmand! Et parti, det er ligesom en kødkværn, det; det maler alle hoderne sammen til en grød; og derfor så blir de også grødhoder og kødhoder, alle ihob!
FRU STOCKMANN
Nej, men Tomas da!
​
1.utg: 188
​
HIS: 699
PETRA til Horster
Havde De bare ikke fulgt os hjem, så kanske ikke det var kommet så vidt.
HORSTER
Jeg angrer ikke på det.
PETRA rækker ham hånden
Tak for det!
HORSTER til doktoren
Og så var det det, jeg vilde sige, at når De endelig vil rejse, så har jeg tænkt på et andet råd –
DOKTOR STOCKMANN
Det var bra’; bare vi kan komme fort afsted –
FRU STOCKMANN
Hys; banked det ikke?
PETRA
Det er visst onkel.
DOKTOR STOCKMANN
Aha! (råber) Kom ind!
FRU STOCKMANN
Snille Tomas, lov mig nu endelig –
Byfogd Stockmann kommer fra forstuen.
​
1.utg: 189
BYFOGDEN i døren
Å, du er optaget. Ja, så vil jeg heller –
​
HIS: 700
DOKTOR STOCKMANN
Nej, nej; kom du bare.
BYFOGDEN
Men jeg ønsked at tale med dig under fire øjne.
FRU STOCKMANN
Vi skal gå ind i dagligstuen sålænge.
HORSTER
Og jeg vil komme igen siden.
DOKTOR STOCKMANN
Nej, gå De ind med, kaptejn Horster; jeg må få vide nærmere besked –
HORSTER
Ja, ja, så venter jeg da.
Han følger fru Stockmann og Petra ind i dagligstuen.
Byfogden siger intet men skotter mod vinduerne.
​
HU: 298
DOKTOR STOCKMANN
Du finder kanske, her er vel luftigt idag? Sæt huen på.
​
1.utg: 190
BYFOGDEN
Tak, hvis jeg måtte det. (gør så) Jeg tror, jeg har forkølet mig igår; jeg stod og frøs –
DOKTOR STOCKMANN
Så? Da syntes jeg s’gu det var varmt nok.
​
HIS: 701
BYFOGDEN
Jeg beklager, at det ikke stod i min magt at forhindre disse natlige excesser.
DOKTOR STOCKMANN
Har du ellers noget særdeles at sige mig?
BYFOGDEN tager et stort brev frem
Jeg har dette aktstykke til dig fra badedirektionen.
DOKTOR STOCKMANN
Er jeg opsagt?
BYFOGDEN
Ja, fra dags dato. (lægger brevet på bordet) Det gør os ondt; men – rent ud sagt – vi turde ikke andet for den almene opinions skyld.
DOKTOR STOCKMANN smiler
Turde ikke? Det ord har jeg hørt før idag.
BYFOGDEN
Jeg be’r, du vil gøre dig din stilling klar. ​
1.utg: 191
Du må ikke for fremtiden regne på nogensomhelst praxis her i byen.
DOKTOR STOCKMANN
Fanden ivold med praxisen! Men hvoraf ved du det så visst?
BYFOGDEN
Husejerforeningen har sat igang en liste, som bæres fra hus til hus. Alle velsindede borgere opfordres til ikke at benytte dig; og jeg tør indestå for, at ikke en eneste husfader vover at nægte sin underskrift; man tør det ikke, simpelt hen.
​
HIS: 702
DOKTOR STOCKMANN
Nej, nej; det tviler jeg ikke på. Men hvad så?
BYFOGDEN
Hvis jeg måtte gi’ dig et råd, så skulde det være det, at du fraflytted stedet for nogen tid –
DOKTOR STOCKMANN
Ja, jeg tænker netop så småt på at fraflytte stedet.
​
HU: 299
BYFOGDEN
Vel. Og når du så havde fåt sådan et halvt års tid til at betænke dig i, og du da efter moden overvejelse kunde bekvemme dig til i et par beklagende ord at erkende din vildfarelse –
​
1.utg: 192
DOKTOR STOCKMANN
Så kunde jeg kanske få min post igen, mener du?
BYFOGDEN
Kanske; sletikke ganske umuligt.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, men den offentlige mening da? I tør jo ikke for den offentlige menings skyld.
BYFOGDEN
Opinionen er en overmåde variabel ting. Og, oprigtig talt, det er os af særdeles vigtighed at få en sådan indrømmelse fra din hånd.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, den slikker I jer nok om næsen efter! Men du husker da vel, for fanden, hvad jeg før har sagt dig om den slags rævekunster!
​
HIS: 703
BYFOGDEN
Dengang var din position ganske anderledes favorabel; dengang turde du supponere, at du havde hele byen i ryggen –
DOKTOR STOCKMANN
Ja, og nu får jeg føle, at jeg har hele byen på nakken –. (bruser op) Men ikke, om jeg så havde selve fanden og hans oldemor på nakken –! Aldrig, – aldrig, siger jeg!
​
1.utg: 193
BYFOGDEN
En familjeforsørger tør ikke handle således, som du gør. Du tør det ikke, Tomas.
DOKTOR STOCKMANN
Tør jeg ikke! Der er bare en eneste ting i verden, som en fri mand ikke tør; og ved du, hvad det er?
BYFOGDEN
Nej.
DOKTOR STOCKMANN
Naturligvis; men jeg skal fortælle dig det. En fri mand tør ikke svine sig til som en lurv; han tør ikke bære sig ad slig, at han måtte spytte sig selv i øjnene!
BYFOGDEN
Dette her klinger jo overmåde plausibelt; og ​
HU: 300
dersom der ikke forelå en anden forklaringsgrund for din halsstarrighed –; men det gør der jo rigtignok –
​
HIS: 704
DOKTOR STOCKMANN
Hvad mener du med det?
BYFOGDEN
Det forstår du visst meget godt. Men som din bror og som en besindig mand råder jeg dig til, ikke at bygge altfor trygt på forhåbninger og udsigter, som kanske så såre let kunde slå fejl.
​
1.utg: 194
DOKTOR STOCKMANN
Men hvad i alverden skal det sigte til?
BYFOGDEN
Vil du virkelig bilde mig ind, at du skulde være uvidende om de testamentariske dispositioner, som garvermester Kiil har truffet?
DOKTOR STOCKMANN
Jeg ved, at den smule, han ejer, skal gå til en stiftelse for gamle trængende håndværksfolk. Men hvad kommer det mig ved?
BYFOGDEN
For det første er det nu ikke smuler, her er tale om. Garvermester Kiil er en temmelig formuende mand.
DOKTOR STOCKMANN
Det har jeg aldrig havt en anelse om –!
BYFOGDEN
Hm, – virkelig ikke? Du har altså heller ikke en anelse om, at en ikke ubetydelig del af hans formue skal tilfalde dine børn, således at du og din hustru skal nyde renterne for livstid. Har han ikke sagt dig det?
​
HIS: 705
DOKTOR STOCKMANN
Nej så min sæl om han har! Tvert imod; han har støt og stadig gåt og raset over, at han ​
1.utg: 195
var så urimelig højt skatlagt. Men ved du da også dette her så ganske visst, Peter?
BYFOGDEN
Jeg har det fra en aldeles pålidelig kilde.
DOKTOR STOCKMANN
Nej, herregud, så blir jo Katrine sikret, – og børnene også! Det må jeg da rigtignok fortælle – (råber) Katrine, Katrine!
BYFOGDEN holder ham tilbage
Hys, sig ikke et ord endnu!
​
HU: 301
FRU STOCKMANN åbner døren
Hvad er der påfærde?
DOKTOR STOCKMANN
Ingen ting, du; gå bare ind igen.
Fru Stockmann lukker.
DOKTOR STOCKMANN driver om på gulvet
Sikret! Nej, tænk, – de er sikret allesammen! Og det for livstid! Det er dog en velsignet følelse at vide sig sikret!
BYFOGDEN
Ja, men det er netop det, du ikke er. ​
1.utg: 196
Garvermester Kiil kan annullere testamentet hvad dag og time han vil.
​
HIS: 706
DOKTOR STOCKMANN
Men det gør han ikke, min gode Peter. Grævlingen er altfor kisteglad over, at jeg tar fat på dig og dine velvise venner.
BYFOGDEN studser og ser forskende på ham
Aha, dette kaster lys over adskilligt.
DOKTOR STOCKMANN
Hvilket adskilligt?
BYFOGDEN
Det hele har altså været en kombineret manøvre. Disse voldsomme, hensynsløse attentater, som du – i sandhedens navn – har rettet mod stedets ledende mænd –
DOKTOR STOCKMANN
Hvad de; hvad de?
BYFOGDEN
De var altså ikke andet, end et aftalt vederlag for denne gamle hævnsyge Morten Kiils testamente.
DOKTOR STOCKMANN næsten målløs
Peter, – du er da den fæleste plebejer, jeg har kendt alle mine levedage.
​
1.utg: 197
BYFOGDEN
Mellem os er det forbi. Din afsked er uigenkaldelig; – for nu har vi våben imod dig.
Han går.
​
HIS: 707
DOKTOR STOCKMANN
Tvi, tvi, tvi! (råber) Katrine! Gulvet skal skylles efter ham! Lad hende komme ind med en balje, hun – hun – hvad fanden –, hun, som altid er sodet om næsen –
FRU STOCKMANN i dagligstuedøren
Hys, hys da, Tomas!
​
HU: 302
PETRA også i døren
Far, bedstefar er her og spør, om han kan få tale med dig alene.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, visst kan han så. (ved døren) Kom De, svigerfar.
Morten Kiil kommer ind. Doktoren lukker døren efter ham.
DOKTOR STOCKMANN
Nå, hvad er det så? Sæt Dem ned.
MORTEN KIIL
Ikke sidde. (ser sig om) Her ser pent ud hos Dem idag, Stockmann.
​
1.utg: 198
DOKTOR STOCKMANN
Ja, synes De ikke det?
MORTEN KIIL
Rigtig pent ser her ud; og frisk luft er her også; idag har De da nok af det sure stoffet, som De snakked om igår. De må ha’ en svært fin samvittighed idag, kan jeg tænke.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det har jeg.
​
HIS: 708
MORTEN KIIL
Kan tænke mig det. (banker sig på brystet) Men ved De, hvad det er for noget, jeg har her?
DOKTOR STOCKMANN
Det er vel også en fin samvittighed, håber jeg.
MORTEN KIIL
Pyt! Nej, det er noget, som er bedre end som så.
Han tar en tyk tegnebog frem, åbner den og viser en del papirer.
DOKTOR STOCKMANN ser forundret på ham
Aktier i badeanstalten?
MORTEN KIIL
De var ikke vanskelige at få idag.
DOKTOR STOCKMANN
Og De har været ude og købt –?
​
1.utg: 199
MORTEN KIIL
Så mange, jeg havde penge til.
DOKTOR STOCKMANN
Men, kære svigerfar, – så fortvilet, som det står til med badet nu –!
MORTEN KIIL
Hvis De bær’ Dem ad som et fornuftigt menneske, så får De nok badet på fode igen.
​
HIS: 709
DOKTOR STOCKMANN
Ja, De ser jo selv, jeg gør alt, hvad jeg kan; men –. Folk er jo gale her i byen!
MORTEN KIIL
De sa’ igår, at det værste griseriet kom fra mit garveri. Men hvis om det var sandt, så måtte ​
HU: 303
jo min bedstefar, og min far før mig, og jeg selv i mangfoldige år ha’ gåt og griset byen til, ligesom tre morderengler. Tror De, jeg lar den skam sidde på mig?
DOKTOR STOCKMANN
Desværre, det blir De s’gu’ nok nødt til.
MORTEN KIIL
Nej tak. Jeg holder på mit gode navn og rygte. Folk kalder mig for «grævlingen», har jeg hørt sige. En grævling, det er jo en slags gris, det; men det skal de aldrig i verden få ret i. Jeg vil leve og dø som et rensligt menneske.
​
1.utg: 200
DOKTOR STOCKMANN
Og hvorledes vil De bære Dem ad med det?
MORTEN KIIL
De skal gøre mig ren, Stockmann.
DOKTOR STOCKMANN
Jeg!
MORTEN KIIL
Ved De, hvad det er for penge, jeg har købt disse her aktierne for? Nej, det kan De ikke vide; men nu skal jeg sige Dem det. Det er de penge, som Katrine og Petra og smågutterne skal ​
HIS: 710
ha’ efter mig. Ja, for jeg har nu lagt mig lidt tilbedste alligevel, ser De.
DOKTOR STOCKMANN bruser op
Og så går De hen og tar Katrines penge til sligt!
MORTEN KIIL
Ja, de pengene står nu i badet allesammen. Og nu vil jeg rigtig se, om De er så binde – pine – gal alligevel, Stockmann. Lar De endnu komme dyr og sligt stygt noget fra mit garveri, så er det akkurat det samme, som at skære brede remmer af Katrines hud, og af Petras også, og af smågutternes; men det gør ingen skikkelig husfar, – hvis han ikke er en gal mand da.
​
1.utg: 201
DOKTOR STOCKMANN som går op og ned
Ja, men jeg er en gal mand; jeg er en gal mand!
MORTEN KIIL
Så rent ravruskende gal er De vel ikke, når det gælder kone og børn.
DOKTOR STOCKMANN standser foran ham
Hvorfor kunde De ikke talt med mig, før De gik hen og købte alt det kram!
​
HU: 304
MORTEN KIIL
Det, som er gjort, det har bedst klem, det.
DOKTOR STOCKMANN driver urolig omkring
Dersom jeg endda ikke var så viss i min sag –! Men jeg er så inderlig overtydet om, at jeg har ret.
​
HIS: 711
MORTEN KIIL vejer tegnebogen i hånden
Holder De på med den galskaben, så er de ikke stort værd, disse her.
Han stikker tegnebogen i lommen.
DOKTOR STOCKMANN
Men, for fanden, videnskaben måtte da vel også kunne finde på forebyggelsesmidler, synes jeg; et eller andet præservativ –
​
1.utg: 202
MORTEN KIIL
Mener De noget til at dræbe dyrene med?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, eller til at gøre dem uskadelige.
MORTEN KIIL
Kunde De ikke probere med noget rottekrudt?
DOKTOR STOCKMANN
Å, snak, snak! – Men alle folk siger jo, at det bare er en indbildning. Kan det så ikke være en indbildning da! Lad dem ha’ det så godt! Har ikke de uvidende tranghjertede køtere skældt mig ud for en folkefiende; – og så var de færdig at rive klæ’rne af kroppen på mig også!
MORTEN KIIL
Og så alle ruderne, som de har slåt istykker for Dem da!
DOKTOR STOCKMANN
Ja, og så dette her med pligter imod familjen! Det må jeg snakke med Katrine om; hun er så nøje inde i de sager.
​
HIS: 712
MORTEN KIIL
Det er bra’; lyd De bare en fornuftig kones råd.
​
1.utg: 203
DOKTOR STOCKMANN farer imod ham
At De også kunde bære Dem så bagvendt ad! Sætte Katrines penge på spil; sætte mig i denne græsselige pinefulde vånde! Når jeg ser på Dem, så er det, som jeg så fanden selv –!
MORTEN KIIL
Så er det bedst jeg går da. Men inden klokken to vil jeg ha’ besked fra Dem. Ja eller nej. ​
HU: 305
Blir det nej, så går aktierne til stiftelsen, – og det den dag idag.
DOKTOR STOCKMANN
Og hvad får så Katrine?
MORTEN KIIL
Ikke en snus.
Døren til forstuen blir åbnet. Redaktør Hovstad og bogtrykker Aslaksen kommer tilsyne derude.
MORTEN KIIL
Nej se de to dér!
DOKTOR STOCKMANN stirrer på dem
Hvad for noget! Vover De endnu at komme her ind til mig!
HOVSTAD
Ja såmænd gør vi så.
​
1.utg: 204
​
HIS: 713
ASLAKSEN
Vi har noget at snakke med Dem om, ser De.
MORTEN KIIL hvisker
Ja eller nej – inden klokken to.
ASLAKSEN med et øjekast til Hovstad
Aha!
Morten Kiil går.
DOKTOR STOCKMANN
Nå, hvad er det så De vil mig? Gør det kort.
HOVSTAD
Jeg kan godt begribe, at De har imod os for vor holdning under mødet igår –
DOKTOR STOCKMANN
Og det kalder De holdning? Jo, det var en dejlig holdning! Jeg kalder det holdningsløst, kærringagtigt –. Fy for fanden!
HOVSTAD
Kald det for hvad det så skal være; men vi kunde ikke andet.
DOKTOR STOCKMANN
De turde vel ikke andet? Er det ikke så?
​
1.utg: 205
HOVSTAD
Jo, om De så vil.
​
HIS: 714
ASLAKSEN
Men hvorfor lod De ikke et lidet ord falde i forvejen? Bare sligt et lidet vink til herr Hovstad eller mig.
DOKTOR STOCKMANN
Et vink? Om hvad?
ASLAKSEN
Om det, som stak bagved.
DOKTOR STOCKMANN
Jeg forstår Dem aldeles ikke.
ASLAKSEN nikker fortrolig
Å jo så gu’ gør De så, doktor Stockmann.
​
HU: 306
HOVSTAD
Det er da ikke noget at lægge dølgsmål på længer nu.
DOKTOR STOCKMANN ser afvekslende på dem
Ja, men i pokkers skind og ben –!
ASLAKSEN
Må jeg spørge, – går ikke Deres svigerfar omkring i byen og køber op alle badeaktierne?
​
1.utg: 206
DOKTOR STOCKMANN
Jo, han har været ude og købt badeaktier idag; men –?
ASLAKSEN
Det havde været klogere, om De havde fåt en anden til at gøre det, – en, som ikke stod Dem fuldt så nær.
​
HIS: 715
HOVSTAD
Og så skulde De ikke ha’ trådt op under navn. Der behøvte jo ingen at vide, at angrebet på badeanstalten kom fra Dem. De skulde ha’ ta’t mig med på råd, doktor Stockmann.
DOKTOR STOCKMANN ser frem for sig; et lys synes at gå op for ham og han siger som himmelfalden
Kan sligt være tænkeligt? Kan sligt noget gøres?
ASLAKSEN smiler
Det viser sig jo, at det kan gøres. Men det bør helst gøres fint, skønner De.
HOVSTAD
Og så bør der helst være flere med om det; for det er jo altid så, at ansvaret mindsker for den enkelte, når han har andre med sig.
​
1.utg: 207
DOKTOR STOCKMANN fattet
Kort og godt, mine herrer, – hvad er det, De vil?
ASLAKSEN
Det kan herr Hovstad bedst –
HOVSTAD
Nej, sig De det, Aslaksen.
ASLAKSEN
Nå ja, det er det, at nu, da vi ved, hvorledes det hele hænger sammen, så tror vi nok, at vi tør stille «Folkebudet» til Deres rådighed.
​
HIS: 716
DOKTOR STOCKMANN
Nu tør De det? Men den offentlige mening da? Frygter De ikke for, at der vil rejse sig en storm imod os?
HOVSTAD
Vi får se at ride stormen af.
​
HU: 307
ASLAKSEN
Og så får doktoren se at være kvik i vendingen. Så fort Deres angreb har gjort sin nytte –
DOKTOR STOCKMANN
Så fort min svigerfar og jeg har fåt aktierne ihænde for en billig pris, mener De –?
​
1.utg: 208
HOVSTAD
Det er vel nærmest videnskabelige hensyn, som driver Dem til at bli’ den styrende ved badet.
DOKTOR STOCKMANN
Forstår sig; det var af videnskabelige hensyn, at jeg fik han gamle grævlingen til at gå med på dette her. Og så flikker vi lidt på vandledningen og roder lidt op i stranden uden at det koster bykassen en halv krone. Tror De ikke, det går? Hvad?
HOVSTAD
Jeg tænker det, – når De har «Folkebudet» med Dem.
ASLAKSEN
I et frit samfund er pressen en magt, herr doktor.
​
HIS: 717
DOKTOR STOCKMANN
Ja vel; og det er jo den offentlige mening også; og De, herr Aslaksen, De tar da vel husejerforeningen på Deres samvittighed?
ASLAKSEN
Både husejerforeningen og mådeholdsvennerne. Vær tryg for det.
DOKTOR STOCKMANN
Men, mine herrer –; ja, jeg skammer mig ved at spørge om det; men, – hvad vederlag –?
​
1.utg: 209
HOVSTAD
Helst vilde vi jo hjælpe Dem for rent ingenting, kan De skønne. Men «Folkebudet» står på svage fødder; det vil ikke rigtig gå; og at standse bladet nu, da her er så mangt at virke for i den store politik, det vilde jeg så inderlig nødig.
DOKTOR STOCKMANN
Forstår sig; det måtte jo falde svært hårdt for en folkeven som De. (bruser ud) Men jeg er en folkefiende, jeg! (farer om i værelset) Hvor har jeg kæppen henne? Hvor fanden har jeg kæppen?
HOVSTAD
Hvad skal det sige?
ASLAKSEN
De vil da vel aldrig –?
​
HIS: 718
​
HU: 308
DOKTOR STOCKMANN standser
Og hvis jeg nu ikke gav Dem en eneste øre af alle mine aktier? Mynten sidder ikke løs hos os rige folk, må De huske på.
HOVSTAD
Og De må huske på, at den sag med aktierne kan fremstilles på to måder.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, det er De nok mand for; hvis jeg ikke ​
1.utg: 210
kommer «Folkebudet» til hjælp, så får De visst et fælt syn på den sagen; De gør vel jagt på mig, kan jeg tænke, – sætter efter mig, – prøver på at kværke mig, som hunden kværker haren!
HOVSTAD
Det er efter naturens lov; ethvert dyr vil livnære sig.
ASLAKSEN
En får ta’ føden, hvor en kan finde den, skønner De.
DOKTOR STOCKMANN
Så se I kan finde jer noget ude i rendestenen; (farer om i værelset) for nu skal det, pine død, vise sig, hvem der er det stærkeste dyr af os tre. (finder paraplyen og svinger den) Hej, se her –!
HOVSTAD
De vil da ikke forgribe Dem på os!
ASLAKSEN
Tag Dem ivare med den paraplyen!
​
HIS: 719
DOKTOR STOCKMANN
Ud af vinduet med Dem, herr Hovstad!
HOVSTAD ved forstuedøren
Er De rent forrykt!
​
1.utg: 211
DOKTOR STOCKMANN
Ud af vinduet, herr Aslaksen! Spring, siger jeg! Ligeså godt først som sidst.
ASLAKSEN løber rundt om skrivebordet
Mådehold, herr doktor; jeg er en svagelig mand; jeg tåler så lidet – (skriger) Hjælp, hjælp!
Fru Stockmann, Petra og Horster kommer fra dagligstuen.
FRU STOCKMANN
Men gud bevare mig, Tomas, hvad er her på færde!
DOKTOR STOCKMANN svinger paraplyen
Hop ud, siger jeg! Ned i rendestenen!
​
HU: 309
HOVSTAD
Overfald på sagesløs mand! Jeg skyder Dem til vidne, kaptejn Horster.
Han skynder sig ud gennem forstuen.
ASLAKSEN rådvild
Den, som bare kendte de lokale forholde – (smutter ud gennem dagligstuen)
​
HIS: 720
FRU STOCKMANN holder på doktoren
Men så styr dig da, Tomas!
​
1.utg: 212
DOKTOR STOCKMANN kaster paraplyen
Ja så min sæl slap de fra det alligevel.
FRU STOCKMANN
Men hvad var det da, de vilde dig?
DOKTOR STOCKMANN
Det skal du få vide siden; nu har jeg andre ting at tænke på. (går til bordet og skriver på et visitkort) Se her, Katrine; hvad står her?
FRU STOCKMANN
Tre store Nej; hvad er det?
DOKTOR STOCKMANN
Det skal du også få vide siden. (rækker kortet) Der, Petra; lad den sodede løbe op til grævlingen med det, så fort hun kan. Skynd dig!
Petra går med kortet ud gennem forstuen.
DOKTOR STOCKMANN
Ja, har ikke jeg idag havt besøg af alle fandens sendebud, så ved jeg ikke. Men nu skal jeg også spidse min pen imod dem, så den blir som en syl; jeg skal dyppe den i ædder og galde; jeg skal kyle mit blækhorn lige i skallen på dem!
FRU STOCKMANN
Ja men vi rejser jo, Tomas.
​
HIS: 721
Petra kommer tilbage.
​
1.utg: 213
DOKTOR STOCKMANN
Nå?
PETRA
Besørget.
DOKTOR STOCKMANN
Godt. – Rejser, siger du? Nej så pine død om vi gør; vi blir, hvor vi er, Katrine!
PETRA
Blir vi!
FRU STOCKMANN
Her i byen?
DOKTOR STOCKMANN
Ja netop her; her er valpladsen; her skal slaget stå; her vil jeg sejre! Når jeg nu bare ​
HU: 310
har fåt mine buxer sy’d sammen, så går jeg ud i byen og søger efter hus; vi må jo ha’ tag over hodet til vinteren.
HORSTER
Det skal De få hos mig.
DOKTOR STOCKMANN
Kan jeg det?
HORSTER
Ja, det kan De så godt; jeg har rum nok, og jeg er jo næsten aldrig hjemme.
​
1.utg: 214
​
HIS: 722
FRU STOCKMANN
Å hvor det er snildt af Dem, Horster.
PETRA
Tak!
DOKTOR STOCKMANN ryster hans hånd
Tak, tak! Så er altså den sorg slukt. Og så tar jeg fat for alvor endnu i denne dag. Å, her blir en uendelighed at rode op i, Katrine! Men det er bra’, at jeg nu får tiden så ganske til min rådighed; ja, for se her; jeg er opsagt fra badet, skal du vide –
FRU STOCKMANN sukker
Ak ja, det vented jeg jo.
DOKTOR STOCKMANN
– og så vil de ta’ min praxis fra mig også. Men lad dem det! Fattigfolk beholder jeg ialfald, – de, som ingenting betaler; og herregud, det er jo dem, som mest trænger til mig også. Men høre på mig skal de, pine død, få lov til; jeg skal præke for dem både i tide og i utide, som der står skrevet etsteds.
FRU STOCKMANN
Men, snille Tomas, jeg synes, du har set, hvad det nytter at præke.
​
1.utg: 215
DOKTOR STOCKMANN
Du er virkelig løjerlig, Katrine. Skulde jeg kanske la’ mig slå af marken af den offentlige mening og den kompakte majoritet og sligt noget djævelskab? Nej tak, du! Og det, jeg vil, det er jo så simpelt og grejt og ligetil. Jeg vil bare få banket ind i hodet på køterne, at de liberale er de fri mænds lumskeste fiender, – at parti-programmerne vri’er halsen om på alle ​
HIS: 723
unge levedygtige sandheder, – at hensigtsmæssigheds-hensynene vender op og ned på moral og retfærdighed, så at det blir rent grueligt at leve her ​
HU: 311
tilslut. Ja, synes ikke De, kaptejn Horster, at jeg måtte kunne få folk til at begribe det?
HORSTER
Kan gerne være; jeg skønner mig ikke rigtig på sligt.
DOKTOR STOCKMANN
Jo, ser De, – nu skal De høre! Det er parti-høvdingerne, som må udryddes. For en parti-høvding er ligesom en ulv, ser De, – han er ligesom en forslugen gråbén; – han behøver så og så mange stykker småfæ om året, hvis han skal bestå. Se nu bare Hovstad og Aslaksen! Hvor mange småfæ gør ikke de ende på; eller de skamferer dem og river dem fordærvet, så de aldrig blir til andet end husejere og abonnenter på «Folkebudet»! (sætter sig halvt op på bordet) Nej, kom her, du Katrine, – se, hvor ​
1.utg: 216
vakkert solen falder ind idag. Og så den velsignede friske vårluft, som jeg har fåt ind til mig.
FRU STOCKMANN
Ja, når vi bare kunde leve af solskin og vårluft, Tomas.
DOKTOR STOCKMANN
Nå, du må spinke og spare ved siden af, – så går det nok. Det er min mindste bekymring. Nej, det, som værre er, det er det, at jeg ikke ved nogen så fri og fornem mand, at han tør ta’ min gerning op efter mig.
​
HIS: 724
PETRA
Å, tænk ikke på det, far; du har tiden for dig. – Nej se, der er alt gutterne.
Ejlif og Morten kommer ind fra dagligstuen.
FRU STOCKMANN
Har I fåt lov idag?
MORTEN
Nej; men vi slo’s med de andre i frikvarteret –
EJLIF
Det er ikke sandt; det var de andre, som slo’s med os.
MORTEN
Ja, og så sa’ herr Rørlund, at det var bedst vi blev hjemme i nogen dage.
​
1.utg: 217
DOKTOR STOCKMANN knipser med fingrene og springer ned fra bordet
Nu har jeg det! Nu har jeg det, min sæl! I skal aldrig sætte jer fod i skolen mere!
​
HU: 312
GUTTERNE
Ikke i skolen!
FRU STOCKMANN
Nej men, Tomas –
DOKTOR STOCKMANN
Aldrig, siger jeg! Jeg vil selv lære jer op; – ja, det vil sige, I skal ikke lære nogen guds skabte ting –
​
HIS: 725
MORTEN
Hurra!
DOKTOR STOCKMANN
– men jeg vil få jer til at bli’ fri, fornemme mænd. – Hør, det må du hjælpe mig med, Petra.
PETRA
Ja, far, det kan du lide på.
DOKTOR STOCKMANN
Og skolen, den skal holdes i salen, hvor de skældte mig ud for en folkefiende. Men vi må være flere; jeg må ha’ mindst tolv gutter til at begynde med.
​
1.utg: 218
FRU STOCKMANN
Dem får du såmænd ikke her i byen.
DOKTOR STOCKMANN
Det skal vi få se. (til gutterne) Kender I ikke nogen gadelømler, – nogen rigtige lurver –?
MORTEN
Jo, far, dem kender jeg mange af!
DOKTOR STOCKMANN
Så er det bra’; få fat på nogen stykker til mig. Jeg vil experimentere med køterne for én gangs skyld; der kan sidde mærkværdige hoder på dem iblandt.
MORTEN
Men hvad skal vi gøre, når vi er ble’t fri og fornemme mænder da?
​
HIS: 726
DOKTOR STOCKMANN
Da skal I jage alle gråbenene over til det fjerne vesten, gutter!
Ejlif ser noget betænkelig ud; Morten hopper og råber hurra.
FRU STOCKMANN
Ak, bare det ikke blir disse her gråbenene, som jager dig, Tomas.
DOKTOR STOCKMANN
Er du rent gal, Katrine! Jage mig! Nu, da jeg er byens stærkeste mand!
​
1.utg: 219
FRU STOCKMANN
Den stærkeste – nu?
DOKTOR STOCKMANN
Ja, jeg tør sige så stort et ord, at nu er jeg en af de stærkeste mænd i hele verden.
​
HU: 313
MORTEN
Å nej da!
DOKTOR STOCKMANN sænker stemmen
Hys; I skal ikke tale om det endnu; men jeg har gjort en stor opdagelse.
FRU STOCKMANN
Nu igen?
​
HIS: 727
DOKTOR STOCKMANN
Ja visst, ja visst! (samler dem om sig og siger fortrolig) Sagen er den, ser I, at den stærkeste mand i verden, det er han, som står mest alene.
FRU STOCKMANN smiler og ryster på hodet
Å du Tomas –!
PETRA trøstig, griber hans hænder
Far!

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her